Special-/chefkonsulent til organisatorisk og teknisk arbejde med sundheds-IT på Sjællands Universitetshospital

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Køge

Sjællands Universitetshospital søger en erfaren special-/chefkonsulent til organisatorisk og teknisk arbejde med Sundhedsplatformen og øvrig sundheds-IT, herunder udvikling af den interne organisering af området, projektledelse, implementering, direktionsbetjening og samspil med den regionale og tværregionale IT governance struktur.

Jobbet

Den ledige stilling er placeret i Enheden for Informatik og Patientservice (IP), som er en af de otte enheder i Staben på Sjællands Universitetshospital (SUH). I Staben arbejder vi aktivt sammen med klinikken og ser vores opgaveløsning som en direkte del af hospitalets kerneopgave, hvor missionen er patienten og visionen er suveræn kvalitet.

En af IP’s hovedopgaver er koordination af hospitalets fortsatte arbejde med Sundhedsplatformen i tæt samspil med de kliniske afdelinger, samt ansvar for hospitalets samspil med den regionale og tværregionale governancestruktur i relation til sundheds-IT, implementering af IT projekter og diverse opgaver, der skal omsættes til konkrete initiativer på hospitalet og afdelingerne.

Dine opgaver

Du sekretariatsbetjener sygehusledelsen i forhold til sundheds IT, og har det faglige ansvar for portefølje- og projektstyringen af hospitalets IT implementering. Du får dermed en central rolle i hospitalets videre arbejde med teknisk og organisatorisk implementering af især Sundhedsplatformen, men også andre IT projekter, herunder RPA og AI.

Du har ansvaret for - i samarbejde med hospitals-koordinatoren samt overlægen med særligt ansvar for Sundhedsplatformen - at planlægge, drive, koordinere og sikre overblik over teamets samlede opgaveportefølje samt følge op på implementerings- og optimeringsindsatser på hospitalet, både i relation til Sundhedsplatformen og andre IT systemer – herunder også indsatser og opgaver i relation til hospitalets indsatsteam, kliniske byggere m.fl.

Vi er både ved at implementere en ny, tværregional governance på SUH, og arbejder samtidig med implementering af syv fokusområder i Sundhedsplatformen, der blandt andet har til formål at gøre denne mere enkel at anvende.

Du indgår i sekretariatsbetjeningen af hospitalets Forum for IT og digitalisering, og deltager i det regionale Koordinationsforum for Sundhedsplatformen sammen med hospitalets SPK.

Du vil løbende skulle udarbejde notater, redegørelser og indstillinger til Sygehusledelsen og den administrative ledelse m.fl. blandt andet i forhold til Sygehusledelsens deltagelse i regionale IT fora.

Hertil tage ansvar for øvrige opgaver, der naturligt falder inden for området.

Du og koordinatoren udgør et team, i tæt samarbejde med chefen for Informatik og Patientservice samt hospitalets overlæge med særligt ansvar for Sundhedsplatformen. Du kommer derudover til at arbejde tæt sammen med den øvrige stab, Sygehusledelsen, afdelingerne samt kolleger i den regionale Koncern IT og på øvrige sygehuse i Region Sjælland og Region Hovedstaden.

Dine kvalifikationer

Du skal kunne trives i et miljø, hvor samarbejde og dialog på tværs af faggrænser og organisatoriske tilhørsforhold er en naturlig del af arbejdet, og være parat til en mobil og travl hverdag, hvor der er mange bolde i luften.

Du skal selvstændigt kunne tage ansvar for området og samtidig formå at indgå i den ledelsesmæssige linje- og matrixstruktur på SUH og den øvrige region.

Du skal kunne repræsentere Staben og Sjællands Universitetshospital professionelt, konstruktivt og samarbejdsorienteret, og have en adfærd og omgangstone med kollegaer, ledere og eksterne samarbejdspartnere, der understøtter opgaveløsning, udvikling og samarbejde.

Vi forventer, at du

  • Har relevant akademisk uddannelse

  • Har viden om og erfaring med forandringsledelse og organisatorisk implementering – gerne fra større implementeringsopgaver i sundhedsvæsenet

  • Har 2-5 års erfaring med projektarbejde og gerne certificering som projektleder samt kendskab til agile metoder og begreber

  • Har viden om og erfaring med databaseret styring, og kan omsætte store mængder information til prioriterede indsatser

  • Har gerne erfaring med sundheds-IT

  • Har stærke samarbejdskompetencer og kan navigere på forskellige organisatoriske niveauer og i spændingsfeltet mellem udvikling og drift

  • Kan strukturere og har administrative kompetencer, som sikrer overblik, fremdrift og bidrager med løsningsforslag

  • Har gode analytiske evner og er dygtig til at formulere dig såvel mundtligt som skriftligt

  • Kan lide at have travlt, da du i perioder vil have mange opgaver, som alle kæmper om at være den vigtigste


Løn- og ansættelsesforhold

Stillingen er på 37 timer pr. uge. Vi tilbyder løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst med mulighed for at forhandle tillæg i forhold til kvalifikationer og erfaring. Stillingen er omfattet af en fleks-ordning.

Dit daglige arbejdssted er Sjællands Universitetshospital, Køge, som ligger tæt på Ølby Station. Der vil derudover også være møder og opgaver primært i Roskilde samt Region Sjælland i øvrigt.

Stillingen ønskes besat per 1. januar 2020.

Yderligere oplysninger

Du er velkommen til at kontakte chef for Informatik og Patientservice Anne-Lotte Fritzel, 47 32 11 02, hvis du vil høre mere om stillingen.

Ansøgningsfrist og samtaler

Ansøgningsfrist er den 5. november.

Samtaler i 1. runde afholdes 10. og 11. november

Samtaler i 2. runde afholdes 16. og 19. november.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Øvrige", og befinder sig i kategorien "Øvrige stillinger".

Arbejdsstedet er beliggende i Køge.

Jobbet er oprettet på vores service den 16.10.2020, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Øvrige
  • Køge
  • Torsdag den 05. november 2020

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som øvrige i Køge

Herunder ser du udviklingen i udbudte øvrige i Køge over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal øvrige.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte øvrige i Køge over tid

Dato Alle jobs som øvrige
19. september 2024 39
18. september 2024 41
17. september 2024 37
16. september 2024 38
15. september 2024 34
14. september 2024 39
13. september 2024 39
12. september 2024 38
11. september 2024 39
10. september 2024 38
9. september 2024 35
8. september 2024 35
7. september 2024 37
6. september 2024 35
5. september 2024 26
4. september 2024 26
3. september 2024 26
2. september 2024 25
1. september 2024 28
31. august 2024 30
30. august 2024 30
29. august 2024 30
28. august 2024 26
27. august 2024 26
26. august 2024 25
25. august 2024 29
24. august 2024 29
23. august 2024 28
22. august 2024 28
21. august 2024 29
20. august 2024 31