Enhedschef til nyt udslusningsfængsel i Maribo, [xxxxx] Øst

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Maribo

Vil du være med i en stærk ledelse og samtidig stå i spidsen for et helt nyt udslusningsfængsel, hvor du kan sætte dit eget hold og hvor I sammen skal arbejde hen mod, at beboerne løslades til et liv uden kriminalitet.

Og har du lyst til hver dag at gå hjem med følelsen af at have gjort en positiv forskel for både medarbejdere og beboere?

Så er det måske dig vi søger som enhedschef til Maribo Udslusningsfængsel. Udslusningsfængslet åbner forsommeren 2025 og enhedschefstillingen slås op med henblik på besættelse 1. marts 2025 eller snarest derefter.

Om Maribo Udslusningsfængsel
Maribo Udslusningsfængsel vil få 20 pladser, hvor dømte der har afsonet på fængsler rundt om i Danmark, kan afsone den sidste del af deres straf, mens de gradvist udsluses til et liv uden for murene. Der vil kunne afsone både mænd og kvinder og mange beboere vil kunne passe deres arbejde eller uddannelse under afsoningen, såfremt de har opnået relevant tilladelse.

Som chef for Maribo Udslusningsfængsel, bliver din første opgave at stå for den sidste fase af de forberedende aktiviteter, inden udslusningsfængslet åbner. Det omfatter blandt andet tæt opfølgning på byggeprocessen, godt bistået af relevante fagpersoner, ansættelse og onboarding af en ny personalegruppe og tilrettelæggelse af driften af udslusningsfængslet.

Når udslusningsfængslet åbner vil der være fokus på både personaleledelse, faglig kvalitetssikring og driften.

Om stillingen
Du skal som enhedschef sikre, at din enhed lever op til sine måltal og samtidig deltage i de tværgående drøftelser af enhedens drift og udvikling i samspil med områdets fagenheder og i institutionsledelsen.

Du vil få personaleansvar for én enhedsleder og ca. 13 medarbejdere.

Dine arbejdsopgaver vil blandt andet være, at:

  • At sikre stabil og effektiv drift af udslusningsfængslet
  • Have et skarpt blik for sagsbehandlingen og de pædagogiske og socialfaglige indsatser i beboerarbejdet
  • Sikre effektive processer og fælles standarder, der skaber resultater med rette kvalitet og med opgaven i centrum
  • Anerkende positiv adfærd og håndtere adfærd, der er uhensigtsmæssig
  • Være garant for de rette værdier i din enhed både i forhold til medarbejdere og beboere
  • Sikre og optimere organiseringen og driften i egen enhed gennem planlægning, målsætning, ressourcestyring, prioritering og opfølgning
  • Har kendskab til og flair for budget- og økonomistyring, tjenestetidsregler og – styring
  • Har forståelse for den politiske indvirkning på opgaveløsningen.

Om dig
Vi forventer, at du har en solid ledelseserfaring og erfaring med at lede ledere.

Det er en væsentlig fordel, hvis du har kendskab til [xxxxx] og gerne konkret erfaring med arbejdet i et udslusningsfængsel.

Du skal gerne have en lille iværksætter i maven samtidig med, at du værdsætter hverdagen, når udslusningsfængslet er ovre den første opstartsfase, og du skal styre og følge op på driften og gribe de bolde du selv eller andre har kastet op i luften.

Det er vigtigt, at du udviser integritet og gennemslagskraft og derigennem går foran som en rollemodel for enhedsledere og medarbejdere i hele institutionen. Det gør du ved at sørge for at skabe tværgående sammenhænge mellem enhedens forskellige fagligheder og differentierede arbejdsopgaver samt styrke og vedligeholde relationerne til områdets mange samarbejdspartnere.

Vi forventer ydermere, at du:

  • Har erfaring med at lede medarbejdere, som arbejder inden for udsatteområdet
  • Har en solid ballast inden for det socialfaglige og/eller det socialpædagogiske felt
  • Kan sætte tydelige mål og rammer for det faglige arbejde og det gode arbejdsmiljø
  • Kan lede gennem ledere med engagement og tillid samtidig med, at du bevarer overblikket
  • Evner at arbejde i en uforudsigelig hverdag og formår at signalere ro og overskud til hele personalegruppen
  • Kan indgå i arbejdet på tværs af de øvrige enheder i institutionen
  • At du har stærke samarbejdsevner og kan byde aktivt ind i institutionsledelsen, hvor du har evnen til at ”slippe” din enhed, se helheder og udfordre silotænkning
  • Er loyal over for trufne beslutninger og værdier
  • Har solide kompetencer inden for skriftlig og mundtlig kommunikation
  • At du har kørekort kat. B.

For at opnå succes som enhedschef hos os kræver det, at du:

  • Har en saglig og faglig tilgang til opgaveløsningen
  • Kan handle loyalt over for organisationens fælles behov og kunne træffe loyale beslutninger med balance mellem lokale hensyn og sammenhængskraften på tværs af institutionen og området
  • Kan træffe beslutninger med god fornemmelse for hvad der ligger inden for eget handlerum, og hvornår du skal søge sparring eller beslutninger skal træffes af andre i organisationen
  • Arbejder systematisk
  • Er detaljeorienteret samtidig med, at du er opmærksom på helheden i opgaveløsningen
  • Er opmærksom på egne styrker og svagheder
  • Er proaktiv ved implementering af initiativer til forandring.

Vi tilbyder

  • At være med til at opbygge et helt nyt udslusningsfængsel
  • At rekruttere et stærkt hold til udslusningsfængslet
  • Engagerede og dygtige ledelseskollegaer, hvor der er plads til faglige drøftelser
  • Ledelsessupervision med enhedschefer på tværs af institutionen
  • En institutionsledelse som understøttes af en knivskarp stab
  • Understøttelse af de forskellige fagenheder i Områdekontoret i Område Øst.

Om institution Udslusningsfængsler, Fodlænke Øst samt Færøerne
Institutionen består af flere afdelinger/enheder, der er fordelt over et relativt stort geografisk areal, f.eks. udslusningsfængslerne i Hovedstadsområdet og i Maribo.

Der er mødedeltagelse på tværs af matriklerne og der må påregnes en vis mødeaktivitet på andre matrikler med en overvægt af møder i Hovedstadsområdet.

Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelses- og aflønning fastsættes i henhold til relevant gældende overenskomst afhængig af din uddannelsesmæssige baggrund sammenholdt med stillingsindholdet samt efter principperne om Ny løn.

Hvis du i forvejen er tjenestemandsansat i staten, vil der være mulighed for at bevare din tjenestemandsansættelse.

Stillingen uden højeste arbejdstid. Du vil endvidere skulle indgå i en bagvagtsordning for institutionen.

Hvis du er overenskomstansat er ansættelsesområdet [xxxxx].
Hvis du er tjenestemand, er ansættelsesområdet Justitsministeriet med tilhørende institutioner.

Arbejdspladsen er beliggende på Museumsgade 6, 4930 Maribo.

Ansøgning
Ønsker du at søge stillingen så upload ansøgning, CV, dokumentation for uddannelse og forudgående erfaring samt andet relevant materiale i vores rekrutteringssystem senest den 16. januar 2025.

Som tjenestemand skal du inden ansøgningsfristens udløb 16. januar 2025 uploade din ansøgning samt anmode din nærmeste leder om at få en bedømmelse. Bedømmelsen skal uploades senest den 22. januar 2025.

Vi forventer at holde 1. samtalerunde tirsdag den 21. januar 2025 og 2. samtalerunde mandag den 27. januar 2025, der vil indgå caseopgaver ved anden runde.

Hvis du indkaldes til samtale, skal du medbringe billedidentifikation, f.eks. pas eller kørekort.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du i forbindelse med samtalen giver dit samtykke til, at [xxxxx] må indhente og vurdere oplysninger om dig i det Centrale Kriminalregister.

Sikkerhedsgodkendelse er en forudsætning for ansættelsen, ligesom at du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem din ansættelse.

Alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge.

Yderligere information
Har du spørgsmål til stillingen kan du kontakte institutionschef Rikke Jørgensen på telefon[xxxxx].

Om [xxxxx], Område Øst
Område Øst består af et områdekontor og otte institutioner fordelt på hele Sjælland, Bornholm og Færøerne.
Institutionerne består af to åbne og to lukkede fængsler, 15 arresthuse, syv KiF afdelinger, fire fodlænkeafdelinger, unge[xxxxx], tre udslusningsfængsler, et udlændingecenter og et udrejsecenter.

I alt ca. 2000 ansatte.

For yderligere information om [xxxxx] henvises til hjemmesiden www.[xxxxx].dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Øvrige", og befinder sig i kategorien "Øvrige stillinger".

Arbejdsstedet er beliggende i Maribo.

Jobbet er oprettet på vores service den 16.12.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Øvrige
  • Maribo
  • Torsdag den 16. januar 2025

Lignende jobs

  • Vikarstilling: Vikarkopset i Center for Handicap

    Øvrige søges til organisation/virksomhed på Lolland og Falster
    • Øvrige
    • Lolland og Falster
    Få mere info
  • Transport Operative - Nathold

    Skilled Worker / Semi-Skilled Worker | Full-Time | Supply Chain and Logistics Would you like to help ensure a more sustainable future? We are looking for someone who wants to help ensure quali..
    • Øvrige
    • Nakskov
    Få mere info
  • Quality Role (Nightshift)

    Do you want to be part of the green transition and ensure that [xxxxx]' largest blades are produced in the best quality? Do you dream of collaborating with good, talented people, developing yourse..
    • Øvrige
    • Nakskov
    Få mere info
  • Quality Role

    Do you want to be part of the green transition and ensure that [xxxxx]' largest blades are produced in the best quality? Do you dream of collaborating with good, talented people, developing yourse..
    • Øvrige
    • Nakskov
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som øvrige i Maribo

Herunder ser du udviklingen i udbudte øvrige i Maribo over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal øvrige.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte øvrige i Maribo over tid

Dato Alle jobs som øvrige
18. januar 2025 2
17. januar 2025 2
16. januar 2025 3
15. januar 2025 3
14. januar 2025 3
13. januar 2025 3
12. januar 2025 3
11. januar 2025 3
10. januar 2025 3
9. januar 2025 3
8. januar 2025 3
7. januar 2025 3
6. januar 2025 3
5. januar 2025 3
4. januar 2025 3
3. januar 2025 3
2. januar 2025 3
1. januar 2025 2
31. december 2024 3
30. december 2024 3
29. december 2024 2
28. december 2024 2
27. december 2024 2
26. december 2024 2
25. december 2024 2
24. december 2024 2
23. december 2024 2
22. december 2024 2
21. december 2024 2
20. december 2024 3
19. december 2024 3