Anerkendende vagtplansadministrator med solide formidlingskompetencer til Strandby-Opland

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Nordjylland

Er du en struktureret administrator, der er god til at skabe og opretholde relationer i en travl hverdag? Og har du lyst til at bruge dine kompetencer inden for kommunikation og formidling til at sikre den daglige dialog om og administration af vores vagtplanlægning i plejegrupperne i Strandby, Aalbæk og Ravnshøj? Så må du meget gerne læse videre – det er nemlig dig, vi søger til stillingen som vagtplansadministrator.

Opgaverne: Administration af vagtplanlægningen
I hjemme- og sygeplejen samt på plejecentrene i Frederikshavn Kommune er vi på nuværende tidspunkt i gang med at forandre den eksisterende vagtplanlægning. Forandringen sker gennem implementering af selvvalgt arbejdstid, der skal sikre fleksibilitet for både kerneopgave og medarbejdere. I den forbindelse oprettes et nyt team, som understøtter og administrerer alle opgaver inden for vagtplanlægning på tværs af flere plejegrupper. Første del af teamet er startet op.

Formålet er at kvalitetssikre, ensrette og skabe en mere sammenhængende vagtplanlægning med fokus på medinddragelse og dialog med medarbejderne. Som vagtplansadministrator bliver du således ansvarlig for at understøtte, administrere og videreudvikle vagtplanlægningen i plejegrupperne i Strandby, Aalbæk og Ravnshøj.

Din primære arbejdsopgave består i at varetage den daglige drift af vagtplanlægningen, hvilket indebærer, at du bliver garant for den gode dialog med medarbejderne omkring deres vagtplaner og ønsker hertil. Derudover sikrer du, at vagtplanlægningen understøtter en optimal anvendelse af plejegruppens ressourcer, samt at vagtplaner altid udarbejdes med afsæt i den gældende overenskomst, arbejdstidsregler og lokale retningslinjer.
I tæt samarbejde med din nærmeste kollega arbejder du med en bred berøringsflade og understøtter desuden de mere udviklingsorienterede opgaver i relation til selvvalgt arbejdstid og det nyoprettede team.

Hvem er du?
Din uddannelsesbaggrund er ikke væsentlig, men det kan være en fordel, hvis du har en sundhedsfaglig uddannelse eller relevant erhvervserfaring, der kan bringes i spil i arbejdet med vagtplanlægningen. Det mest afgørende er dog, at du har solide kompetencer inden for kommunikation og formidling og har lyst til at bruge de kompetencer til at inddrage og understøtte vores medarbejdere i vagtplanlægningen.
Du er en udadvendt formidler, der er god til at skabe og opretholde relationer bl.a. i samarbejdet med ledere, kollegaer og de enkelte medarbejdere i plejegrupperne. Du bevæger dig naturligt mellem rollen som administrator, sparringspartner og tovholder – og er meget god til at bevare overblikket, når du arbejder med flere opgaver på en gang.
Du arbejder struktureret, har solide it-kompetencer og er hurtig til at sætte dig ind i og anvende elektroniske systemer.

Hvis du skal have succes i stillingen som vagtplansadministrator, er det en forudsætning, at du:
  • Er god til at kommunikere med andre mennesker i tale og på skrift
  • Arbejder inddragende og anerkendende i samarbejdet med andre
  • Trives i en travl hverdag og kan håndtere en høj grad af kompleksitet – du skal evne at jonglere med mange opgaver på én gang!
  • Arbejder udviklingsorienteret og ikke er bange for at udfordre eksisterende rammer og forståelser
  • Er samarbejds- og løsningsorienteret
  • Arbejder struktureret, metodisk og selvstændigt, med fokus på detaljen
  • Har organisatorisk overblik og forståelse for den politiske organisation

Din arbejdsplads i Center for Sundhed og Pleje
Vi kan tilbyde en arbejdsplads, hvor du mødes med åbenhed og lyst til at lykkes – både sammen og hver for sig. Vi arbejder løbende med at udvikle social- og sundhedsområdet såvel som hele organisationen, og du vil få stor mulighed for at medvirke til den proces, ligesom din viden og kompetencer vil blive bragt i spil i arbejdet med at drive og udvikle vores vagtplanlægning.
Du får din daglige gang i nogle af de fire plejegrupper der er fordelt i Strandby, Aalbæk og Ravnshøj med en fleksibel arbejdstid, således at du både kan understøtte dag-, aften- og nattevagterne. Derudover skal du forvente at arbejde fra Frederikshavn Rådhus ca. 1 dag om ugen med henblik på faglig sparring i teamet af vagtplansadministratorer.

Stillingen er forankret i Sekretariatet ved Center for Sundhed og Pleje. Sekretariatet varetager ud over vagtplanlægningen også elevområdet, en række tværgående arbejdsopgaver inden for administration og udvikling af sundheds-, ældre- og aktivitetsområdet.

Vores arbejde tager udgangspunkt i centerets fire rammesætninger herunder Glade Borgere – Tilfredse Medarbejdere – Sund Økonomi – Udviklingsperspektivet. Vi lægger stor vægt på at bidrage aktivt til understøttelse af den kerneopgave, som er tættest på borgeren.

Vi søger 2 vagtplansadministratorer med en ugentlig arbejdstid på 30 timer pr. 1. april 2021.
Din reference vil være teamleder Maika Nikolajsen.
Løn efter HKs overenskomst.

Sådan ansøger du
Upload dit CV, ansøgning og andet relevant materiale på vores hjemmeside.

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Teamleder Maika Nikolajsen på tlf. 29418439 eller mail [email protected]

Straffeattest skal forevises på forlangende.

Ansøgningsfrist d. 12. februar 2021 kl. 12.00.
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler d. 19. februar 2021.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Øvrige", og befinder sig i kategorien "Øvrige stillinger".

Arbejdsstedet er beliggende i Nordjylland

Jobbet er oprettet på vores service den 26.1.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Øvrige
  • Nordjylland
  • Fredag den 12. februar 2021

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som øvrige i Nordjylland

Herunder ser du udviklingen i udbudte øvrige i Nordjylland over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal øvrige i Nordjylland.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte øvrige i Nordjylland over tid

Dato Alle jobs som øvrige
28. december 2024 322
27. december 2024 322
26. december 2024 325
25. december 2024 326
24. december 2024 333
23. december 2024 330
22. december 2024 331
21. december 2024 333
20. december 2024 331
19. december 2024 318
18. december 2024 307
17. december 2024 311
16. december 2024 310
15. december 2024 306
14. december 2024 313
13. december 2024 324
12. december 2024 300
11. december 2024 299
10. december 2024 301
9. december 2024 302
8. december 2024 301
7. december 2024 301
6. december 2024 311
5. december 2024 300
4. december 2024 300
3. december 2024 298
2. december 2024 294
1. december 2024 291
30. november 2024 298
29. november 2024 311
28. november 2024 321