Erfaren AC-konsulent søges til Team Vejtransporttilsyn

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Ribe

Vi er på udkig efter en medarbejder med erfaring inden for internationalt arbejde, som har lyst til at bidrage til EU-arbejdet og forhandlingen af bilaterale aftaler på vejtransportområdet.

Om stillingen
Vi søger en kollega, som skal være med til at styrke og udvikle vores arbejde på det internationale område.

Dine opgaver bliver blandt andet at

  • besvare henvendelser fra ambassader og myndigheder i og uden for EU
  • udarbejde mandatnotater og forhandlingsforslag i forbindelse med forhandlinger af bilaterale aftaler samt indgå i dialog med Transportministeriet om den politiske linje på det internationale vejtransportområde
  • departements- og ministerbetjening
  • have den koordinerende rolle i forhold til den arbejdsgruppe og komité under EU-Kommissionen, som Færdselsstyrelsen deltager i på vejtransportområdet.


Hvem er vi?
Team Vejtransporttilsyn fører tilsyn med, at danske transportvirksomheder lever op til kravene for at have en vejtransporttilladelse. Derudover kontrollerer vi, at EU-virksomheder, der udstationerer chauffører til Danmark, aflønner deres chauffører korrekt. Vi bidrager til regelarbejde, besvarer henvendelser fra Transportministeriet, vejtransportbranchen og virksomheder. Dertil forhandler vi bilaterale vejtransportaftaler med lande uden for EU og deltager i EU-arbejde - og det er her, vi mangler dig!

Team Vejtransporttilsyn er et velfungerende team i konstant udvikling, og du kan derfor være med til at sætte dit præg på teamets arbejdsgange såvel som teamets dagligdag.

Forventninger til dine kvalifikationer

  • Du har erfaring med internationalt arbejde
  • Du er motiveret for stillingen og har gerne erfaring fra en lignende stilling i offentligt regi
  • Du har naturlige evner for overblik samt gode mundtlige og skriftlige formidlingsevner på dansk og engelsk
  • Du arbejder selvstændigt og tager ansvar for dine opgaver samtidig med, at du evner det gode samarbejde
  • Du er god til at formidle komplekse budskaber i øjenhøjde og deler gerne ud af din viden og erfaringer
  • Du formår at sætte din faglighed i spil i en praktisk kontekst og kan levere løsningsorienteret og pragmatisk rådgivning på alle niveauer
  • Du er udadvendt, imødekommende og god til at bygge relationer.

Vi lægger også vægt på, at du arbejder effektivt, struktureret og selvstændigt og bevarer overblikket, også når der er travlt. Du har gåpåmod og er ikke bange for at give dig i kast med nye opgaver. Du ser desuden dine opgaver i sammenhæng med hele fagområdet

Vi tilbyder et engageret team med en uformel omgangstone. Du får et job med en høj grad af fleksibilitet i tilrettelæggelsen af både dine opgaver, din tid og dit arbejdssted.

Færdselsstyrelsen – hvem er vi…
Færdselsstyrelsen er en styrelse under Transportministeriet. Vi er ca. 600 medarbejdere, som hver dag arbejder for at skabe de bedste rammer for sikker og bæredygtig færdsel på vejene. Vi har ansvaret for tilsyn og regulering på vejtransportområdet i Danmark og for køreprøveafvikling og -administration.
Har du lyst til at vide mere om Færdselsstyrelsens organisation, strategi og vision, kan du læse herom på www.fstyr.dk.

Løn og ansættelsesvilkår
Der er tale om en fast stilling på 37 timer om ugen. Ansættelse sker efter gældende overenskomst mellem den pågældende faglige organisation og Finansministeriet med mulighed for forhandling af tillæg efter kvalifikationer. Stillingen er til besættelse hurtigst muligt.

Færdselsstyrelsen har hovedsæde i Ribe, hvor Team Vejtransporttilsyn også er hjemmehørende. Færdselsstyrelsen er en pendlervenlig arbejdsplads med fokus på fleksibilitet og et arbejdsliv i balance. Vi har en fleksibel tilgang til hjemmearbejde og du vil få tilbudt udstyr til en god hjemmearbejdsplads efter prøveperiodens ophør. Man har ligeledes mulighed for at arbejde fra en af vores andre lokationer.

Yderligere information
Har du lyst til at høre mere om stillingen, så kontakt teamleder Rikke Lavall ved at sende en sms på telefon 4187 1817; så ringer hun til dig.

Ansøgning
Send din ansøgning, CV og eksamenspapirer via Færdselsstyrelsens ansøgningsportal på www.fstyr.dk senest den 3. marts 2024. Vi forventer at afholde samtaler i uge 11. Vi gør opmærksom på, at der i rekrutteringsprocessen kan indgå en case.

Der vil blive indhentet reference og straffeattest som led i ansættelsesforløbet.

Vi ønsker en medarbejdersammensætning, der afspejler det omgivende samfund. Derfor opfordrer vi alle, uanset personlig baggrund, til at søge.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Øvrige", og befinder sig i kategorien "Øvrige stillinger".

Arbejdsstedet er beliggende i Ribe.

Jobbet er oprettet på vores service den 8.2.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Øvrige
  • Ribe
  • Søndag den 03. marts 2024

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som øvrige i Ribe

Herunder ser du udviklingen i udbudte øvrige i Ribe over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal øvrige.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte øvrige i Ribe over tid

Dato Alle jobs som øvrige
24. december 2024 3
23. december 2024 3
22. december 2024 3
21. december 2024 3
20. december 2024 3
19. december 2024 4
18. december 2024 4
17. december 2024 4
16. december 2024 4
15. december 2024 5
14. december 2024 5
13. december 2024 5
12. december 2024 5
11. december 2024 5
10. december 2024 3
9. december 2024 3
8. december 2024 3
7. december 2024 3
6. december 2024 3
5. december 2024 2
4. december 2024 3
3. december 2024 3
2. december 2024 3
1. december 2024 3
30. november 2024 4
29. november 2024 4
28. november 2024 5
27. november 2024 5
26. november 2024 5
25. november 2024 5
24. november 2024 5