Klinisk Sygeplejespecialist søges til fælles sygeplejefaglig indsats på vores lunge- og infektionsmedicinske sengeafs...

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Roskilde

Nøgleord; Forskning, udvikling, sygepleje, rollemodel, undervisning, målrettethed, strategi, kvalitet, facilitering, faglighed.

På vores lunge- og infektionsmedicinske afsnit, medicinsk afdeling, SUH-Roskilde, vil vi gerne styrke sygeplejens faglighed, med afsæt i vores nye Strategi for sygepleje. Vi ønsker at sikre målrettet og strategisk udvikling af det sygeplejefaglige vidensgrundlag og kvalitet, ud fra Fundamentals of Care rammen. Vi vil sikre patienter og deres pårørende den bedste pleje og behandling.

Den kliniske specialist skal bidrage til at styrke afsnittets kliniske kompetencer, faglige ledelse, uddannelse, samt forskning og udvikling inden for sygeplejen til den medicinske patient.

I din ansættelse som klinisk sygeplejespecialist på vores lunge- og infektionsmedicinske afsnit, vil dit fokus være ud fra ovenstående mål, at binde sygeplejen i det lungemedicinske speciale sammen fagligt og udviklingsmæssigt.

Hvem er vi?

Lunge- og infektionsmedicinsk afsnit består af 20 sengepladser og i alt 33 personaler. Vi har regionsfunktion inden for både lunge- og infektionsmedicin, og i lungemedicinen behandler vi patienter med f.eks. lungecancer, pneumothorax, pleuraempyem og lungefibrose, og har både korte og lange indlæggelsesforløb. I det daglige har vi et tæt samarbejde med vores læger, farmakonomer, lægesekretærer samt fysio- og ergoterapeuter, som vi har fast tilknyttet vores afsnit.

Derudover huser vi et stort ambulatorie, som består af flere underspecialer; klassisk lungemedicin, infiltratudredning (cancer-udredning), astma og allergi, tuberkulose samt et diagnostisk center. Vi har almindelig ambulant funktion, men også to dagafsnit, hvor der udføres invasive undersøgelser i forbindelse med infiltratudredning.

Til daglig er du en del af et team bestående af afsnittets to oversygeplejersker, en klinisk sygeplejespecialist samt sygeplejersken med specialistfunktion forankret i afsnittet. Du bliver også en del af det kliniske sygeplejespecialist netværk på tværs af medicinsk afdeling bestående af en sygeplejefaglig forskningsleder, samt de 7 kliniske sygeplejespecialister på tværs af alle vores afsnit. I skal i fællesskab forske, udvikle og styrke den sygeplejefaglige kultur og profil på vores afsnit og på tværs af medicinsk afdeling.

I sengeafsnittet arbejder vi med flere udviklingsområder inden for lungemedicin, f.eks. patienttildelt sygepleje, specialiseret iltbehandling (NIV, highflow) og specialiseret sygepleje ved lungedræn. Vi har en sygeplejefaglig udviklingsgruppe (SFU) på tværs af alle afsnit i Medicinsk afdeling. For tiden arbejder vi med følgende:

  • Implementering af Strategi for sygeplejen baseret på Fundamentals of Care, faglig sparring, samarbejde og udvikling på tværs af specialer
  • Etablering af et Sygeplejefaglig symposium i Medicinsk Afdeling en gang årligt

I 2023 forventer vi at påbegynde et forskningsprogram for sygeplejen til den medicinske patient, faciliteret af vores sygeplejefaglige forskningsleder.

Hvem er du?

  • Du er uddannet sygeplejerske og gerne med lungemedicinsk erfaring, men det er ikke et krav
  • Du har relevant akademisk uddannelse på Master eller Kandidat niveau
  • Du er interesseret i at udvikle en stærk faglig profil som akademisk sygeplejerske
  • At du i samarbejde med afsnitsteamet indgår i den faglige ledelse af sygeplejen
  • Har gode relationelle, kommunikative og pædagogiske egenskaber og er i stand til at arbejde målrettet og brænder for forandrings-, vejlednings- og udviklingsprocesser
  • Arbejder målrettet på at sygepleje, kvalitet, forskning og udvikling skal komme patienterne til gode i klinisk praksis
  • Går til udfordringer med en positiv indstilling, er problemløsende og reflekterende og bidrager til et godt arbejdsmiljø
  • Har mod på at tænke og skabe nyt
  • Du har evnen til at motivere og opnå følgeskab
  • Er igangsætter, der selvstændigt initierer, koordinerer og understøtter udviklingstiltag og forandringsprocesser relateret til klinisk praksis.
  • Er fagligt opdateret og holder dig ajour med ny viden og forskning inden for det sygeplejefaglige felt

Vi tilbyder:

  • En målrettet introduktion afhængig af dine kvalifikationer
  • At blive en del af et stærkt sygeplejefagligt team i lunge- og infektionsmedicinsk afsnit
  • Tæt samarbejde med chefsygeplejersken og oversygeplejerskerne i afsnittet
  • En ambitiøs sygeplejefaglig organisation med mange kompetente kollegaer
  • Netværk med de øvrige kliniske sygeplejespecialister i Medicinsk afdeling
  • Deltagelse i Sjællands Universitets Hospital (SUH)s faglige netværk NUUF for kliniske specialister
  • Faglig og akademisk sparring på forsknings- og udviklingsprojekter
  • Muligheder for udvikling og styrkelse af din egen faglighed og profil

Ansættelse:

Organisatorisk vil din ansættelse være forankret i en lunge- og infektionsmedicinsk sengeafdeling i Roskilde, med reference til oversygeplejersken – i et tæt samarbejde med chefsygeplejersken, som har det overordnede ansvar for stillingen og den sygeplejefaglige udvikling og forskning i afdelingen.

Stillingen er på 37 timer med et reduceret antal vagter som vi samarbejder omkring. Det forventes, at du indgår i et weekendrul hver 6. weekend.

Om Medicinsk Afdeling:

Medicinsk afdeling, SUH Roskilde har regionsfunktion inden for lungemedicin, infektionsmedicin og nefrologi. Det betyder, at afdelingen modtager patienter fra hele regionen med sjældne og komplicerede forløb inden for de tre specialer. Afdelingen varetager herudover diagnostik og behandling af akutte og kroniske lidelser på hovedfunktionsniveau inden for alle tre specialer.

Der sker en løbende udvikling indenfor specialerne både fagligt, forsknings- og aktivitetsmæssigt. For at sikre et højt fagligt og udviklende miljø med høj grad af patientinddragelse arbejder vi målrettet og kontinuerligt med forbedringsarbejde, kvalitet, uddannelse, udvikling og forskning.

Organisatorisk:

Medicinsk afdelingen består af 55 sengepladser fordelt på tre sengeafsnit på hhv. SUH Roskilde og Næstved sygehus, flere ambulatorier i tilknytning til specialerne, samt to dialyseafsnit på henholdsvis SUH Roskilde og Nykøbing Falster Sygehus.

Den styrende ambition er, at skabe de bedst mulige løsninger for patienten i tråd med SUH overordnede strategi ”Patienten er alt”. Det betyder, at patientinddragelse er en del af arbejdet med kvalitet og faglig udvikling. Vi mener, at det er med til at sikre den bedst tænkelige pleje og behandling til patienten.

Vil du vide mere? Har du spørgsmål, eller ønsker du at vide mere om stillingen eller afsnittet, er du velkommen til at kontakte:

Oversygeplejerske Kristina Dollerup tlf. 93 56 87 49 eller på kdr@regionsjaelland.dkStrategiforsygeplejenMedicinskafdSUHRoskilde.pdf

Oversygeplejerske Sarah Latini Fjord-Larsen tlf. 93 56 85 48 eller på [email protected]

Chefsygeplejerske Stella Sandfeld tlf. 22 12 65 08 eller på [email protected].

Ansøgningsfrist d. 14. November 2022. Samtaler forventes afholdt i uge 46.

Link til vores instagram:

Lungemedicinsk: @lungemedicinsksuh • Instagram-billeder og -videoer

Infektionsmedicinsk: Infektionsmedicin Roskilde (@infektionsmedicinroskilde) • Instagram-billeder og -videoer


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Øvrige", og befinder sig i kategorien "Øvrige stillinger".

Arbejdsstedet er beliggende i Roskilde.

Jobbet er oprettet på vores service den 14.10.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Øvrige
  • Roskilde
  • Mandag den 14. november 2022

Lignende jobs

  • Øvrige i Kalundborg

    Er du en alsidig laborant med en passion for kemisk analyse? Trives du i et tempofyldt miljø, der overholder GMP-kravene? Så kom med i vores team på den store insulinfabrik M1 i Kalundborg og vær m..
    • Øvrige
    • Kalundborg
    Få mere info
  • Øvrige i Holbæk

    Transform and streamline group FP&A and financial reporting processes to support decision-making by senior management in [xxxxx] FP&A, internal and external financial reporting..
    • Øvrige
    • Holbæk
    Få mere info
  • Øvrige i Kalundborg

    Er du uddannet laborant og har du lyst til at arbejde i et team med inspirerende kolleger med stor fokus på team spirit? Er du kvalitetsbevidst og omhyggelig med det, du laver? Har du mod på at arb..
    • Øvrige
    • Kalundborg
    Få mere info
  • Øvrige i Kalundborg

    Vil du være med til at sikre, at vores leverancer af livsvigtig medicin kommer ud til vores patienter i hele verden, som en central spiller i planlægning af frigivelsen af produkter? Er du god til .
    • Øvrige
    • Kalundborg
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som øvrige i Roskilde

Herunder ser du udviklingen i udbudte øvrige i Roskilde over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal øvrige.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte øvrige i Roskilde over tid

Dato Alle jobs som øvrige
5. juli 2024 52
4. juli 2024 48
3. juli 2024 47
2. juli 2024 48
1. juli 2024 49
30. juni 2024 50
29. juni 2024 51
28. juni 2024 51
27. juni 2024 54
26. juni 2024 51
25. juni 2024 50
24. juni 2024 49
23. juni 2024 51
22. juni 2024 50
21. juni 2024 48
20. juni 2024 48
19. juni 2024 46
18. juni 2024 48
17. juni 2024 46
16. juni 2024 45
15. juni 2024 46
14. juni 2024 48
13. juni 2024 50
12. juni 2024 52
11. juni 2024 51
10. juni 2024 53
9. juni 2024 53
8. juni 2024 50
7. juni 2024 51
6. juni 2024 47
5. juni 2024 50