Rekrutteringsfirma

Inventory Manager

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Skanderborg

Vil du være med til at understøtte supply chain i en nyoprettet stilling, hvor du fra første dag har mulighed for at præge både jobindhold og egen udvikling? Motiveres du af at kombinere analyse med eksekvering og opfølgning, og evner du at samarbejde i en international organisation i vækst? Så er det dig, vi søger.

For vores kunde Damstahl søger TornbjergSchou en inventory manager. En nyoprettet stilling, der skal analysere og optimere processer, udarbejde valid og brugbar rapportering, understøtte KPI udviklingen samt skabe det nødvendige overblik, der understøtter den overordnede strategi. En stilling, der stiller store krav til din evne til at prioritere, kommunikere og eksekvere, og hvor det er essentielt, du har forståelse for hele virksomhedens værdikæde.

Damstahl er en familieejet virksomhed med godt 300 medarbejdere og aktiviteter i mere end 11 europæiske lande. Som en del af NEUMO Ehrenberg-gruppen er de en global sparringspartner for kunder i den rustfri stålindustri.

Damstahls stolthed ligger i den værdi, de tilfører deres kunder. Deres services inden for vidensdeling om brugen af rustfrit stål, støtte til kundernes bæredygtigheds-rejse, komplette logistikløsninger inkl. lagre samt digitale services.

Du kan læse mere om Damstahl og deres historie på www.damstahl.dk

Jobbeskrivelse:

Med reference til virksomhedens CPO Nordic, og med udgangspunkt fra hovedkontoret i Skanderborg, får du ansvaret for at udvikle og drive den nyoprettede funktion inventory management. Din rolle bliver både strategisk, taktisk og operationel, da du gennem de rette analyser kombineret med operationelt indkøb inden for egen produktkategori skal understøtte indkøbsafdelingen og den samlede supply chain i den fremtidige vækst.

I samarbejde med controlling afdelingen bliver du ansvarlig for at skabe den rette understøttende rapportering, der sikrer, at ledelsen kan træffe de nødvendige beslutninger på et oplyst grundlag. Du sikrer derefter, at aftalte handlingsplaner effektueres gennem kontinuerlig opfølgning og træning, og du identificerer og iværksætter nødvendige korrigerende actions.

Du bliver faglig ansvarlig for indkøb, og der stilles store krav til din selvstændighed og din evne til at samarbejde på tværs af organisationen. Du skal arbejde med hele værdikæden i virksomheden og skal derfor trives med opgaver, som veksler mellem almindelige drift, vedligehold og udvikling. Rollen er derfor den rette for dig, der trives med muligheder og udfordringer, og som samtidig evner at omsætte teori til praksis.

Dine primære arbejdsopgaver bliver:
  • Fagligt ansvar for indkøbsfunktionen
  • Opbygning samt løbende optimering af indkøbsprocesser, værktøjer og metoder - både i praksis og i ERP-systemet
  • Udvikling af nødvendig rapportering, der understøtter den overordnede strategi
  • Udvikling af samt kontinuerlig opfølgning på leverandørperformance (KPI)
  • Koncepttræning af kolleger både i Danmark og Tyskland
  • Initiativtager og projektleder på projekter, der understøtter udviklingen
  • Tværfagligt samarbejde med virksomhedens øvrige funktioner – eksempelvis Product Management, Logistik, og Økonomi
  • Udarbejdelse af nødvendig ad hoc rapportering og beslutningsoplæg til ledelsen

Din baggrund:

Stillingen er en nøglerolle i at understøtte virksomhedens fremtidige vækst, og da funktionen endvidere er nyoprettet, er det vigtigt, du har erfaring i at opbygge og drive en lignende rolle – herunder at prioritere og skabe den nødvendige struktur.

Du er forretningsorienteret og kommunikerer klart og tydeligt på alle niveauer af organisationen, ligesom du formår at inspirere og engagere med en professionel, imødekommende og energisk tilgang til arbejdsopgaverne.

Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke det vigtigste, men vi forventer, du har solid erfaring inden for supply chain – det være indkøb, inventory management, category mangement eller lignende i kombination med solid økonomisk forståelse og erfaring.

Vi forventer følgende:
  • Du kender din ”indkøbs ABC” og har solid erfaring inden for supply chain
  • Du har et solidt og bredt kendskab til IT – herunder ERP, BI og CRM
  • Du er superbruger i Office 365 pakken
  • Du har erfaring med projektledelse og er vant til at argumentere ud fra fakta og nøgletal
  • Du har erfaring med at arbejde internationalt – alternativt i en større organisation med forskellige stakeholders
  • Du har solid økonomisk forståelse og erfaring med udarbejdelse af beslutningsoplæg
  • Du er professionel og en dygtig kommunikator, der kan agere på alle niveauer i en organisation
  • Du er hurtig-opfattende og kan gennemskue komplekse problemstillinger
  • Du er innovativ og tør udfordre ”plejer”
  • Du taler og skriver dansk og engelsk – kendskab til tysk er endvidere en fordel

Damstahl tilbyder:

Du bliver en del af en succesfuld virksomhed, hvor innovation går hånd i hånd med traditioner, og hvor medarbejderne er velansete qua deres faglighed og professionalisme.

TornbjergSchou arbejder på at besætte jobbet hurtigst muligt, hvorfor der ingen ansøgningsfrist er. Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Helene Tornbjerg eller
Frank Richard Schou på telefon +45 40 60 71 00.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Øvrige", og befinder sig i kategorien "Øvrige stillinger".

Arbejdsstedet er beliggende i Skanderborg.

Jobbet er oprettet på vores service den 22.11.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Øvrige
  • Skanderborg

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som øvrige i Skanderborg

Herunder ser du udviklingen i udbudte øvrige i Skanderborg over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal øvrige.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte øvrige i Skanderborg over tid

Dato Alle jobs som øvrige
24. december 2024 13
23. december 2024 13
22. december 2024 13
21. december 2024 13
20. december 2024 13
19. december 2024 14
18. december 2024 15
17. december 2024 14
16. december 2024 13
15. december 2024 15
14. december 2024 15
13. december 2024 15
12. december 2024 13
11. december 2024 15
10. december 2024 15
9. december 2024 15
8. december 2024 15
7. december 2024 15
6. december 2024 15
5. december 2024 15
4. december 2024 15
3. december 2024 14
2. december 2024 14
1. december 2024 14
30. november 2024 14
29. november 2024 14
28. november 2024 15
27. november 2024 14
26. november 2024 14
25. november 2024 14
24. november 2024 14