Operation Technician – Aftenhold

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Skanderborg

Interesserer du dig for automation og robotter? Kunne du tænke dig at arbejde i en af Danmarks mest innovative og højteknologiske produktionsvirksomheder? Kan du gennem hands-on vedligehold sikre høj oppetid på produktionslinjerne og udvikle vedligeholdsafdelingen i Kamstrup til næste niveau?

Bliv en del af Production Technology teamet
Kamstrup er en dansk teknologivirksomhed og en af verdens førende producenter af intelligente måleløsninger med hovedkontor i Stilling, syd for Aarhus. Vores ambition er at omdanne målerdata til indsigt, der hjælper forsyningsselskaber med at optimere produktion og distribution af energi og vand – og dermed sikre rent vand og energi til flest mulige verden over.

Med reference til vores Production Technology Manager, bliver du en del af PT-afdelingen, der består af 15 kollegaer, som arbejder fordelt på 4 skift. Dine kollegaer er specialiserede teknikere og PT-ingeniører inden for el, styring, regulering og mekanik. Du vil have din daglige gang på aftenholdet, hvor din primære opgave er at sikre høj oppetid og stabilitet på produktionsudstyret. Du følger og driver processer, så produktionsudstyret til enhver tid er trimmet til at gennemføre en optimal produktion indenfor intelligente varme- og kølemålere.

Din arbejdstid på aftenhold vil ligge mandag-torsdag fra kl 14:00-22:10 og fredag kl 12:14-18:38.

Operation Technician med vilje til forbedringer
I rollen som Operation Technician er din hovedopgave at sikre, at produktionslinjerne altid effektivt kan producere vand- og varmekølemålere til vores kunder på vores højt automatiserede fabrikker. Du sikrer systematisk at vedligeholde produktionslinjerne og hurtigt afhjælpe driftsforstyrrelser. I dagligdagen arbejder du blandt andet tæt sammen med operatørerne, så vi hurtigt kan tilpasse og udbedre både små og store udfordringer.

Mere specifikt vil dine arbejdsopgaver være:

  • Fejlfinding og reparation af produktionsudstyr
  • Medvirkning til videreudvikling og gennemførelse af systematisk vedligehold
  • Sikring af optimale løsninger i vedligeholdelsesarbejdet – både hvad angår tilrettelæggelse og udførelse
  • Medvirkning til gennemførsel af og støtte til projekter i Kamstrup
  • Vedligeholdelse af dokumentation til produktionsudstyr
  • Brug af LEAN værktøjer til forbedringer af vedligehold
  • Indkøring af nye anlæg


Din personlighed er vigtig for os
Vi søger en dygtig og kvalitetsbevidst Operation Technician, der trives i et dynamisk miljø. Du har en teknisk faglig baggrund som automatikmekaniker, automatiktekniker, industrielektriker eller lignende. Du kommer fra en lignende stilling, hvor du har været ansvarlig for at supportere, fejlsøge og optimere på halv- og hel-automatiske produktionsanlæg. Det er desuden et krav, at du selvstændigt har arbejdet med at fejlsøge og rette fejl på robotter og PLC styringer. Endeligt er det vigtigt, at du har flair for IT og har en generel bred erfaring med masseproduktion. Dertil forestiller vi os, at du har:

  • Dyb teknisk viden og gerne erfaring med vedligehold fra en produktionsvirksomhed
  • Erfaring med optimerings- og forbedringsprojekter indenfor vedligehold
  • Interesse for- og sætter dig hurtigt ind i nyt IT-udstyr
  • Erfaring med Omron, HMI paneler og robotter samt erfaring med service, fejlfinding og reparation
  • PLC erfaring, indenfor fejlfinding

For at kunne besidde jobbet er det vigtigt, at du er en dygtig kommunikatør og derigennem formår at skabe dialog imellem operatører, teknikere, så der altid sikres den optimale løsning, der tilgodeser både dag-, aften-, nat- og weekendskift. Som person er du kvalitetsbevidst, ansvarlig og sætter en ære i at løse dine opgaver tilfredsstillende, hvorfor du er garant for holdbare langsigtede løsninger.

Det er et krav, at du behersker dansk og engelsk i både skrift og tale.

Vi tilbyder mere end bare et job
Som Operation Technician tilbyder vi en spændende stilling i et professionelt miljø. Vi tilbyder et job, hvor der er god konstruktiv dialog med både teknikere og operatører på aftenholdet.

Vi tilbyder et væld af personalegoder på vores hovedkontor. De tæller bl.a. kantineordning, frugtordning, fri afbenyttelse af eget fitnesscenter, in-house tandklinik, frisørordning og gratis sundhedsklinik. Herudover har vi en aktiv personaleforening.

Vil du være en del af Kamstrup?
Send os din ansøgning ved at søge på nedenstående link. Ansøgningerne behandles løbende, men du kan forvente svar inden for 6 uger. Tiltrædelse hurtigst muligt.

Jobbet skal besættes på Kamstrups hovedkontor som ligger i Stilling nær Aarhus.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Production Technology Mananger, Torsten Lund Kasper på tlf.: 89 93 10 00.

Om Kamstrup
Kamstrup udvikler, producerer og sælger intelligente energi- og vandmålere, relaterede aflæsningssystemer, dataanalyseværktøjer og services til forsyningsselskaber og andre brugere i hele verden. Gennem vores førende position, vores ekspertise og passion for partnerskaber, er vi altid med fremme, når det gælder en lysere fremtid for energien; en som understøtter den enkelte kunde og skaber vedvarende værdi for det samfund, vi er en del af. Vi tager ansvar for, hvordan vi agerer, og vi arbejder på at reducere spild med det formål at sikre rent vand og ren energi til det størst mulige antal mennesker.

Kamstrup har over 1.700 medarbejdere i mere end 20 lande med hovedkvarter i Danmark. Kamstrup har en sund økonomi, vækstrater og et stærkt fokus på udvikling af teknologi og medarbejdere. Du kan læse mere om Kamstrup på vores hjemmeside. Der kan desuden finde vores årsberetning samt vores bæredygtighedsrapport. Du kan også følge os på LinkedIn og Facebook for at holde dig opdateret med de seneste nyheder og ledige stillinger.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Øvrige", og befinder sig i kategorien "Øvrige stillinger".

Arbejdsstedet er beliggende i Skanderborg.

Jobbet er oprettet på vores service den 5.4.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Øvrige
  • Skanderborg

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som øvrige i Skanderborg

Herunder ser du udviklingen i udbudte øvrige i Skanderborg over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal øvrige.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte øvrige i Skanderborg over tid

Dato Alle jobs som øvrige
23. december 2024 13
22. december 2024 13
21. december 2024 13
20. december 2024 13
19. december 2024 14
18. december 2024 15
17. december 2024 14
16. december 2024 13
15. december 2024 15
14. december 2024 15
13. december 2024 15
12. december 2024 13
11. december 2024 15
10. december 2024 15
9. december 2024 15
8. december 2024 15
7. december 2024 15
6. december 2024 15
5. december 2024 15
4. december 2024 15
3. december 2024 14
2. december 2024 14
1. december 2024 14
30. november 2024 14
29. november 2024 14
28. november 2024 15
27. november 2024 14
26. november 2024 14
25. november 2024 14
24. november 2024 14
23. november 2024 14