Øvrige i Søborg

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Søborg

Socialrådgivere eller socialformidlere der kan arbejde med både forebyggelses- og myndighedsopgaver

Vi søger børne- og ungerådgivere, der skal være med til at arbejde på tværs af enheder og fagligheder ud fra en fælles strategi – Deltagelsesmuligheder for alle. Ambitionen er, at flere børn skal trives. Vi tror på, at sikring af barnets deltagelsesmuligheder både fagligt og socialt er vejen til bedre trivsel for flere børn.

Vi har behov for at gå nye veje og i langt større udstrækning arbejde tværprofessionelt omkring børn og unges trivsel. Vi er derfor rykket ud i skoledistrikterne og sidder to dage om ugen på en skole sammen med andre rådgiverkollegaer i distriktet og sammen med kollegaer fra PPR, SSP og vores familiekonsulenter i et tværprofessionelt team (TPT).

Vi leder efter dig, der allerede har erfaring med at være børne- og ungerådgiver eller dig, der ønsker at blive børne- og ungerådgiver. Vi lægger vægt på, at du har et godt overblik, gode samarbejdsevner og erfaring med tæt tværfagligt samarbejde i familier med komplekse problemstillinger. Du kan være uddannet socialrådgiver eller socialformidler og kan kombinere administrativt arbejde med gode relationelle kompetencer.

Barnets lov


I forhold til Barnet Lov er vi godt i gang med at implementere den nye lovgivning og nye arbejdsgange – nogle ting ligger allerede fast og andre er i proces, og det sker med involvering af medarbejdere for at kunne drage nytte af erfaringer fra hverdagen. Vi har allerede øvet os en hel del, da vi har været en del af det Frikommuneforsøg, som har været med til at sætte præg på Barnets Lov.

FIT


Vi skal i langt højere grad end tidligere inddrage barnet og forældrene i vores forløb, og så er vi meget optagede af at have et godt samarbejde med vores familier. Derfor anvender vi metoden FIT (Feedback Informed Treatment) i vores møder, netværksmøder og samtaler med familier, børn og unge. FIT er med til at sikre os, at det vi gør, faktisk også er hjælpsomt for vores børn og familier.

Fit anvendes også til at følge med i udviklingen og inddrages som en del af vores skriftlige arbejde. Her kan du se én af vores rådgivere fortælle om, hvor stor betydning brugen af FIT i myndighedsarbejdet har fået i en Social Talk

Introforløb og arbejdet i Familieafdelingen


Vi lægger vægt på, at du får så god en start som muligt, og derfor tilrettelægger vi et introforløb, der tager udgangspunkt i hvilken erfaring du har, og som udgangspunkt kører de første tre måneder. I Familieafdelingen har vi været i gang med at styrke ledelsen tæt på dig og dine kolleger. Derfor er der blevet ansat en faglig koordinator, som blandt andet tager hånd om, at du kommer godt i gang fagligt.

Vi er en familieafdeling, der vægter, at der i en travl hverdag både er plads til at være sociale og omsorgsfulde over for hinanden. Familieafdelingen er også en arbejdsplads med rum til at udvikle sig fagligt og personligt, og der er en høj grad af trivsel blandt medarbejderne og ledere.

Stillingsbeskrivelse


Du møder mandag og onsdag på den distriktsskole, som du er tilknyttet. De resterende dage arbejder du ud fra Familieafdelingen, som ligger ved [xxxxx]s rådhus. Målgruppen er udsatte børn og unge med psykosociale vanskeligheder i aldersgruppen 0-23 år.

Der arbejdes inden for både § 30.4 (råd og vejledning) og det fulde sagsforløb fra underretning, screening, afklaring, børnefaglig undersøgelse og støttende indsatser. Vi har fokus på det helt tætte og kontinuerlige samarbejde med vores familier og vægter derfor at sagerne følges fra start til slut af samme rådgiver. Anbringelser varetages af vores anbringelsesteam.

Du vil referere til en monofaglig leder i Familieafdelingen og en tværprofessionel leder ude på den skole, hvor du sidder. Derudover vil du være omgivet af hjælpsomme kollegaer, så der altid sparring lige ved hånden.

Familieafdelingen


Afdelingen består på nuværende tidspunkt af ca. 60 rådgivere – herunder et specialteam, 4 familieplejekonsulenter, et Sikkerhedsplanteam samt 7 i ledelsesgruppen. Som ansat i Familieafdelingen vil du komme til at indgå i kommunens samlede indsats for børn, unge og deres familier. Familieafdelingen ligger under Familie og Rådgivning og er forankret i Børne og Kulturforvaltningen.

Vi tilbyder


  • Løbende ekstern supervision
  • Fleksibel arbejdstid
  • Mulighed for hjemmearbejdsdage
  • Grundig oplæring, introduktion, undervisning og supervision i FIT
  • Mulighed for løbende faglig opkvalificering i form af kurser og temadage

Løn- og ansættelsesvilkår


Du bliver ansat efter gældende overenskomst. Nyuddannede ansættes i [xxxxx] på løntrin 35+1 og øvrige får tilsvarende lønløft ud fra deres anciennitet.

Yderligere oplysninger


Har du lyst til at vide mere om stillingen er du velkommen til at ringe til teamleder Michael Meyer på telefon[xxxxx]eller teamleder Nanna Groth på telefon[xxxxx].

Ansøgningsfrist


Vi afvikler løbende samtaler.
Der er ansøgningsfrist søndag den 20. april 2025.

I Gladsaxe tager vi udgangspunkt i borgernes og virksomhedernes behov og trivsel i alt, hvad vi gør. Bæredygtig velfærd og udvikling er en mærkesag for os og vi arbejder for både social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed. Med FN’s verdensmål som ramme ser vi en bæredygtig fremtid som noget, vi skaber sammen – med borgere, virksomheder, foreninger og lokalsamfundet. Du kan læse mere om vores mål i Gladsaxestrategien.

Ingen ansatte i [xxxxx] må ryge eller bruge tobaksrelaterede produkter i arbejdstiden, som for eksempel snus og vapes.

Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn/identitet, seksualitet, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Øvrige", og befinder sig i kategorien "Øvrige stillinger".

Arbejdsstedet er beliggende i Søborg.

Jobbet er oprettet på vores service den 21.3.2025, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Øvrige
  • Søborg

Lignende jobs

  • Senior Associates og Managers til Transaction Advi...

    Fri kontakt
    Senior Associates og Managere til Transaction Advisory Service i København. Vi mærker en stigende efterspørgsel efter rådgivning i forbindelse med køb og salg af virksomheder, herunder finansiel due diligence. Derfor søger vi Senior Associates og Managere til vores TAS team på Østerbro.
    • Øvrige
    • København
    Få mere info
  • Vikarstilling: Vikarstilling: Vikarstilling: Vikar...

    Fri kontakt
    Er du klar til at drive vores content, community og paid på sociale medier – og indgå i vores mange andre kommunikations- og brandingaktiviteter internt og eksternt? Så læs med her.
    • Øvrige
    • København
    Få mere info
  • Konsulent til DI Biosolutions’ europæiske samarbej...

    Fri kontakt
    European Biosolutions Coalition er en koalition af industriorganisationer på tværs af Europa, der arbejder for bedre vilkår for biosolutions i EU. Koalitionen er understøttet af DI Biosolutions og søger nu netop dig, der vil være med til at styrke koalitionens arbejde yderligere.
    • Øvrige
    • København V
    Få mere info
  • Erfaren konsulent i psykisk arbejdsmiljø til DI’s ...

    Fri kontakt
    Brænder du for psykisk arbejdsmiljø, og er du klar til at udvikle og facilitere workshops for ledere og medarbejdere i transport- og logistikvirksomheder? Om samarbejdstjenesten og START.
    • Øvrige
    • København V
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som øvrige i Søborg

Herunder ser du udviklingen i udbudte øvrige i Søborg over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal øvrige.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte jobs som øvrige i Søborg over tid

Dato Alle jobs som øvrige
23. april 2025 110
22. april 2025 122
21. april 2025 129
20. april 2025 127
19. april 2025 128
18. april 2025 128
17. april 2025 128
16. april 2025 124
15. april 2025 129
14. april 2025 132
13. april 2025 132
12. april 2025 130
11. april 2025 124
10. april 2025 123
9. april 2025 124
8. april 2025 116
7. april 2025 109
6. april 2025 115
5. april 2025 110
4. april 2025 109
3. april 2025 105
2. april 2025 108
1. april 2025 59
31. marts 2025 62
30. marts 2025 61
29. marts 2025 61
28. marts 2025 60
27. marts 2025 60
26. marts 2025 59
25. marts 2025 68
24. marts 2025 62