Det nationale naturfagscenter [xxxxx] søger strategisk forankringschef

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Sorø

Vil du bidrage til, at alle børn og unge får handlekompetence inden for naturvidenskab, så de kan udfolde sig som kreative og kritiske samfundsborgere?

Så er det måske dig, vi leder efter.

astra er det nationale naturfagscenter og understøtter grundskolens og ungdomsuddannelsernes undervisning i naturfag sammen med en lang række andre aktører. Et vigtigt element i vores indsats er strategisk kapacitetsopbygning i kommuner og på uddannelsesinstitutioner - fra grundskole til ungdomsuddannelser.

Vi søger en person til at lede denne opgave. Som strategisk forankringschef skal du forbedre forudsætningerne for, at kommuner og uddannelsesinstitutioner kan løfte kvaliteten af undervisningen i naturfag/naturvidenskabelige fag ved blandt andet at styrke samarbejdet på tværs af faglærere, kommuner og andre aktører på området.

Du bliver en del af en dedikeret organisation med engagerede og fagligt stærke medarbejdere, som brænder for at sætte naturfag på dagsordenen.

astra tilbyder:

  • En unik mulighed for at præge den strategiske udvikling på naturfagsområdet i hele Danmark

  • Stor indflydelse på astras overordnede strategiske indsats med direkte reference til direktøren.


Du skal stå i spidsen for et team på otte dygtige og erfarne konsulenter fordelt på kontorer i Vejle og København. Dit team arbejder med strategisk forankring af naturfagsudvikling i grundskole og ungdomsuddannelser i samarbejde med kommuner, regioner og Børne- og Undervisningsministeriet.

Dine tre vigtigste ansvarsområder:

  • Du indgår i astras øverste ledergruppe og skal være med til at udforme og gennemføre astras strategi

  • Du skal lede Team Forankring som en samlet enhed på tværs af geografiske placeringer

  • Du skal repræsentere astra i forhold til Børne- og Undervisningsministeriet samt en række organisationer såvel på politisk- som på embedsmandsniveau.


Som chef og leder bliver dine vigtigste opgaver derfor at:

  • Fortsætte udviklingen af astra sammen med den øvrige ledelse på tværs af lokationer og teams

  • Understøtte og lede konsulenterne og netværksfacilitatorerne i Team Forankring, så de kan:

    • Støtte kommuner og uddannelsesinstitutioner i at udvikle kvaliteten af den naturfaglige undervisning og kulturen rundt om fagene.

    • Udvikle og facilitere netværk blandt kommunale og regionale naturfagskoordinatorer samt ledere og ressourcepersoner i grundskoler, på gymnasier og erhvervsskoler, ofte sammen med Børne- og Undervisningsministeriet

    • Skabe rum for dialog på alle niveauer fra ministerium over styrelse, regioner, kommuner baseret på faglig integritet, tillid og fortrolighed


  • Samarbejde med Børne- og Undervisningsministeriet om astras leverancer til ministeriet samt udvikle nye initiativer på området.


Vi søger en erfaren og strategisk tænkende leder med stor indsigt i uddannelsessektoren

Vi forventer, at du har:

  • Flere års ledererfaring fra en politisk styret virksomhed, fx fra en uddannelsesinstitution, kommune, region, ministerium eller organisation

  • En relevant uddannelsesbaggrund, herunder en lederuddannelse

  • Indsigt i den uddannelsespolitiske dagsorden

  • Forståelse af embedsmandens rolle og af den politiske proces i uddannelseskæden

  • Et netværk som er relevant og aktivt for jobbet

  • Lyst til at være en nærværende leder for medarbejdere i både Øst- og Vestdanmark

  • En anerkendende og tillidsbaseret tilgang til medarbejdere og samarbejdspartnere

  • Viden om at styre netværk og det at være ekstern konsulent


Kender du til naturfagsområdet, er det en fordel.

Om astra

astra er det nationale naturfagscenter og en selvejende institution med egen bestyrelse under Børne- og Undervisningsministeriet. astra har 70 medarbejdere, heraf 8 teamledere, som er fordelt på hovedkvarteret i Sorø samt kontorer i Vejle og København.

Ansøgningsfristen er 10. januar 2021

Jobbet søges ved at uploade ansøgning og CV på astra.dk/job

Vi planlægger at holde den første jobsamtale d. 18. januar 2021 og den anden samtale d. 25. januar. Der vil desuden indgå en test og opfølgende interview mellem samtalerunderne.

Ansættelsesvilkår:

  • Du tiltræder d. 1. marts 2021

  • Du bliver ansat efter den gældende overenskomst mellem Medarbejder- og Kompetencestyrelsen og den relevante faglige organisation med mulighed for tillæg efter kvalifikationer, erfaringer og dokumenterede resultater.

  • Din daglige arbejdsplads vil enten være i København eller i Vejle. Det har du indflydelse på, og vi aftaler det før ansættelsen. Du må regne med mindst en-to dage om ugen på den anden lokation

  • Der vil desuden være rejseaktivitet til astras hovedkontor i Sorø og i det øvrige Danmark

  • Du skal have en tilfredsstillende børneattest.


Vil du vide mere om stillingen

Så er du velkommen til at kontakte direktør Mikkel Bohm på mail [email protected] eller mobil 20 22 46 33. Du kan læse mere om astra på astra.dk

Bemærk, at stillingen har været opslået tidligere med fast base i Vejle og de ansøgninger, som indgik i første runde, vil også indgå i anden runde medmindre, de bliver trukket tilbage.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Øvrige", og befinder sig i kategorien "Øvrige stillinger".

Arbejdsstedet er beliggende i Sorø.

Jobbet er oprettet på vores service den 9.12.2020, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Øvrige
  • Sorø

Lignende jobs

  • Implementerings konsulent

    Øvrige søges til organisation/virksomhed i 4220 Korsør
    • Øvrige
    • Korsør
    Få mere info
  • Er du vores nye IPS-Botilbudskonsulent, der kan hj...

    [xxxxx] intensiverer nu IPS-indsatsen med en IPS-Botilbudskonsulent i en tidsbegrænset projektperiode på 1 år, i et tæt samarbejde mellem kommunen og Psykiatrien Region Sjælland. Projekte..
    • Øvrige
    • Midt-og Vestsjælland
    Få mere info
  • Communication Student Assistant

    Are you passionate about teamwork and eager to tackle exciting business challenges? Are you looking for a hands-on learning opportunity to complement your studies? If you’re driven to make an impac..
    • Øvrige
    • Kalundborg
    Få mere info
  • IT System Manager

    Are you motivated by working with complex IT solutions with high quality mindset? Does it drive you, to be part of a team where the focus is on the right competencies and motivation to get tasks ex..
    • Øvrige
    • Kalundborg
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som øvrige i Sorø

Herunder ser du udviklingen i udbudte øvrige i Sorø over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal øvrige.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte øvrige i Sorø over tid

Dato Alle jobs som øvrige
23. november 2024 6
22. november 2024 6
21. november 2024 5
20. november 2024 6
19. november 2024 6
18. november 2024 7
17. november 2024 8
16. november 2024 8
15. november 2024 9
14. november 2024 9
13. november 2024 9
12. november 2024 9
11. november 2024 10
10. november 2024 10
9. november 2024 10
8. november 2024 10
7. november 2024 11
6. november 2024 11
5. november 2024 10
4. november 2024 10
3. november 2024 11
2. november 2024 11
1. november 2024 11
31. oktober 2024 11
30. oktober 2024 11
29. oktober 2024 11
28. oktober 2024 10
27. oktober 2024 10
26. oktober 2024 10
25. oktober 2024 10
24. oktober 2024 9