Leder til Gladsaxe Rusmiddelcenter

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Storkøbenhavn

Handlekraftig og nærværende leder søges til Gladsaxe Rusmiddelcenter

Brænder du for social- og misbrugsområdet, og er du samtidig en erfaren og dygtig leder med gennemslagskraft? Kan du bevare overblikket i et hus med mange, forskellige fagligheder og lede såvel opad som nedad? Ser du dig selv i rollen, som engageret leder af en helhedsorienteret indsats, hvor tydelighed om strategi, tilgang og metode er alfa og omega, så læs videre – måske er du vores kommende leder.

Lidt om os


Gladsaxe Rusmiddelcenter er et ambulant behandlingstilbud, der tilbyder social- og sundhedsfaglig rusmiddelbehandling inden for både stof- og alkoholafhængighed. Vi favner bredt og har mange tilbud til borgere, der har behov for rusmiddelbehandling. Vores behandlingstilbud er tredelt og omfatter unge under 18 år, voksne over 18 år og pårørende til borgere med misbrug. Vi arbejder under følgende, gældende paragraffer: stofbehandling jf. servicelovens §101, alkoholbehandling jf. sundhedslovens §141 og substitutionsbehandling jf. sundhedslovens §142. Behandlingen foregår i høj grad tværfagligt, og du vil komme til at lede en personalegruppe på ca. 30 medarbejdere bestående af: socialfaglige behandlere samt et sundhedsteam med læger, psykiatere, psykologer og SOSU-assistenter ansat.

Vores tilgang til borgerne indebærer et fokus på eventuelle, samtidige psykiatriske lidelser (dobbeltfokuseret behandling) samt en opmærksomhed på at mindske indvirkning på familiemedlemmer (familieorienteret behandling). Udover at samarbejde med de forskellige fagligheder i Rusmiddelcentret, består arbejdet også i at samarbejde med øvrige enheder i kommunen samt tæt samarbejde med regionens psykiatriske og somatiske behandlingstilbud. Det er derfor vigtigt, at du interesserer dig for de konkrete borgersager og borgermøder. Desuden skal du have blik for, hvordan både sociale samt sundheds- og virksomhedsrettede indsatser, kan være hinandens forudsætninger for at borgerne mestrer deres liv.

Lidt om organisationen


Rusmiddelcentret er en del af Beskæftigelses- og Socialafdelingen, hvor vi er ca. 350 medarbejdere. I Beskæftigelses- og Socialafdelingen arbejder vi rehabiliterende, har fokus på borgerinddragelse og borgerens og virksomhedernes møde med os. Vi samarbejder på tværs af teams og afdelinger og tror på, at vi kun kan lykkes med at få borgerne i job og uddannelse, hvis vi smidigt og med viden om, hvad der virker, bruger alle redskaberne i lovgivningen. Vi er ambitiøse og optaget af, hvordan vi hele tiden kan gøre det endnu bedre til gavn for borgere og virksomheder. Der er højt til loftet, og vi har mange gode drøftelser, og når vi har valgt en strategi, holder vi fast gennem tæt opfølgning og dialog om, hvad det betyder i den konkrete sag.

Værdierne "Ordentlig, Fælles og Faglig" er vores DNA i afdelingen, uanset hvor du er ansat, og værdierne er vores grundsten i samarbejdet med borgere, virksomheder, ledere og medarbejdere.

Vi tilbyder


  • Et udfordrende og alsidigt arbejde, hvor du får det overordnede, ledelsesmæssige ansvar i et hus med mange tilbud målrettet borgere med afhængighed
  • Fagligt dygtige og engagerede kolleger, der arbejder evidensbaseret i et tæt samarbejde med nationale forskningscentre, såsom Center for Rusmiddelforskning
  • En arbejdsplads med fokus på at skabe et arbejdsmiljø, hvor den høje faglighed går hånd i hånd med godt humør.

Som leder skal du


  • Være handlekraftig, nærværende og forstå at motivere og udvikle hverdagens praksis i tæt samarbejde med medarbejderne på stedet
  • Brænde for social- og misbrugsområdet samt formå at omsætte faglighed i mødet med borgeren
  • Kunne arbejde helhedsorienteret, tænke visionært og være i stand til at oversætte politiske beslutninger til mål og konkrete indsatser i et tæt samspil med såvel borgere som medarbejdere
  • Kunne se fordelen i at samarbejde på tværs af faglige og organisatoriske skel
  • Have blik for rusmiddelområdets samlede opgavevaretagelse, resultatskabelse og videreførelse af vores kerneværdier, høje standarder og forpligtelser på området
  • Formå at samle den viden, der foregår i huset og trække fagligheden i samme retning
  • Vi ser gerne, at du både har erfaring fra rusmiddelområdet og som leder, men det er ikke et krav for at søge stillingen.

Løn- og ansættelsesforhold


Forventet tiltrædelse 1. oktober 2021 eller snarest muligt.

Løn i henhold til gældende overenskomst.

Har du spørgsmål til stillingen,


kan du fra mandag den 9. august 2021 kontakte Beskæftigelses- og Socialchef Katrine Birk på telefon 22 85 20 40 eller leder af Jobcenter og Indsats Lise Gandløse på telefon 25 53 60 99.

Ansøgning


Send din ansøgning med relevant dokumentation senest fredag den 20. august 2021 kl. 12.00.

Samtaler forventes afholdt tirsdag den 24. august 2021.

Gladsaxe er den første kommune i Danmark, der har indarbejdet FN’s verdensmål i alt, hvad vi gør. Med verdensmålene som ramme arbejder vi for social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed og grøn omstilling. Det gør vi, fordi vi ønsker at gøre en forskel lokalt, der bidrager til en bæredygtig udvikling globalt.
Du kan læse mere om vores arbejde med FNs verdensmål i Gladsaxestrategien.


I Gladsaxe Kommune har vi røgfri arbejdstid.

Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Øvrige", og befinder sig i kategorien "Øvrige stillinger".

Arbejdsstedet er beliggende i Storkøbenhavn

Jobbet er oprettet på vores service den 9.7.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Øvrige
  • Storkøbenhavn

Lignende jobs

  • Senior Associates og Managers til Transaction Advi...

    Fri kontakt
    Senior Associates og Managere til Transaction Advisory Service i København. Vi mærker en stigende efterspørgsel efter rådgivning i forbindelse med køb og salg af virksomheder, herunder finansiel due diligence. Derfor søger vi Senior Associates og Managere til vores TAS team på Østerbro.
    • Øvrige
    • København
    Få mere info
  • Øvrige i Frederiksberg C

    Fri kontakt
    Se https://www.digitaldisruptionmedia.com/jobs/piccolinepiccolo-sges-snarest
    • Øvrige
    • Frederiksberg C
    Få mere info
  • Assisterende Head Chef, fuldtid til a la carte Res...

    Fri kontakt
    Er du ambitiøs i køkkenet, målrettet og ikke bange for at rydde vanetænkning af bordet, så tror vi på, at du er vores nye assisterende Head Chef til a la carte Restaurant Mør på Scandic Kødbyen. Vi ved, at du ta’r ansvar på din vagt, har overblik over dit køkken og er god til at kommunikere, lede og dele din viden.
    • Øvrige
    • København
    Få mere info
  • Vikarstilling: Barselsvikariat

    Fri kontakt
    Barselsvikariat som Pædagog i Tune Fritids- og Ungdomsklub – 30 timer/uge. Er du en kreativ og engageret pædagogisk medarbejder, der brænder for at arbejde med unge mennesker? Har du lyst til at være med til at skabe et trygt og inspirerende miljø, hvor ungdommen kan udvikle sig både personligt og socialt?
    • Øvrige
    • Greve
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som øvrige i Storkøbenhavn

Herunder ser du udviklingen i udbudte øvrige i Storkøbenhavn over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal øvrige i Storkøbenhavn.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte øvrige i Storkøbenhavn over tid

Dato Alle jobs som øvrige
23. januar 2025 1614
22. januar 2025 1590
21. januar 2025 1568
20. januar 2025 1586
19. januar 2025 1595
18. januar 2025 1599
17. januar 2025 1589
16. januar 2025 1561
15. januar 2025 1556
14. januar 2025 1518
13. januar 2025 1510
12. januar 2025 1561
11. januar 2025 1570
10. januar 2025 1585
9. januar 2025 1544
8. januar 2025 1513
7. januar 2025 1488
6. januar 2025 1535
5. januar 2025 1660
4. januar 2025 1669
3. januar 2025 1693
2. januar 2025 1698
1. januar 2025 1712
31. december 2024 1781
30. december 2024 1795
29. december 2024 1797
28. december 2024 1797
27. december 2024 1802
26. december 2024 1797
25. december 2024 1809
24. december 2024 1809