Netværkskonsulent til Sikkerhedsplansindsats i Familieafdelingen

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Storkøbenhavn

Familieafdelingen i Gladsaxe Kommune er i gang med at etablere en Sikkerhedsplansindsats. Sikkerhedsplansindsatsen er en intensiv foranstaltning, der skal stabilisere og skabe sikkerhed og trivsel for barnet i tæt samarbejde med familien, netværket og andre aktører omkring familien, og arbejde med at bryde uhensigtsmæssige familiedynamikker og ændre uhensigtsmæssige rutiner og handlemønstre, så barnet oplever større tryghed i hjemmet. Ambitionen er; at skabe lige muligheder og bedre børneliv for alvorligt truede børn og unge i risikofamilier, hvor indsatsen kan være med til at forebygge en anbringelse eller sikre hjemgivelse af anbragte børn til trygge rammer.

Der vil i indsatsen være et fokuseret arbejde med at inddrage og opbygge netværket omkring barnet og familien, da vi ved, at et godt og stabilt netværk har stor betydning for barnets trivsel i både opvæksten og det videre voksenliv. Hensigten er at mobilisere netværket i en stabiliserende, kompenserende eller supplerende rolle, så de er en del af indsatsen og bliver en del af den udsatte eller sårbare familie fremadrettet. Såfremt der skal ske en anbringelse, vil netværket været inddraget på forhånd, og derfor i højere grad være en i netværket eller de er med fra start.

Hvad søger vi?


Familieafdelingen søger pr. 1. oktober 2022 en netværkskonsulent, som skal være forankret i Sikkerhedsplansteamet, men som skal arbejde på tværs af Familieafdelingen for at opsøge og understøtte inddragelse af netværket i sager. Stillingen er på 37 timer med fleksibel arbejdstid. Der vil også være et være et tæt samarbejde med vores anbringelsesteam om at få inddraget netværket i eksisterende anbringelser, så de kan blive en del af de anbragtes opvækst. Hermed sikrer vi, at anbragte børn har et netværk ind i voksenlivet.

Det er en fordel, hvis du har erfaring med SOS (Signs Of Safety) som inddragende metode, familierådslagning og erfaring med at facilitere netværksmøder. Vi har også en ambition om at mobilisering og styrkelse af relationer i netværket kan styrkes gennem andre aktiviteter end netværksmøder, så der er også fokus på nye netværksbaserede metoder eller tilgange, som du enten har erfaring med, eller som vi udvikler under vejs.

Det kan være du er uddannet pædagog, familieterapeut eller socialrådgiver – udgangspunktet er, at du har erfaring med at arbejde med sårbare børn, unge og familier i de mest udsatte positioner, har gode koordinerings- og samarbejdsevner og har øje for netværks betydning for børn og unge. Du er fleksibel i opgaveløsningen, du er initiativrig, opsøgende og vedholdende. Du skal både kunne arbejde tæt med dine kollegaer i opgaveløsningen, men samtidig også være selvstændig på opgaver. Du skal også kunne træde til i Sikkerhedsplansteamet, hvor der til tider kan være flydende grænser imellem rådgivere og konsulenters funktioner og løfte de opgaver, der er behov for.

Da teamet og indsatsen er nyt i Familieafdelingen, skal du kunne være fleksibel i etableringsfasen og kunne arbejde samtidig med, at indsatsen er under udvikling. Det giver også en mulighed for, at du bidrager med din viden og erfaring til at forme Sikkerhedsplansindsatsen.

Organisering


Sikkerhedsplansteamet bliver forankret i Familieafdelingen, der ligger under Familie og Rådgivning, og vi er normeret til 2 rådgivere, 3 konsulenter og en netværkskonsulent. Der vil være et tæt samarbejde imellem jer, og der vil være flydende grænser i opgaveløsningen. Makkerskaber tilrettelægges med udgangspunkt i, hvad opgaverne kalder på og hvilke kompetencer der er til rådighed. Opgaverne kan både have karakter af at være praktiske, familiebehandling og koordinerede indsatser med andre aktører omkring barnet, den unge og familien.

Sikkerhedsplansteamet varetager færre sager pr. medarbejder, som giver muligheden for at være intensivt til stede i samarbejdet med familierne, og ambitionen er, at familien er indskrevet fra 6 til 12 måneder inden de enten er klar til at stå på egne ben eller overgår til en anden indsats.

Familieafdelingen består på nuværende tidspunkt af ca. 50 rådgivere – herunder et specialteam, 4 familieplejekonsulenter samt 6 i ledelsesgruppen. Vi er en veldrevet familieafdeling, der er stolte af at have mange stabile, fagligt dygtige og erfarne medarbejdere, og hvor der i en travl hverdag både er plads til at være sociale og omsorgsfulde kollegaer. Familieafdelingen er også en arbejdsplads med rum til at udvikle sig fagligt og personligt, og der er en høj grad af trivsel blandt medarbejderne og ledere.

Metoder


I Familieafdelingen er der høj grad af fleksibilitet i forhold til opgaveløsningen og metoder. Vi arbejder overordnet ud fra et systemisk narrativt syn og har en ressourceorienteret tilgang og involvering af familierne i løsningerne. Fokus på forældrenes evne til at mentalisere, og på at udvikle forældrenes evne til at sætte sig i barnets sted og at udvikle nye adfærdsmønstre i relation til barnet. Vi anvender FIT – Feedback Informed Treatmen – for at sikre os den bedst mulige involvering af vores familier og samarbejdspartnere. Der ud over anvender vi også SOS – Signs Of Safty.

Det er både vores udførerled og myndighedsrådgivere, der anvender FIT, og her kan du se nogle af vores rådgivere fortælle om, hvor stor betydning brugen af FIT i myndighedsarbejdet har fået i en Social Talk:
  • https://socialtalksonline.dk/video/intro-til-fit/
  • https://socialtalksonline.dk/video/feedback-som-omdrejningspunkt-for-udvikling-hos-saarbare-familier/

Det kan vi tilbyde dig


  • Løbende ekstern supervision
  • Fleksibel arbejdstid
  • Grundig oplæring, introduktion og undervisning.
  • Mulighed for løbende faglig opkvalificering i form af kurser og temadage

Løn- og ansættelsesvilkår


Efter gældende overenskomst.

Ansættelsesforløbet


Har du lyst til at vide mere om stillingen er du velkommen til at ringe til teamleder Nanna Groth, telefon 21 16 56 24.

Ansøgningsfrist


Tirsdag den 23. august 2022 kl. 12.00.
Vi forventer at holde ansættelsessamtaler fredag den 26. august 2022.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning.

Gladsaxe er den første kommune i Danmark, der har indarbejdet FN’s verdensmål i alt, hvad vi gør. Med verdensmålene som ramme arbejder vi for social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed og grøn omstilling. Det gør vi, fordi vi ønsker at gøre en forskel lokalt, der bidrager til en bæredygtig udvikling globalt.
Du kan læse mere om vores arbejde med FNs verdensmål i Gladsaxestrategien.


I Gladsaxe Kommune har vi røgfri arbejdstid.

Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Øvrige", og befinder sig i kategorien "Øvrige stillinger".

Arbejdsstedet er beliggende i Storkøbenhavn

Jobbet er oprettet på vores service den 29.7.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Øvrige
  • Storkøbenhavn

Lignende jobs

  • Senior Associates og Managers til Transaction Advi...

    Fri kontakt
    Senior Associates og Managere til Transaction Advisory Service i København. Vi mærker en stigende efterspørgsel efter rådgivning i forbindelse med køb og salg af virksomheder, herunder finansiel due diligence. Derfor søger vi Senior Associates og Managere til vores TAS team på Østerbro.
    • Øvrige
    • København
    Få mere info
  • Øvrige i Frederiksberg C

    Fri kontakt
    Se https://www.digitaldisruptionmedia.com/jobs/piccolinepiccolo-sges-snarest
    • Øvrige
    • Frederiksberg C
    Få mere info
  • Assisterende Head Chef, fuldtid til a la carte Res...

    Fri kontakt
    Er du ambitiøs i køkkenet, målrettet og ikke bange for at rydde vanetænkning af bordet, så tror vi på, at du er vores nye assisterende Head Chef til a la carte Restaurant Mør på Scandic Kødbyen. Vi ved, at du ta’r ansvar på din vagt, har overblik over dit køkken og er god til at kommunikere, lede og dele din viden.
    • Øvrige
    • København
    Få mere info
  • Vikarstilling: Barselsvikariat

    Fri kontakt
    Barselsvikariat som Pædagog i Tune Fritids- og Ungdomsklub – 30 timer/uge. Er du en kreativ og engageret pædagogisk medarbejder, der brænder for at arbejde med unge mennesker? Har du lyst til at være med til at skabe et trygt og inspirerende miljø, hvor ungdommen kan udvikle sig både personligt og socialt?
    • Øvrige
    • Greve
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som øvrige i Storkøbenhavn

Herunder ser du udviklingen i udbudte øvrige i Storkøbenhavn over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal øvrige i Storkøbenhavn.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte øvrige i Storkøbenhavn over tid

Dato Alle jobs som øvrige
23. januar 2025 1614
22. januar 2025 1590
21. januar 2025 1568
20. januar 2025 1586
19. januar 2025 1595
18. januar 2025 1599
17. januar 2025 1589
16. januar 2025 1561
15. januar 2025 1556
14. januar 2025 1518
13. januar 2025 1510
12. januar 2025 1561
11. januar 2025 1570
10. januar 2025 1585
9. januar 2025 1544
8. januar 2025 1513
7. januar 2025 1488
6. januar 2025 1535
5. januar 2025 1660
4. januar 2025 1669
3. januar 2025 1693
2. januar 2025 1698
1. januar 2025 1712
31. december 2024 1781
30. december 2024 1795
29. december 2024 1797
28. december 2024 1797
27. december 2024 1802
26. december 2024 1797
25. december 2024 1809
24. december 2024 1809