IT Application Specialist i Perfion til Dagrofa

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Storkøbenhavn

IT Application Specialist i Perfion til Dagrofa – Ringsted

Brænder du for at strukturere og gøre relevante produktdata synlige og håndterbare for forretningen? Synes du, at det kunne være fedt at arbejde i et selskab med stor datakompleksitet, og hvor produktoverblik og -indsigt er missionskritisk for forretningen? Kan du kode i C# og har du lyst til at specialisere dig i PIM-applikationerne Perfion og fmcgProducts? Så foreslår vi, at du læser videre, da du her har mulighed for at bidrage med din erfaring og samtidig komme i mesterskole.

Investering i fremtidens teknologi

Dagrofa er midt i en teknologitransformation, hvor der er mulighed for at komme med på rejsen fra begyndelsen. Transformationen handler om modernisering, digitalisering og simplificering af et komplekst IT-landskab og med et stærkt fokus på at optimere kunderejsen og bringe kunderne tættere på gennem IT.

Transformationen får stor betydning for alle Dagrofas forretningsprocesser og -områder såsom butikkerne, logistikforretningen og foodservice. Fremtiden bygger på bl.a. Dynamics 365 platformen, Azure Integration Services, og forskellige state-of-the-art forretningskritiske applikationer til logistik/lager, salg, indkøb og andet. Det betyder en signifikant udvidelse af IT-organisationen med mange nye kompetente kollegaer på tværs af teknologier og applikationer.

Du rapporterer til en Application Manager med ansvar for PIM-applikationerne og blive del af et erfarent team, og hvor du særligt vil bidrage med den ekspertise, som du opbygger i PIM-applikationerne. En stor del af IT-organisationen arbejder i Ringsted, og i Ishøj arbejder en række af medarbejderne i IT-udvikling. Du vil derfor kunne have base enten i Ringsted eller Ishøj.

Jobbet

Som Applikationsspecialist vil din primære opgave være at have overblik over og bidrage til løsningsdesign af de nyvalgte PIM-applikationer Perfion og fmcgSolutions. Perfion er en standardplatform med alle Dagrofas stamdata, og hvor du selv kan lave ændringer, mens fmcgSolutions er specielt rettet mod Dagrofas kategoriorganisation, og hvor leverandøren selv laver ændringerne. Begge applikationer er vigtige i forhold til at sikre nøjagtighed og kvalitet. En stor del af implementeringerne og ændringerne foretages af tre eksterne udviklerteams, men du får også selv lejlighed til at lave mindre ændringer / kodning i C# i Perfion. Andre gange vil du stille krav til leverandøren og udviklerne omkring de ændringer, som skal foretages.

Udover at arbejde med selve applikationerne vil du også deltage i at sikre integrationer til andre platforme ud fra en målsætning om sammenhæng, overblik og transparens. Der vil være et tæt samarbejde med kategoriorganisationen i form af varestamdata-teamet samt kvalitetsafdelingen. Endvidere vil du samarbejde med IT-drift med henblik på at minimere driftsudfordringer i relation til integrationer og samarbejde med eksterne leverandører. Dine konkrete opgaver vil bl.a. inkludere:

  • Samle, planlægge, kode, teste og lave dokumentation i forbindelse med opdateringer, ændringer og forbedringer i applikationerne
  • Lave udvikling i form af kodning i C# på Perfion applikationen
  • Definere og lave integrationer til fmcgSolutions applikationen
  • Sikre, at der foreligger opdateret og korrekt driftsdokumentation for systemet, og at dette er forstået og forankret i driften
  • Sikre, at udviklings- og projektplan kan håndteres inden for aftalt økonomi og tid

Profilen

Som person er du først og fremmest en engageret og hjælpsom kollega, som køber ind på at have nogle fælles mål og er bevidst om, at du som del af et specialiseret team skaber størst succes. Overfor dine kollegaer på tværs af IT-organisationen er du proaktiv, imødekommende, vedholdende og skal nok altid finde en løsning. Når du løser opgaver, er du struktureret nok til at lægge en plan og få den afsluttet og med et godt øje for formålet.

Fagligt kan du f.eks. være en C#-udvikler, som gerne vil udvikle og specialisere dig inden for en applikation -alternativt har du erfaring med Perfion applikationen. Du kombinerer din baggrund med erfaring med følgende:

  • Minimum et par års erfaring med udviklings- og integrationsopgaver, hvor du er vant til at scope, designe og løbe med opgaverne
  • Gerne kendskab til fmcgSolutions og erfaring fra en handelsvirksomhed
  • Meget gerne kendskab til FMCG-markedet og relevante produktkategorier

Du er måske ikke en udvikler i dag, men du brænder for produkter, data, at skabe overblik og vil gerne udvikle dig endnu mere inden for området, og det kan du, fordi du er nysgerrig og lærenem.

Afdelingen

Du bliver en del af en voksende IT-organisation med pt +90 medarbejdere, der arbejder med IT-support, IT-drift-, IT-udvikling og IT-sikkerhed. IT-udvikling består af ca. 40 medarbejdere, der arbejder med overordnede platforme såsom SAP og MS Dynamics og specifikke løsninger inden for salg, finans, logistik osv. Da Dagrofa både er en handels-, logistik- og foodservice virksomhed har de et bredt og komplekst applikationslandskab. IT-udvikling er i gang med opgraderinger, migreringer, udvikling og meget mere.

Hvorfor du skal søge til Dagrofa

Egentlig kan det siges meget kort med nogle få spørgsmål. Vil du have indflydelse på fremtidige designs og teknologivalg? Vil du være en del af en stor IT-organisation, som vil være med til at revolutionere Dagrofa og sikre dem førersædet? Og vil du arbejde sammen med nogle fantastiske kollegaer med en masse erfaring, og hvor der er en tro på, at man kan have det sjovt samtidig med at være ambitiøs? Hvis du kan svare ja på dette, så ved du også hvorfor, at du skal lægge en billet ind på stillingen og/eller gøre dig bekendt med Dagrofa.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Øvrige", og befinder sig i kategorien "Øvrige stillinger".

Arbejdsstedet er beliggende i Storkøbenhavn

Jobbet er oprettet på vores service den 7.3.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Øvrige
  • Storkøbenhavn

Lignende jobs

  • Øvrige i Frederiksberg C

    Fri kontakt
    Se https://www.digitaldisruptionmedia.com/jobs/piccolinepiccolo-sges-snarest
    • Øvrige
    • Frederiksberg C
    Få mere info
  • Conference Host, fuldtid, Scandic Spectrum

    Fri kontakt
    Griber du mulighederne, har overblik og er god til at guide vores gæster, så tror vi på, at du er vores nye Conference Host på Scandic Spectrum. Vi ved, at du brænder for at gøre en forskel og har fokus på detaljerne. Og vi ved, at du får tingene til at ske og gerne sætter overliggeren lidt højere for at skabe en succes.
    • Øvrige
    • København
    Få mere info
  • Conference Host, fuldtid, Scandic Copenhagen

    Fri kontakt
    Griber du mulighederne, har overblik og er god til at guide vores gæster, så tror vi på, at du er vores nye Conference Host på Scandic Copenhagen. Vi ved, at du brænder for at gøre en forskel og har fokus på detaljerne. Og vi ved, at du får tingene til at ske og gerne sætter overliggeren lidt højere for at skabe en succes.
    • Øvrige
    • København
    Få mere info
  • HR-administrator til kursus og uddannelse

    Fri kontakt
    HR-administrator til kursus og uddannelse i København. Du er grundig til fingerspidserne og har et stort planlægningsgen. Du holder af at være i kontakt med og koordinere med mange forskellige mennesker på alle niveauer.
    • Øvrige
    • København
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som øvrige i Storkøbenhavn

Herunder ser du udviklingen i udbudte øvrige i Storkøbenhavn over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal øvrige i Storkøbenhavn.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte øvrige i Storkøbenhavn over tid

Dato Alle jobs som øvrige
7. februar 2025 1653
6. februar 2025 1611
5. februar 2025 1607
4. februar 2025 1573
3. februar 2025 1536
2. februar 2025 1573
1. februar 2025 1614
31. januar 2025 1664
30. januar 2025 1651
29. januar 2025 1635
28. januar 2025 1632
27. januar 2025 1625
26. januar 2025 1633
25. januar 2025 1640
24. januar 2025 1642
23. januar 2025 1614
22. januar 2025 1590
21. januar 2025 1568
20. januar 2025 1586
19. januar 2025 1595
18. januar 2025 1599
17. januar 2025 1589
16. januar 2025 1561
15. januar 2025 1556
14. januar 2025 1518
13. januar 2025 1510
12. januar 2025 1561
11. januar 2025 1570
10. januar 2025 1585
9. januar 2025 1544
8. januar 2025 1513