Faglig leder til Familiehuset

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Sydjylland

Stillingen er på 37 timer ugentligt og ønskes besat pr. 1. januar 2023.

Familiehuset søger en faglig leder med erfaring og viden fra socialområdet, gerne med ledelseserfaring og med rette mindset for arbejdet med børn, unge og familier i udsatte positioner.

Familiehuset varetager primært opgaver jf. SEL § 52. Således har vi flere forskellige teams i huset, der varetager forskellige opgaver: kontaktpersoner, familiekonsulenter, familiebehandlere, samt vores intensive tilbud vi har valgt at kalde ”Mestring Med eget Netværk” (MMN). Derudover løser vi opgaver jf. SEL § 11.3., herunder kortere samtaleforløb og børnerådgivning. Familiehuset er ligeledes godkendt til rusmiddelbehandling af unge under 18 år jv. SEL § 101.

Desuden varetager vores samordnere alle Familierådslagninger i Haderslev Kommune.

For alle foranstaltninger i Familiehuset er det gældende, at der ydes familierettede indsatser, der har til formål at bevare familien samlet.

Familiehuset består ligeledes af et team med familieplejekonsulenter, der blandt andet udarbejder netværksgodkendelser, samt varetager opgaver i forhold til matchning, supervision og kurser omkring plejefamilier ansat i Haderslev Kommune.

Medarbejderne i Familiehuset varetager desuden en del støttede og overvågede samvær. Samværskonsulentens opgave er oftest at observerer, guide og vejlede gennem samværet for derved at sikre den bedst mulige stund for barnet sammen med sine forældre. En opgave der ligeledes fordrer gode beskrivelser af samværene.

Vi søger en faglig leder, der sammen med vores anden faglige leder og Familiehusets leder skal have et medansvar for Familiehusets udvikling, konsolidering af arbejdsgange samt samarbejde på tværs. Du skal kunne koordinere og sikre en god og solid dokumentering af Familiehusets projekter.

Du vil i denne stilling udover det faglige ansvar også få personaleansvar og således varetage bl.a. ledelsestilsyn, medarbejderudviklingssamtaler. Sammen med din kommende kollega og familiehusets leder vil du skulle sikre Familiehusets daglige drift samt den løbende udvikling, vi altid er i.

Du vil komme til at varetage ledelsen for vores familiekonsulenter, der primært varetager opgaver jf. SEL § 52.3.2. Familiekonsulentteamet varetager massive spædbarnsopgaver fra graviditeten i tæt samarbejde med Sundhedsplejen. Du vil ligeledes få et særligt ansvar for opgaven omkring støttede og overvågede samvær.

Den anden faglige leder, som ligeledes er ny i jobbet, vil komme til at varetage opgaven som tætteste leder for vores team af kontaktpersoner samt teamet af kontaktpersoner i MMN.

Der er tale om en nyoprettet stilling, hvorfor du i høj grad selv vil kunne komme til at sætte dit præg på dine opgaver. Vigtigt er dog, at du udover at have et solidt kendskab til området, besidder lyst og evne til administrative opgaver ligesom det er afgørende, at du har gode skriftlige evner.

Listen nedenfor er ikke udtømmende, men benævner nogle af de opgaver, der vil blive dine som faglig leder i Familiehuset:

  • Deltagelse i diverse arbejdsgrupper
  • Implementering af nye tiltag og projekter
  • Videreførelse af den igangværende implementering af Feedback Informed Treatment (FIT)
  • Bistå implementeringen af netværksinddragende metoder
  • Opfølgning på måltal
  • Skriftliggørelse af Familiehusets praksis
  • Udarbejde stillingsopslag og introduktionsplaner
  • Viderebringe nyt lovstof samt evt. implementering

Når vi opretter denne nye stilling, er det i ønske om at optimere samt sikre den nødvendige udvikling af vores i forvejen meget velfungerende Familiehus. Desuden ønsker vi, at alle medarbejdere oplever at have en leder med personaleansvar tættere på.

Vi har over de seneste år oplevet en øget tilgang til Familiehuset og råder derfor over en bred vifte af tilbud. Vi oplever, at lykkes i de opgaver vi bliver stillet netop grundet den høje faglighed, de enkelte medarbejdere repræsenterer. Dog er vi bevidste om, at også velfungerende organisationer, bør sikre sig løbende udvikling med udgangspunkt i de ønsker og behov der opleves.

Vi søger derfor en kreativ faglig leder med visioner og viden på området, men også en ny medarbejder der formår at arbejde i respekt og ydmyghed i forhold til de til tider komplekse opgaver, medarbejderne står i. Til gengæld tilbyder vi ansættelse i en engageret, nysgerrig og faglig kompetent medarbejdergruppe, der nysgerrigt og åbent altid tilstræber at skabe de bedste løsninger for det enkelte barn, ung og familie.

Familiehuset er fysisk placeret i Haderslev, med medarbejdere i Haderslev, Vojens og Gram. Udover en fælles leder er der pt. ansat 46 medarbejdere, hvoraf 1 er faglig leder og 4 bestrider en koordinator- funktion. Desuden er der ansat 2 administrative medarbejdere.

Familiehusets overordnede mål er at støtte børn, unge og familier i særligt udsatte positioner, herunder at udvikle og understøtte kompetencer med henblik på højnelse af livskvalitet, meningsfuldhed og hensigtsmæssig ageren i eget liv.

Du vil som ny medarbejder i Familiehuset få kolleger, der alle repræsenterer en stor faglighed ligesom vi er et hus, der vægter trivsel og udvikling højt.

Arbejdsopgaverne vil være forskelligartede, og der vil forekomme opgaver som ikke foregår i Familiehuset, hvorfor egen bil og kørekort vil være en forudsætning.

Praktiske oplysninger
Ønsker du nærmere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte leder af Familiehuset Hanne Guldborg på telefon 30 32 99 45, mail: [email protected]

Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst. Vi gør opmærksom på, at der forud for ansættelsen vil blive indhentet børne- og straffeattest.

Ansøgningsfrist
Send din ansøgning, CV og bilag via ansøgningsknappen senest mandag den 21. november 2022 kl. 12.

Første samtalerunde forventes afviklet fredag den 25. november og anden samtalerunde forventes afviklet mandag den 28. november 2022.

Haderslev Kommune
Haderslev Kommune er en værdibaseret organisation.

Vores fælles værdier – ligeværdighed, enhed, tillid og trivsel – er afsæt for både ledelse og samarbejde, og der er fleksibilitet og frihed til forskel, når vi løser vores kerneopgave.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Øvrige", og befinder sig i kategorien "Øvrige stillinger".

Arbejdsstedet er beliggende i Sydjylland

Jobbet er oprettet på vores service den 31.10.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Øvrige
  • Sydjylland

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som øvrige i Sydjylland

Herunder ser du udviklingen i udbudte øvrige i Sydjylland over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal øvrige i Sydjylland.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte øvrige i Sydjylland over tid

Dato Alle jobs som øvrige
24. december 2024 528
23. december 2024 533
22. december 2024 535
21. december 2024 540
20. december 2024 544
19. december 2024 512
18. december 2024 487
17. december 2024 477
16. december 2024 476
15. december 2024 479
14. december 2024 483
13. december 2024 496
12. december 2024 470
11. december 2024 471
10. december 2024 465
9. december 2024 461
8. december 2024 460
7. december 2024 464
6. december 2024 472
5. december 2024 463
4. december 2024 464
3. december 2024 464
2. december 2024 456
1. december 2024 457
30. november 2024 476
29. november 2024 493
28. november 2024 502
27. november 2024 505
26. november 2024 505
25. november 2024 513
24. november 2024 508