Furesø Kommune søger en frisk studentermedhjælp til Børne- og Ungerådgivningen

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Studiejob - Værløse

Er du frisk på at medvirke til, at familier i Furesø Kommune oplever at få en god service? Har du mod på at hjælpe børne- og ungerådgiverne i deres administrative opgaver? Kan du omstille dig og have mange forskellige typer af opgaver, samtidig med, at du bevarer overblikket? Så kan vi garantere dig, at du vil få erfaring med at arbejde i en dynamisk afdeling, hvor myndighedsopgaven tages seriøst og hvor tilgangen er lærende og nysgerrig.

Vi søger en studentermedhjælp 15 timer om ugen og så snart som muligt til vores afdeling Indsatser for børn og familier. Stillingen er tidsbegrænset frem til du har færdiggjort din uddannelse.

Om Børne- og Ungerådgivningen

Aktuelt er vi 14 myndighedsrådgivere i afdelingen Indsatser for børn og familier samt vores 2 familieplejekonsulenter. Derudover er vi 7 medarbejdere i den styrkede Modtagelse og vi er 4 dagtilbud- og skolesocialrådgivere. Ligeledes har vi et børnehandicap team på 6 dedikerede medarbejdere, som tager sig af de handicapkompenserende ydelser i børnesagerne. Endelig har vi 4 administrative kolleger, som yder en stor hjælp til os i hverdagen blandt andet i forhold til anmodning og journalisering af statusudtalelser, behandling af aktindsigter og betaling af regninger på baggrund af vores bevillinger.

Vi er en stærk afdeling, som har et solidt og godt samarbejde, både internt og med de andre faggrupper omkring os. Vi hjælper og støtter altid hinanden, så vi sammen får hjulpet familierne bedst muligt.

I afdelingen for længevarende børnesager, som hedder Indsatser for Børn og Familier, består vores primære arbejdsopgaver af at udarbejde afdækninger, børnefaglige undersøgelser, iværksættelse og opfølgning af alle forebyggende og anbringende indsatser, herunder afholdelse af opfølgningsmøder, børnesamtaler, udarbejdelse og revision af barnets plan/unge plan, samt løbende matchning mellem barn og indsats.

Vi arbejder i DUBU og arbejder dermed også med ICS som teoretisk referenceramme, når vi udarbejder barnets plan/unge plan - men derudover er vi en afdeling, hvor der er rum og mulighed for at inddrage andre metodiske afsæt i tilgangen til vores familier, eksempelvis er vi inspireret af tankerne bag Signs Of Safety som kommunikationsredskab i mødet med familierne. Herudover har vi et særligt fokus på, hvordan vi i højere grad kan arbejde med netværksinddragelse.

Arbejdsopgaverne som studentermedhjælp vil eksempelvis være at medvirke i færdiggørelse af børnefaglige undersøgelser, skrive afdækninger, deltage i netværksmøder og opfølgninger som referent, stå for aktindsigtsanmodninger, hjælpe med mødeindkaldelser, udarbejde afgørelser, journalisering af akter og meget, meget mere.

Om din profil

Vi søger en studentermedhjælp, som vigtigst af alt brænder for at skulle arbejde med udsatte børn, unge og deres familier, og som kan genkende nedenstående kriterier:

  • Vi forventer, at du er i gang med uddannelsen til socialrådgiver
  • Du må meget gerne have blik for og interesse indenfor det digitale område
  • Du skal være fleksibel og interesseret i at påtage dig forskellige opgaver
  • Du skal have lyst til at løse administrative opgaver
  • Vores hverdag er præget af et højt arbejdstempo og stor uforudsigelighed, så derfor skal du kunne bevare overblikket i travle perioder, have mange bolde i luften på samme tid og samtidig arbejde systematisk og helhedsorienteret
  • Som person skal du være nysgerrig og have lyst til at lære i et praksisfelt fuldt af udfordringer
  • Du skal også have et højt humør og lyst til at indgå i kollegafællesskabet, der er præget af god stemning og gensidig omsorg


Løn og ansættelse

Løn og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst og ud fra principperne i Ny løn. Stillingen er, på 15 timer ugentligt. Stillingerne ønskes besat pr. 1.6.2024 eller snarest muligt.

Vil du vide mere om stillingen?

Så er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Jesper Gravesen på telefon: 7216 3971. Ansøgningsfristen er søndag den 19.05.2024 kl. 23.59. Der afholdes ansættelsessamtaler den 22.05.2024. Vi ser frem til at høre fra dig.

Praktisk

Der indhentes referencer fra tidligere ansættelsesforhold, hvis du kommer i betragtning til stillingen.

I Furesø Kommune sker løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og ud fra principperne i Ny Løn.

Job i Furesø? Kom og vær med!
I Furesø skaber vi løsninger sammen. Med kolleger på tværs af organisationen. Med brugere og borgere – ja med alle, vi er kommune for.
Fællesskaberne er vores svar på de udfordringer, vores velfærdssamfund står foran i de kommende år, hvor flere får brug for velfærdsydelser og over længere tid. Og hvor nye ideer derfor skal forny den service, vi yder.

Derfor giver vi plads til mødet mellem fagene og mellem mennesker, for det er her, innovationen opstår. Vi koordinerer med hinanden på tværs af titler og fagligheder, og vi holder godt styr på den daglige drift for at skabe sammenhæng for vores borgere. Vores hverdag har fokus på nærvær fremfor fravær på en sund arbejdsplads med røgfri arbejdstid. Så kom og vær med. Vi har også plads til dig.

Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=57c11126)
Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Øvrige", og befinder sig i kategorien "Øvrige stillinger".

Arbejdsstedet er beliggende i Værløse.

Jobbet er oprettet på vores service den 25.4.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Øvrige
  • Værløse
  • Søndag den 19. maj 2024

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som øvrige i Værløse

Herunder ser du udviklingen i udbudte øvrige i Værløse over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal øvrige.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte øvrige i Værløse over tid

Dato Alle jobs som øvrige
26. december 2024 1
25. december 2024 1
24. december 2024 1
23. december 2024 1
22. december 2024 1
21. december 2024 1
20. december 2024 1
19. december 2024 1
18. december 2024 1
17. december 2024 1
16. december 2024 1
15. december 2024 1
14. december 2024 1
13. december 2024 1
12. december 2024 2
11. december 2024 2
10. december 2024 2
9. december 2024 2
8. december 2024 2
7. december 2024 2
6. december 2024 2
5. december 2024 2
4. december 2024 3
3. december 2024 3
2. december 2024 3
1. december 2024 3
30. november 2024 3
29. november 2024 2
28. november 2024 3
27. november 2024 3
26. november 2024 3