Teamleder til Afdeling for Styring og Analyse i [xxxxx]

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Vordingborg

Kan du bidrage til en solid og effektiv styring af Vordingborg Kommunes økonomi og kan du lede et team på fem dygtige medarbejdere?

Vi tilbyder et spændende job med faglige udfordringer, en engageret og selvkørende medarbejdergruppe og professionelle lederkollegaer. Du får mulighed for at udvikle dig både personligt og fagligt i et uformelt og inspirerende arbejdsmiljø.

Jobbet
Du vil få ansvaret for et team på fem medarbejdere, som står for budgettering, controlling og regnskabsaflæggelse på områderne Arbejdsmarked, Sundhed, Børn og Unge, Dagtilbud, Skoler, Ældre, Handicap og Psykiatri. Budgettet på teamets områder er på ca. 2,8 mia. kr.

Udover ledelsen af teamet får du en central rolle i styringen af den samlede økonomi for Vordingborg Kommune. Du skal agere sparringspartner i styringsmæssige og strategiske økonomiske spørgsmål, og du skal i samarbejde med afdelingslederen drive de årlige budget- og regnskabsprocesser. Derudover bliver du ansvarlig for den samlede kvartalsvise økonomirapportering for kommunen.

Medarbejderne i teamet har stor faglig viden og indsigt i den økonomiske og faglige styring på de respektive områder, og teamets opgaver løses i et tæt og godt samarbejde med medarbejdere, ledere og chefer i fagcentrene. Din opgave bliver derfor at understøtte og udvikle dette arbejde og samarbejde. Du indgår i medarbejdernes dialoger med fagområderne om de konkrete opgaver, og din rolle bliver her at bidrage til analyserne og konklusionen.

Din profil
Vi søger en profil som brænder for økonomistyring på det kommunale område og har erfaring med økonomi i den offentlige sektor. Du er optaget af ordentlighed og det gode samarbejde med teamets interessenter – som primært består af medarbejdere, ledere og chefer i de forskellige fagcentre. Du er derfor også god til at kommunikere både skriftligt og mundtligt.

Du går gerne forrest i løsningen af konkrete arbejdsopgaver, og bidrager på den måde til en samlet fælles opgaveløsning i teamet. Du har fokus på opgaven, og samtidig blik for den enkelte medarbejder og det samlede team.

Du har, eller vil gerne opbygge, en bred indsigt i styringen af kommunernes økonomi, og kan derfor indgå i den konkrete faglige opgaveløsning og udvikling af teamets styringsopgaver. Du har muligvis allerede ledelseserfaring, men det er ikke afgørende.

Du skal have interesse for ledelse og vi tilbyder videreuddannelse indenfor ledelse på diplom- eller masterniveau.

Om Afdeling for Styring og Analyse
Afdeling for Styringen og Analyse er organisatorisk en del af Staben for Økonomi, IT og HR. Vi er fysisk placeret centralt i Vordingborg, og flytter i løbet af 2023 ind i et helt nybygget rådhus.

Afdelingen består af i alt 8 dygtige medarbejdere, som vægter fagligt samarbejde og sociale fællesskaber højt. Vi understøtter hele den kommunale organisation, fra den politiske og administrative topledelse til decentrale institutioner og virksomheder. Vi har fokus på præcision i styringen, men der er altid rum til udvikling af opgaveløsningen og nye idéer anvendes konstruktivt.

Hvad kan vi tilbyde
Vi tilbyder et job som leder i en afdeling med et højt kompetenceniveau og et godt samarbejde. Du kommer derfor til en meget velfungerende afdeling, hvor der er styr på opgaverne, og hvor medarbejderne har det godt sammen.

Vi tilbyder dig mulighed for at arbejde hjemme fra 1-2 dage om ugen afhængig af de konkrete opgaver, og du får mulighed for kompetenceudvikling på diplom- og masterniveau afhængig af din kompetencemæssige baggrund.

Lønnen forhandles med den faglige organisation – og vil afhængig af dine kompetencer og erfaring kunne udgøre op til ca. 51.000 kr. månedligt. Hertil kommer pension.

Ved ansættelsesprocessen indgår test af din personprofil.

Hvis du har spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Afdelingsleder Henrik Svarre Andersen på tlf.: 20512381 og Stabschef Brian Johansen på tlf.: 40896653.

Der er ansøgningsfrist d. 16.01.2023

Første samtale afholdes 20.01.2023. Anden samtale afholdes 26.01.2023.
Jobbet tiltrædes 01.03.2023.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning og se dig til en samtale.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Øvrige", og befinder sig i kategorien "Øvrige stillinger".

Arbejdsstedet er beliggende i Vordingborg.

Jobbet er oprettet på vores service den 19.12.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Øvrige
  • Vordingborg
  • Mandag den 16. januar 2023

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som øvrige i Vordingborg

Herunder ser du udviklingen i udbudte øvrige i Vordingborg over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal øvrige.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte øvrige i Vordingborg over tid

Dato Alle jobs som øvrige
25. december 2024 3
24. december 2024 3
23. december 2024 4
22. december 2024 4
21. december 2024 4
20. december 2024 4
19. december 2024 4
18. december 2024 3
17. december 2024 3
16. december 2024 3
15. december 2024 3
14. december 2024 2
13. december 2024 2
12. december 2024 2
11. december 2024 2
10. december 2024 2
9. december 2024 2
8. december 2024 2
7. december 2024 2
6. december 2024 2
5. december 2024 2
4. december 2024 2
3. december 2024 2
2. december 2024 2
1. december 2024 2
30. november 2024 2
29. november 2024 2
28. november 2024 2
27. november 2024 2
26. november 2024 2
25. november 2024 2