Rekrutteringsfirma

Pædagogisk konsulent til Dansk Skoleforening for Sydslesvig

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Inddragende pædagogisk konsulent med visioner


Bliver du let ivrig og begejstret, når snakken falder på børns trivsel, pædagogisk faglighed og ledelse? Vil du rådgive og guide ledere på dagtilbudsområdet sammen med et fagligt stærkt team?


Som pædagogisk konsulent på Dagtilbudskontoret vil du være med til at indstille det pædagogiskfaglige kompas, så vi i fællesskab skaber de bedst mulige læringsmiljøer, hvor børn trives, udvikler sig og har det godt.

Med hjerte og hjerne i dit arbejde, gør du en forskel
Du bliver en del af et mindre, men målrettet, team bestående af en leder samt to kollegaer i lignende stillinger. Teamet er understøttet af en administration. Du bliver en del af en bred indsats, der favner hele organisationen, hvor udgangspunktet er dagtilbudsområdet. Du skal vejlede lederne i dagtilbuddene – og gennem din autentiske ledelsesstil gør du det med både hjerte og intellekt.

Din hverdag vil bestå af flere typer af opgaver, hvor du vil:

  • Rådgive og lede ledere i et både fagligt og geografisk bredt felt
  • Sætte visioner og mål for opkvalificering på baggrund af faglige undersøgelser
  • Styrke overgangen mellem vuggestue/børnehave og dagtilbud/skole samt det gode forældresamarbejde
  • Tage del i ansættelsesprocesser på flere niveauer i organisationen
  • Forvalte samarbejdet med andre interessenter både eksterne og interne
  • Administrere en bred kontaktflade i dit arbejde med organisationens faglige udvikling
  • Skabe rammer og muligheder for at personale bliver udviklet hvor det har bedst effekt
  • Generere interesse og engagement i dine faglige tiltag bl.a. igennem involvering af lokal ledelse
  • Få ansvaret for efter- og videreuddannelsespakken for hele dagtilbudsområdet

Med afsæt i dine værdier og din faglighed som pædagog, finder du energi i at implementere og videregive viden og idéer. Det er vigtigt, så visionen bliver realiseret step by step. Du bliver motiveret af at arbejde med strategien, planlægningen og at være ”i maskinrummet”.

Er du relationsbygger med en nysgerrig tilgang?
Du er uddannet pædagog og har gerne erfaring med ledelse. Du er relationsbygger og har måske erfaring inden for coaching og vejledning, som du kan bringe i spil hos os. Du trives med og har lyst til at have den tætte kontakt og dialog med institutionslivet. Du nyder at sparre med ledere og få alle med på vognen, når de faglige ambitioner skal realiseres. Du formår at omsætte vision til handling, holde kursen og kan lide at dele ud af din viden og erfaringer.

Du har gode formidlingsevner, som du sætter i spil. Du kan både inspirere og stille spørgsmålstegn til de eksisterende arbejdsformer, samt give handlingsorienteret rådgivning baseret på din teoretiske faglighed. Tyskkundskaber er selvfølgelig en bonus, men ikke et krav.

Vi arbejder netværksorienteret og med fødderne på jorden
Du vil naturligvis ikke være alene om alting. Som konsulent hos os, bliver du en del af et ambitiøst og hjertevarmt team. Ud over at løse vores konsulentopgaver, så vil vi hinanden det bedste på det faglige og sociale plan. Vi er meget interesseret i en fælles udvikling som team – og det gør vi ved at bruge hinanden som sparringspartnere, give og modtage feedback, være hinandens styrke og gøre os umage med at få vores forskelligheder til at spille bedst muligt sammen.


Vil du lære os endnu bedre at kende?

Så vil vi varmt opfordre dig til at ringe til Dagtilbudschef Petra von Oettingen. Vi kan og vil nemlig meget mere, end vi har mulighed for at beskrive her i opslaget – og derfor lægger vi op til, at du kan ringe til os for at høre mere om hverdagen og vores kerneopgaver. Du kan ringe til Petra på tlf. +49 (0) 461 5047 180 eller mail [email protected].

Alle øvrige spørgsmål i forbindelse med rekrutteringen kan rettes til Seniorkonsulent Louise Basic Poulsen tlf. 30 63 94 45 fra Konsulenthuset ballisager, som hjælper os med at håndtere rekrutteringsprocessen.

En egentlig ansøgning er vi ikke interesseret i. Vi vil til gengæld blive rigtig glade for et CV, der har et afsnit eller to om din motivation for jobbet.


Vi glæder os til at høre fra dig.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Pædagog", og befinder sig i kategorien "Undervisning".

Jobbet er oprettet på vores service den 6.2.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Pædagog

Statistik over udbudte jobs som pædagoger

Herunder ser du udviklingen i udbudte pædagog over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal pædagoger.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte pædagoger over tid

Dato Alle jobs som pædagoger
7. november 2024 1389
6. november 2024 1347
5. november 2024 1263
4. november 2024 1180
3. november 2024 1185
2. november 2024 1186
1. november 2024 1151
31. oktober 2024 1117
30. oktober 2024 1052
29. oktober 2024 1044
28. oktober 2024 995
27. oktober 2024 1073
26. oktober 2024 1087
25. oktober 2024 767
24. oktober 2024 1255
23. oktober 2024 1288
22. oktober 2024 1280
21. oktober 2024 1342
20. oktober 2024 1494
19. oktober 2024 1504
18. oktober 2024 1551
17. oktober 2024 1551
16. oktober 2024 1541
15. oktober 2024 1535
14. oktober 2024 1500
13. oktober 2024 1507
12. oktober 2024 1504
11. oktober 2024 1466
10. oktober 2024 1422
9. oktober 2024 1375
8. oktober 2024 1313