Firkløveret søger engagerede og nærværende pædagoger og pædagogmedhjælpere

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Allerød

Vi har 3 faste stillinger og 3 barselsvikariater i henholdsvis vores vuggestue og børnehave. Stillingerne er på mellem 31 - 36 timer om ugen. Gør gerne opmærksom på din ansøgning, om du søger en fast stilling eller et vikariat, og om du søger børnehave eller vuggestue. Tiltrædelse er 1. marts 2023, gerne før eller hurtigst muligt derefter.

Vi tilbyder dig:
  • engagerede og ansvarlige kollegaer
  • et godt arbejdsmiljø, hvor godt humør og fællesskab vægtes højt
  • en alsidig hverdag med forskellige aktiviteter og ture ud af huset
  • gode legepladser
  • et godt forældresamarbejde, som vi vægter højt
  • stor indflydelse på hverdagen
  • mulighed for løbende efteruddannelse som er relevant for at sikre kvaliteten af vores faglige arbejde
  • et fagligt miljø på tværs af husene
  • et børnehus, hvor nærmiljø, udeliv og naturen bruges dagligt
  • et børnehus hvor du kan udfolde og udvikle mange facetter af din faglighed i en tryg ramme
  • en nærværende, synlig og understøttende ledelse.


Mener du ligesom os, at alsidige og udviklende læringsmiljøer bidrager til det gode og læringsrige børneliv? Tør du lege med insekter og danse i regnvejr? Så er det dig, vi søger!

Allerød Kommune er en arbejdsplads med en høj social kapital. Vi vægter tværfagligt samarbejde, kompetence- og jobudvikling og ikke mindst medindflydelse på egen hverdag højt. Det vigtigste for os er vores kerneopgave - at skabe værdi for borgerne.

Du kan læse Allerød Kommunes leder- og medarbejdergrundlag her leder-og-medarbejdergrundlag.

Om os i Firkløveret
Vi er en del af Engholmklyngen, hvor vi vægter "det nære i det store". Vi består således af tre børnehuse, hvor Firkløveret som det ene har fire mindre huse på samme matrikel og et Skovkløver (børnehave med skovprofil) ved Ravnsholt.

Det er vigtigt at du kan se dig selv i Allerød Kommunes børne- og læringssyn Det fælles børne- og læringssyn.Vi tager udgangspunkt i Allerød Kommunes børne- og ungepolitik, som vi forventer, at du sætter dig ind i og kan se dig selv i. Vi arbejder ud fra en anerkendende og inkluderende tilgang og ser forskellighed som muligheder for læring.

Vi arbejder ud fra en holistisk tilgang, hvor sparring med familier og samarbejdet med forældrene har afgørende betydning for barnets mulighed for udvikling, trivsel og dannelse. Vi arbejder i og med fællesskaber, og du vil derfor aldrig stå alene med opgaver, og der vil være mulighed for relevant sparring og støtte med såvel kolleger og ledelse som eksterne rådgivere i vores kompetenceteam. Dette til din og fælles vækst og udvikling af vores faglige fælleskab. Du kan læse mere om Firkløveret på engholmklyngens hjemmeside https://engholmklyngen.aula.dk/.

Om stillingerne
I stillingen skal du som pædagog sammen med vores andre pædagoger og medhjælpere varetage det daglige ansvar for at sikre muligheden for børnenes udvikling, trivsel og dannelse. Dette sker i samarbejde med såvel kollegaer i det nære team samt i resten af huset og tværgående i hele Firkløveret. Vi har fokus på målrettet og metodisk arbejde med de læringsmiljøer, der stilles til rådighed for børnene.

Som pædagog forventes det, at du går foran og sætter din faglighed i spil i forhold til hverdagspædagogikken og tillige påser at børnene er i trivsel. Det er også en forventning, at du i det daglige tager initiativ til udviklende forløb for de børn, som du har mellem hænderne med udgangspunkt i "den styrkede læreplan" og "det pædagogiske grundlag" og kommunikerer det tydeligt til kollegaer og forældre.

Som pædagog og medhjælper forventes du at være den som primært står for den daglige kontakt og samarbejde med forældrene. Som medhjælper forventes det, at du tager ansvar for at understøtte pædagogerne i deres arbejde omkring de faglige læringsmiljøer og er en aktiv del af det pædagog faglige team. Det forventes, at du er fagligt nysgerrig på egen og andres praksis.

Vi søger dig, som først og fremmest elsker småbørnspædagogikken, som møder verden med positive forventninger og som har en faglig indsigt i, hvad der skaber forudsætninger for det gode børneliv.

Om dig:
  • Er engageret og ansvarlig.
  • Er åben, spontan og har humor.
  • Er (møde)stabil og fleksibel i forhold til arbejdstiden.
  • Har lyst og vilje til at bidrage til et godt arbejdsmiljø, både i det nære og i det større, hvor der er plads til faglig sparring, en god fortælling og et godt grin.
  • Er nærværende, kan sætte dig selv i spil og i stand til at reflektere over egen praksis.
  • Kommunikerer tydeligt og anerkendende om og med børn, forældre, kolleger og ledelse.
  • Har overblik og begge ben på jorden, også når det går stærkt.
  • Vægter et godt forældresamarbejde højt.
  • Synes musik, sang og bevægelse er naturligt i arbejdet med børn.
  • Forholder dig nysgerrigt til det du møder i hverdagen.
  • Kan arbejde struktureret med dataopsamling i forhold til børns spor eller et ønske om at lære det.


Arbejdstiden ligger mellem kl. 6.55 - 17.00 på hverdage dog kl. 6.50 - 16.30 på fredage.
Der vil hen over året kunne forekomme weekenddage, hvor du kan forvente at deltage i kurser eller personaledage og månedlige aftenmøder efter kl. 17.00. Ansættelserne er som udgangspunkt i Firkløveret, men du bliver ansat i hele Klyngen.

Løn- og ansættelsesvilkår vil blive fastsat efter gældende overenskomst for pædagoger eller medhjælpere.

Er du interesseret?
Du er velkommen til at kontakte Line Mogensen Christiansen på 24 83 74 77 eller Line Lindquist Olsen på 24 81 45 04 i forhold til stillingerne.

Du sender din ansøgning sammen med dit CV via linket i annoncen senest 16. januar 2023.

Vi afholder ansættelsessamtaler løbende i hele perioden og indhenter referencer og straffeoplysninger forud for endelig ansættelse.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

Allerød Kommune ligger i hjertet af Nordsjælland i en smuk og varieret natur. Kommunen har tæt på 26.000 indbyggere og byder på et aktivt forenings- og erhvervsliv og gode idræts- og fritidsmuligheder.

Der er gode transportmuligheder både til og fra kommunen. Der går S-tog hvert 10. minut fra Allerød Station.

Kommunen har ca. 2.000 medarbejdere, der arbejder ud fra et fælles værdisæt om åbenhed, respekt og troværdighed. Dialog og samarbejde er nøgleord, der kendetegner god ledelse i Allerød Kommune.

Organisationen baserer sig på flade strukturer, stor selvbestemmelse og gode udviklingsmuligheder.

Allerød Kommune er en røgfri arbejdsplads med røgfri arbejdstid.


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=51213e45)
Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Pædagog", og befinder sig i kategorien "Undervisning".

Arbejdsstedet er beliggende i Allerød.

Jobbet er oprettet på vores service den 27.12.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Pædagog
  • Allerød
  • Mandag den 16. januar 2023

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som pædagoger i Allerød

Herunder ser du udviklingen i udbudte pædagog i Allerød over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal pædagoger.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte pædagoger i Allerød over tid

Dato Alle jobs som pædagoger
22. november 2024 9
21. november 2024 7
20. november 2024 8
19. november 2024 8
18. november 2024 8
17. november 2024 8
16. november 2024 8
15. november 2024 9
14. november 2024 9
13. november 2024 9
12. november 2024 9
11. november 2024 10
10. november 2024 11
9. november 2024 11
8. november 2024 11
7. november 2024 8
6. november 2024 8
5. november 2024 7
4. november 2024 7
3. november 2024 7
2. november 2024 7
1. november 2024 5
31. oktober 2024 6
30. oktober 2024 4
29. oktober 2024 4
28. oktober 2024 4
27. oktober 2024 5
26. oktober 2024 5
25. oktober 2024 4
24. oktober 2024 5
23. oktober 2024 5