Blovstrød Børnehus søger pædagoger

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Allerød

Vil du være med til at udvikle vores nye huse i Blovstrød Børnehus? Vi søger to pædagoger til vores vuggestue- og børnehaveteam

Vi søger to pædagoger med tiltrædelse 1. oktober 2019 eller snarest derefter. Stillingerne er på 30 til 32 timer pr. uge efter nærmere aftale.

Arbejdstiden ligger fortrinsvis i vores åbningstid mellem kl 7.00 til 17.00. Der vil være personalemøder, pædagogiske dage og forældrearrangementer, der vil ligge uden for åbningstiden.

Om os
Vi søger to pædagoger, som vil være med i en hel unik proces, hvor vi vil skabe en Børne- og Læringsby i Blovstrød for alle børn og unge mellem 0 og 18 år.

Blovstrødområdet undergår de kommende år en stor udviklingsproces, hvor en ambitiøs boligudviklingsproces medfører, at der flytter mange nye blovstrødborgere til byen. Mange af disse nye borgere er børn, og derfor er vi i gang med en omfattende udbygning af vores børnehus, skole og klub i området og indretning af fælles udearealer.

Vi flyttede for nylig ind i vores helt fantasiske nybyggede hus, der kan rumme op til 150 børn og legestuefaciliteter for dagplejen. Derudover er vi i gang med at bygge endnu et nyt børnehus til 150 børn, som forventes at være indflytningsklart i efteråret 2020.

Vi er en velfungerende klyngeinstitution, der består af to afdelinger, 184 børn og 36 medarbejdere. Den ene afdeling har 140 børn og den anden 44. Der er vuggestue- og børnehavebørn i begge afdelinger.

Blovstrød Børnehus er en arbejdsplads med en høj social kapital. Vi vægter tværfagligt samarbejde, kompetence- og jobudvikling og ikke mindst medindflydelse på egen hverdag højt. Det vigtigste for os er vores kerneopgave - at skabe værdi for børnene.

Vi arbejder ud fra et ressourcesyn og med anerkendende kommunikation både i forhold til børn, forældre og kolleger med afsæt i vores værdigrundlag åbenhed, troværdighed og respekt. Vi møder hinanden – både børn, medarbejdere og forældre - med positive forventninger. Vi ligger vægt på faglighed, tillid og fællesskab i forhold til løsningen af vores kerneopgave.

Vores pædagogik tager udgangspunkt i arbejdet med social inklusion, hvor alle børns adgang til meningsfulde fællesskaber bliver vægtet højt.

Vi værdsætter ude livet højt, og bruger ude rummet som en forlængelse af inde rummet, og bruger vores natur i nærområdet meget. Vores nye huse og med tiden også vores ude rum er indrettet, så vi kan have glidende overgange mellem inde- og ude rummet. Derudover arbejder vi med implementeringen af den styrkede pædagogiske læreplan, styrkelse af hverdagspædagogikken, vores evalueringskultur og uddannelse af Faglige Fyrtårne. Her er vi særligt optaget af at udvikle pædagogikken i vores hverdagsrutiner. Vi arbejder med læringsmiljøer gennem hele dagen og har fokus på den legende tilgang med aktive voksne i dels børneinitierede aktiviteter og dels vokseninitierede aktiviteter.

Om dig:
Du er som pædagog medansvarlig for alle børns udvikling, trivsel, dannelse og læring og har derudover særligt ansvar i forhold til læreplansarbejdet, dokumentation, skriftlige handleplaner, forældrekontakt og samtaler i forhold til stuens børn.

Du skal derfor være sikker i dine pædagogiske overvejelser såvel som dokumentationsovervejelser, skriftlighed og kunne skabe udviklende læringsmiljøer i tæt relation med børnene og kollegaer.

Vi søger pædagoger med følgende kvalifikationer og kompetencer:
  • Er teoretisk og faglig velfunderet indenfor 0 til 6 års området og har gode skriftlige kompetencer.
  • Kan reflektere over egen og andres praksis gennem en nysgerrig og undrende tilgang.
  • Har viden og gerne erfaring i arbejdet med inkluderende fællesskaber.
  • Har empati, er nysgerrig, lyttende og nærværende i dialog og samvær med børnene.
  • Er energisk, initiativrig og kan arbejde selvstændigt i forhold til at tage ansvar, planlægge, udføre, dokumentere, reflektere samt evaluere pædagogisk praksis.
  • Har erfaring med forældrearbejde og tværfagligt samarbejde.
  • Er fleksibel og kan arbejde på alle tider inden for vores åbningstid.
  • Interesserer sig for og bidrager til et godt arbejdsmiljø.


Du har en særlig profil med erfaring og/eller viden inden for et eller flere af følgende områder:
  • Natur og udeliv.
  • Læringsmiljøer – især i ude rummet.
  • Digital dannelse.
  • Motori.
  • Musisk og kreativ.
  • Sprog i samspil og tidlig sprogtilegnelse.
  • Børnefællesskaber.


Er du interesseret?
Du kan læse mere om os på http://bhu-blovstroed.skoleporten.dk/sp og om Allerød Kommunes Børne- og lærngssyn på https://www.alleroed.dk/borger/familie-boern-og-unge/det-faelles-boerne-og-laeringssyn.

Løn- og ansættelsesvilkår vil blive fastsat efter gældende overenskomst for pædagoger.

Vi indhenter referencer og straffeoplysninger på alle kommende medarbejdere forud for endelig ansættelse.

Du er velkommen til at kontakte klyngeleder Lone Sommer Hansen på 40 41 36 25 for at høre nærmere om stillingerne.

Vil du være med til at sikre højkvalitetsdagtilbud i Allerød Kommune, være med til at udvikle Blovstrød Børnehus og Børne- og Læringsbyen, og kan du se dig selv som en del af ovenstående, så upload din ansøgning sammen med dit CV og dit uddannelsesbevis via linket i annoncen senest 25. august 2019.

Vi forventer at holde ansættelsessamtaler i uge 36 og 37.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

Allerød Kommune ligger i hjertet af Nordsjælland i en smuk og varieret natur. Kommunen har ca. 25.000 indbyggere og byder på et aktivt forenings- og erhvervsliv og gode idræts- og fritidsmuligheder.

Der er gode transportmuligheder både til og fra kommunen. Der går S-tog hver 10. minut fra Allerød Station.

Kommunen har ca. 2.000 medarbejdere, der arbejder ud fra et fælles værdisæt om åbenhed, respekt og troværdighed. Dialog og samarbejde er nøgleord, der kendetegner god ledelse i Allerød Kommune.

Organisationen baserer sig på flade strukturer, stor selvbestemmelse og gode udviklingsmuligheder.

Allerød Kommune er en røgfri arbejdsplads med røgfri arbejdstid.


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=06fd2bb8)
Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Pædagog", og befinder sig i kategorien "Undervisning".

Arbejdsstedet er beliggende i Allerød.

Jobbet er oprettet på vores service den 31.7.2019, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Pædagog
  • Allerød
  • Søndag den 25. august 2019

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som pædagoger i Allerød

Herunder ser du udviklingen i udbudte pædagog i Allerød over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal pædagoger.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte pædagoger i Allerød over tid

Dato Alle jobs som pædagoger
23. november 2024 6
22. november 2024 9
21. november 2024 7
20. november 2024 8
19. november 2024 8
18. november 2024 8
17. november 2024 8
16. november 2024 8
15. november 2024 9
14. november 2024 9
13. november 2024 9
12. november 2024 9
11. november 2024 10
10. november 2024 11
9. november 2024 11
8. november 2024 11
7. november 2024 8
6. november 2024 8
5. november 2024 7
4. november 2024 7
3. november 2024 7
2. november 2024 7
1. november 2024 5
31. oktober 2024 6
30. oktober 2024 4
29. oktober 2024 4
28. oktober 2024 4
27. oktober 2024 5
26. oktober 2024 5
25. oktober 2024 4
24. oktober 2024 5