Mulighed for relationsarbejde og udfoldelse af dine pædagogiske redskaber indenfor spiseforstyrrelsesområdet

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Ballerup

Vi søger en pædagog med lyst til at arbejde med psykiatrisk relationsarbejde, og som har fokus på patienternes ressourcer og motivation. På Psykiatrisk Center Ballerup tilbyder vi en stilling på vores højtspecialiseret døgnafsnit for patienter med spiseforstyrrelser.

Jobbet - Et spændende speciale, hvor du gør en forskel På døgnafsnit 5 er du med til at behandle patienter med svær anoreksi, som ofte er langvarige behandlingsforløb med høj grad af comorbiditet.

Overordnet arbejder vi med normalisering af vægt og spisemønster, forebyggelse og behandling af somatiske komplikationer, behandling af psykiatrisk comorbiditet, terapi/støtte til indsigt i de tanker, følelser og adfærd, der ligger til grund for spiseforstyrrelsen, samt motivation for behandling både under og efter indlæggelsen.

Du kommer til at indgå som en del af plejepersonalet. Det betyder, at du skal være kontaktperson og medansvarlig for udvalgte patientforløb, hvor du har ansvaret for at bidrage med det pædagogiske perspektiv.

Mere præcist kommer dine arbejdsopgaver bl.a. til at omfatte:

  • Måltidsforberedelse og støtte til spisning
  • Miljøterapeutisk arbejde i form af aktiviteter i afsnittet
  • Motiverende samtaler med patienterne
  • Deltagelse i tværfaglige møder omkring behandlingsplanerne - både med og uden patienter
  • Understøttelse af den faglige kvalitet og tværfaglighed i afsnittet samt medvirke til at skabe gode, sammenhængende patientforløb.
  • Støtte og samarbejde med kommuner og andre behandlingsinstitutioner i forbindelse med udslusning

Behandlingen bygger på elementer fra kognitiv terapi og dialektisk adfærdsterapi. Du vil bruge dine pædagogiske og didaktiske egenskaber til at understøtte patientens forandringsproces og de opgaver som er forbundet med denne.

Lidt om os og hvad vi kan tilbyde dig Vi modtager patienter fra hele Region Hovedstaden, men faktisk også fra Region Sjælland og resten af landet. Der er plads til 8 patienter med behov for døgnindlæggelse, hvoraf de 3 af sengene er intensive pladser, hvor patienterne har brug for mere intensiv behandling både somatisk og psykiatrisk.

Vi er en højtspecialiseret afdeling, hvilket vi selvfølgelig lever op til, når det kommer til introduktion og uddannelse.

Vi sørger for grundig indføring i dine arbejdsopgaver samt specialet bl.a. ved et struktureret og planlagt introduktionsforløb inkl. fast mentor den første måned.

Som en del af introduktionen til specialet vil du komme på introduktionsdage på PC Ballerups andre afsnit for spiseforstyrrelsesbehandling. Dertil får du mulighed for at deltage i 4 dages grunduddannelse indenfor spiseforstyrrelsesområdet (ligger i foråret 2022).

Alt efter din erfaring vil du blive tilmeldt diverse introduktionskurser samt uddannelse i Dialektisk Adfærdsterapi rettet mod patienter med spiseforstyrrelse.

Du vil få ugentlig supervision og undervisning og bliver en del af et team, der er kendetegnet ved høj faglighed, godt humør og stort engagement tværfagligt.

Vores forventninger til dig Du er uddannet pædagog (professionsbachelor eller den tidl. Socialpædagoguddannelse) og har fokus på individets ressourcer og motivation.

Det er vigtigt, at du har interesse for psykiatri, og at du selv er psykisk robust og rolig – samt kan agere rollemodel i spisesituationen.

Derudover forestiller vi os, at vores kommende kollega:

  • kan agere og holde hovedet koldt i akutte situationer
  • har øje for helheden omkring patienten både somatisk og psykiatrisk
  • er tydelig både i din verbale og non-verbale kommunikation
  • er en god samarbejdspartner i det tværfaglige team
  • bidrager til et godt arbejdsmiljø

Psykiatrisk erfaring eller lignende erfaring er en fordel.

Ansættelsesvilkår Stillingen er i blandede vagter med weekendvagter gennemsnitligt hver tredje weekend. Der kan også være tale om enkelte aftenvagter efter aftale. Der indgår ikke nattevagter i stillingen.

Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst. Tiltrædelse efter aftale.

Ansøgningsprocedure Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte konstitueret afdelingssygeplejerske Tine Bresson på 26 17 77 06.

Søg via linket, hvis du lyst til at bidrage med dit engagement!

Ansøgning, CV, uddannelsespapirer og andre relevante dokumenter sendes via linket her på siden. Ansøgningsfrist er den 21. oktober 2021. Vi forventer at holde samtaler løbende.

Om Psykiatrisk Center Ballerup Vi er et stort universitetshospital i vækst med en lang række ambulante tilbud, døgnåben akutmodtagelse og 160 sengepladser, med 5 intensive afsnit. Vi har lands- og specialfunktioner inden for døvepsykiatri, transkulturel psykiatri og spiseforstyrrelser.

Læs og hør mere om Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på "Job i Psykiatrien".

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Pædagog", og befinder sig i kategorien "Undervisning".

Arbejdsstedet er beliggende i Ballerup.

Jobbet er oprettet på vores service den 5.10.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Pædagog
  • Ballerup
  • Torsdag den 21. oktober 2021

Lignende jobs

  • Pædagog – er klublivet noget for dig?

    Fri kontakt
    Vil du kombinere pigers trivsel og udeliv? Så slut dig til fritidsklubben med Danmarks (måske) fedeste rammer, hvor børn og unge fra alle samfundslag mødes! ”Du får meget frie hænder til at starte de aktiviteter, du og børnene synes er sjove. Samtidig har du fantastiske rammer og udeareal til rådighed.
    • Pædagog
    • Greve
    Få mere info
  • Arenaskolen søger pædagog

    Fri kontakt
    Arenaskolen søger en uddannet pædagog som aktivt kan medvirke til, at Arenaskolen fortsat er en skole og SFO som: Skaber tryghed og bevægelse i vores progressive læringsmiljøer, samt understøtter den profil, der allerede er en integreret del af vores virkelighed.
    • Pædagog
    • Greve
    Få mere info
  • Kernehuset søger uddannet personale til vores vugg...

    Fri kontakt
    I Kernehuset er andelen af uddannet personale høj og alle medarbejdere er dedikeret om kvaliteten i børnehøjde. Vores pædagogiske ståsted bygger på fællesskabet og er funderet på et solidt fundament både at stå på og arbejde ud fra. Alle skal have de bedste muligheder for nærvær, udviklingsmuligheder og sammenhængskraft.
    • Pædagog
    • Greve
    Få mere info
  • Pædagoger 33-37 timer søges til Marte meo institut...

    Fri kontakt
    Vi søger 2 glade, nærværende og stabile pædagoger, som har begge fødder på jorden, er frisk på leg og klar til at være en del af vores team. Damhuset er et stort hus, fordelt på to matrikler. Afdeling Dammen som har 38 vuggestuebørn og 60 børnehavebørn, og afdeling Damager med 12 vuggestuebørn og 39 børnehavebørn.
    • Pædagog
    • Greve
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som pædagoger i Ballerup

Herunder ser du udviklingen i udbudte pædagog i Ballerup over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal pædagoger.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte pædagoger i Ballerup over tid

Dato Alle jobs som pædagoger
6. februar 2025 11
5. februar 2025 11
4. februar 2025 12
3. februar 2025 12
2. februar 2025 13
1. februar 2025 13
31. januar 2025 12
30. januar 2025 13
29. januar 2025 12
28. januar 2025 13
27. januar 2025 13
26. januar 2025 14
25. januar 2025 14
24. januar 2025 15
23. januar 2025 15
22. januar 2025 15
21. januar 2025 17
20. januar 2025 17
19. januar 2025 18
18. januar 2025 18
17. januar 2025 19
16. januar 2025 20
15. januar 2025 21
14. januar 2025 20
13. januar 2025 22
12. januar 2025 22
11. januar 2025 22
10. januar 2025 22
9. januar 2025 20
8. januar 2025 20
7. januar 2025 18