Pædagogisk assistent i kombistilling - døgntilbud for børn/unge

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Galten

Skovbo søger snarest muligt en pædagogisk assistent på 32t/u med interesse i en kombinationsstilling, primært i dagtimerne, hvori der udover det pædagogiske arbejde indgår rengøring.

Stillingen indebærer pædagogisk arbejde omkring børnene/de unge om morgenen, hvor de skal hjælpes op og være klar, frem til de sendes afsted i skole mm. Herudover vil stillingen indebære pædagogisk arbejde omkring børnene/de unge hver anden weekend.
Når børnene/de unge er sendt i skole vil arbejdet være i rengøringen sammen med de øvrige faste rengøringsassistenter på Skovbo. Har du interesse for arbejde i køkkenet og flair herfor, er der mulighed for, at dette ligeledes blive en del af dine funktioner ved sygdom og ferieperioder.

Din arbejdstid vil ligge på hverdage mellem kl. 06.00 og kl. 13.00. I weekender kan der også være aftenarbejde.

Vi søger en serviceminded pædagogisk assistent, der vil indgå i et fælles ansvar for en høj rengøringsstandard og som er omsorgsfuld og faglig velfunderet i sit arbejde med børnene. Derudover skal du hjælpe med at skabe hyggelige og hjemlige rammer for børnene og fremme det gode arbejdsmiljø gennem et positivt samarbejde.

Skovbo er et døgn- og aflastningstilbud til børn og unge med betydelig og varig nedsat funktionsevne, samt autisme og lignende gennemgribende udviklingsforstyrrelser. Alle børn og unge på Skovbo er udviklingshæmmede og forsinkede i deres udvikling. Funktionsniveauet er ofte påvirket kommunikativt, således verbalt sprog for nogle børn ikke udvikles. Derudover er der nedsat evne til at forstå og tilpasse sig, særligt i sociale sammenhænge. Dette ledsages for flere børn og unge på Skovbo af komorbiditet og somatiske ledsagehandicaps.

Tilbuddet består af tre fløje Blæksprutten, Lærken og Sommerfuglen.

På Skovbo lægger vi særlig vægt på:
  • At det arbejdsmæssige fælleskab bygger på handlinger og værdiforståelse med respekt- og forståelse for den fælles pædagogiske vision på Skovbo.
  • Hjemlige rammer, hvor der skabes rum for samvær, kommunikation, leg og oplevelser.
  • At tilrettelægge en tryg og udfordrende hverdag med udgangspunkt i det enkelte barns / unges muligheder og interesser. En hverdag, som imødekommer barnets- / den unges behov for trivsel, udvikling, omsorg og pleje.
  • Børnenes / de unges indbyrdes leg og kommunikation, da vi mener, at dette har afgørende betydning for deres udvikling af selvforståelse og sociale kompetencer.
  • Gennem kommunikation med barnet / den unge at forstå, anerkende og understøtte dem i at realisere egne mål, for herigennem at give dem oplevelsen af at have indflydelse på sit eget liv.
  • Vi dagligt understøtter- og handler efter kerneopgaven og den pædagogiske vision:


Kerneopgave på Skovbo
Skovbos kerneopgave er at varetage den daglige omsorg og interesse for børn og unge med funktionsnedsættelser i tæt samspil med deres familier. Vi sikrer, at deres fysiske og psykiske behov opfyldes, samt opbygger den enkeltes kompetencer til at indgå i sociale relationer, oplevelse af trivsel og til at modtage læring.

Pædagogisk vision på Skovbo
Vi ønsker at understøtte børnene / de unges livsverden og læring, så de hver aften kan gå i seng med en forvisning om, at de er ønsket og elsket i en atmosfære af glæde, tryghed, engagement, begejstring og oplevelser.

Vi ønsker tillige at skabe en udviklingsforståelse, der lægger stor vægt på de mellemmenneskelige relationer. Derfor er vigtige nøgleord kommunikation og samspil. Dels som værende afgørende for barnets- / den unges udvikling, dels skabe et frugtbart samarbejde med forældre og skabe udvikling mellem kolleger, i et bæredygtigt arbejdsmæssigt fællesskab.

Din profil:
  • Du er uddannet pædagogisk assistent.
  • Du er indstillet på, og loyal overfor at omsætte politiske og ledelsesmæssige beslutninger til den pædagogiske hverdag.
  • Du sætter fagligheden højt, og vil bidrage aktivt til at medudvikle vores faglige tilgange til det pædagogiske arbejde, samt understøtte dette i samarbejde med de sundheds- og pædagogfaglige koordinatorer.
  • Kan indgå i et ambitiøst og professionelt arbejdsfællesskab med fokus på kerneopgaven.
  • Trives med høje krav, forventninger og løbende læring.
  • At du har lyst til at arbejde med børn og unge med autisme og beslægtede udviklingsforstyrrelser, eller børn og unge med betydelig og varig nedsat funktionsevne.
  • At du kan skabe rammer for udfordrende samvær og aktiviteter, så børnene og de unge får mulighed for at danne relationer og udvikle kammeratskab.
  • Du kan arbejde struktureret, og er indstillet på at møde en børne- / ungegruppe, der har brug for forudsigelighed og genkendelighed, og er tillige indstillet på hurtige skift, og fleksibilitet i opgaveløsningen for at få dagligdagen til at gå op.
  • Du har en anerkendende kommunikationsform og bidrager positivt til den fælles arbejdsglæde.
  • Løbende opfølgning på Skovbos pædagogfaglige- og sundhedsfaglige indsatser og kan arbejde forsøgs- og udviklingsorienteret.
  • At du kan arbejde analytisk, benytte faglige analyser og indsamle relevant data.
  • Du er skriftlig velformuleret og kan arbejde selvstændigt med skriftlig pædagogisk- og sundhedsfaglig dokumentation.


Se tillige den udvidede jobprofil, der beskriver forventninger til generelle- og fagfaglige kompetencer, der er vedlagt stillingsopslaget.

Vi kan tilbyde:
  • Et tilbud med tværfaglig sammensat medarbejdergruppe, der alle har fokus på høj faglighed, kvalitet og trivsel og det velfungerende arbejdsmiljø
  • Et grundigt og fagligt introduktionsforløb, løbende oplæring og sparring.
  • Høj grad af uddelegering af opgaver og ansvar.
  • Et aktivt og dynamisk forældresamarbejde.
  • Et samarbejdende arbejdsmæssigt fællesskab, der prioriterer det fælles ”vi”.
  • En kultur, hvor du får mulighed for at sætte dine ressourcer i spil sammen med andre.
  • En målrettet efteruddannelsesstrategi – både intern og ekstern uddannelse.
  • Et ambitiøst og professionelt arbejdsfællesskab med fokus på kerneopgaven.
  • Et velfungerende og aktivt LMU samarbejde.

På Skovbo fremhæver vi frihedsgraderne hos den enkelte medarbejder. Denne tillid og opbakning mener vi giver større ansvarlighed, øget motivation og plads til kreativitet.

Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår fastsættes efter gældende overenskomst i forhold til Ny Løn. Inden der kan ske en endelig ansættelse, vil vi indhente en børneattest og en straffeattest.

Ansøgningsfrist
13. juni 2024

Samtaler
18. juni 2024

Hvis du vil vide mere:
Se også vores hjemmeside: http://Skovbo-børnecenter.dk/

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til:
Afdelingsleder Eileen Olsen på telefon 21 55 43 97 /[email protected]
Afdelingsleder Gitte Krogh på telefon 23 72 32 37 / [email protected]
Forstander Rasmus Kaag på telefon 40 34 80 72 / [email protected]

I Skanderborg Kommune ser du flere barnevogne, træer og søer end andre steder i landet. Her er udsigt. Ikke kun til Danmarks smukkeste natur, men også til aktive lokalsamfund, vækstvirksomheder og et foreningsliv i særklasse. Som arbejdsplads er Skanderborg Kommune kendt for flad struktur og højt til akustikloftet. Velkommen til naturligt overskud.
Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Pædagog", og befinder sig i kategorien "Undervisning".

Arbejdsstedet er beliggende i Galten.

Jobbet er oprettet på vores service den 31.5.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Pædagog
  • Galten
  • Torsdag den 13. juni 2024

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som pædagoger i Galten

Herunder ser du udviklingen i udbudte pædagog i Galten over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal pædagoger.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte pædagoger i Galten over tid

Dato Alle jobs som pædagoger
23. december 2024 1
22. december 2024 1
21. december 2024 1
20. december 2024 1
19. december 2024 1
18. december 2024 1
17. december 2024 1
16. december 2024 1
15. december 2024 1
14. december 2024 1
13. december 2024 1
12. december 2024 1
11. december 2024 1
10. december 2024 1
9. december 2024 1
8. december 2024 1
7. december 2024 1
6. december 2024 1
5. december 2024 1
4. december 2024 1
3. december 2024 1