Pædagog til Grøndalsvænge

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København NV

Grøndalsvænge Stuen søger en pædagog på 30-32 timer ugentligt til fast stilling pr. 1. november eller 1. december 2019.

Grøndalsvænge er et stort og moderne botilbud for voksne borgere mellem 40-80 år med udviklingshæmning, fysiske mobilitetsnedsættelser og i nogle tilfælde psykiatriske diagnoser og demens.

Grøndalsvænge består af 50 lejligheder, og vi er så heldige at vi, i vores baghave, har vores helt eget interne dagtilbud, hvor rigtig mange af vores beboere går dagligt.

Grøndalsvænge er beliggende i grønne omgivelser i Nordvest og er nabo til forholdsvis nybyggede familieboliger. Vi har et rigtig godt forhold til vores naboer og har mange fælles arrangementer i løbet af året som for eksempel, løb, sommerfest, Sankt Hans, julehygge og musikfestival.

Målgruppe – borgeren i centrum

Borgerne har brug for omfattende socialpædagogisk støtte, omsorg og sundhedsmæssig pleje. De har behov for at være omgivet af nærværende medarbejdere, som har overblik, kan kommunikere tydeligt og støtte dem i at strukturere dagligdagen.

Borgerens livskvalitet er vores centrale omdrejningspunkt. Det pædagogiske arbejde bliver planlagt konkret ud fra den enkelte borgers ønsker, ressourcer og behov. Vi har hele tiden fokus på at støtte borgeren i at kunne så meget som muligt selv, så længe som muligt. Vi gør meget ud af at støtte sociale relationer mellem borgere og omgivelser. Der bliver arbejdet ud fra værdigrundlaget for Center for Omsorg og Specialpædagogik (COS) og ud fra en mangfoldig vifte af socialpædagogiske tilgange og metoder.

Faglighed og samarbejde

Vi arbejder teambaseret og lægger vægt på, at alle på bostedet er ansvarlige for at fastholde og udvikle et godt arbejdsmiljø. Vi er et stort og mangfoldigt hus, så man skal være rummelig og have en god balance mellem ansvarlighed, humor og kollegial omsorg.

Vi holder teammøde og fælles personalemøde hver fjerde onsdag, hvor faglig metodeudvikling, etik, konflikthåndtering, planlægning/organisering af opgaver og alt, hvad der vedrører et så stort sted som Grøndalsvænge, er sat på dagsordenen. Temadage og supervision indgår som metode til at udvikle og fastholde et højt og fagligt niveau.

Vores ønsker til en kommende kollega

Først og fremmest skal du brænde for at være med til at gøre en forskel for Grøndalsvænges borgere, og det skal give mening for dig at være en del af en personalegruppe, hvor 'vi løfter i flok'.

Vi søger en pædagog, som

  • har viden og erfaring i arbejdet med borgere med varige og nedsatte funktionsevner
  • har en naturlig nysgerrighed på andre mennesker og deres bevæggrunde
  • kan reflektere over egen praksis og bidrage til videreudvikling af de fælles faglige tilgange
  • kan være med til at højne og kvalitetssikre det pædagogiske niveau
  • har gode evner til at kommunikere, dokumentere og har basale IT-kundskaber
  • kan lide en stor diversitet i arbejdsopgaverne, hvor også praktiske- og plejemæssige opgaver indgår i det pædagogiske arbejde
  • trives i en travl og uforudsigelig hverdag
  • har lyst til at engagere sig i tværfagligt samarbejde og videndeling på Grøndalsvænge

Vi tilbyder

  • godt teamsamarbejde, kollegial sparring og en engageret kollegagruppe, som brænder for at være med til at gøre en forskel for vores borgere
  • temadage
  • individuelle kurser og videreuddannelse på diplomniveau
  • kontinuerlig faglig udvikling og visioner for botilbuddet
  • fokus på trivsel og arbejdsmiljø

Fakta om COS

Center for Omsorg og Specialpædagogik er et center i Københavns Kommune for udviklingshæmmede borgere med fysiske mobilitetsnedsættelser og i nogle tilfælde psykiatriske diagnoser. Vi er et stort center med otte botilbud med omkring 380 borgere og 400 fastansatte medarbejdere. Vi har også en specialfysioterapi, svømmehal og enkelte dagtilbud.

Vi yder et socialpædagogisk tilbud til borgerne med udgangspunkt i, at den enkelte borger skal opleve højest mulig livskvalitet. Vi arbejder ud fra et fælles værdigrundlag og tydelige ledelsesværdier. COS er kendetegnet ved en høj faglighed, med fokus på videndeling og udvikling af netværk og arbejdsfællesskaber. COS indsatsområder er blandt andet fokus på dokumentation, sundhed, samskabelse med lokalsamfund og frivillige, velfærdsteknologi og digitalisering.

Læs mere om COS på www.cossof.kk.dk

Ansættelsesvilkår

Arbejdstiden vil være imellem klokken 7.00 og 23.00 og hver anden weekend i skiftevis dagvagt og aftenvagt.

Stillingen aflønnes efter gældende overenskomst med LFS og Københavns Kommune.

Der indhentes referencer og straffeattest ved ansættelse. Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.

Yderligere information

Spørgsmål til stillingen kan rettes til afdelingsleder Rikke Köhler på 2979 0391.

Søg stillingen via nedenstående link senest mandag den 21. oktober 2019

Vi afholder ansættelsessamtaler fredag den 25. oktober 2019.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Pædagog", og befinder sig i kategorien "Undervisning".

Arbejdsstedet er beliggende i København NV.

Jobbet er oprettet på vores service den 3.10.2019, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Pædagog
  • København NV
  • Mandag den 21. oktober 2019

Lignende jobs

  • Pædagog

    Vil du være med til at gøre en forskel i hverdagen for de sødeste børn i Dragør? Så har du chancen for at blive en del af et fagligt og nærværende børneliv sammen med en masse skønne kollegaer. .
    • Pædagog
    • Dragør
    Få mere info
  • Pædagog

    Vi søger pædagoger, som kan inspirere, udvikle gode læringsmiljøer samt være med til at videreudvikle pædagogikken. Tænker du, at det er lige dig, så er det måske dig, der skal være vores nye kolle..
    • Pædagog
    • Dragør
    Få mere info
  • Pædagog

    Vil du gerne arbejde i vores fantastiske børnehave, hvor pædagogikke, tiden, nærværet og smilene er i overflod, så læs mere her.Uddannet pædagogVores børnehave er funktionsinddelt, hvilket vil si..
    • Pædagog
    • Dragør
    Få mere info
  • Business Transformation Manager

    Pædagog søges til organisation/virksomhed i København
    • Pædagog
    • København
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som pædagoger i København NV

Herunder ser du udviklingen i udbudte pædagog i København NV over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal pædagoger.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte pædagoger i København NV over tid

Dato Alle jobs som pædagoger
27. november 2024 6
26. november 2024 6
25. november 2024 6
24. november 2024 6
23. november 2024 6
22. november 2024 6
21. november 2024 4
20. november 2024 4
19. november 2024 4
18. november 2024 3
17. november 2024 3
16. november 2024 4
15. november 2024 4
14. november 2024 4
13. november 2024 4
12. november 2024 4
11. november 2024 4
10. november 2024 4
9. november 2024 4
8. november 2024 5
7. november 2024 5
6. november 2024 5
5. november 2024 5
4. november 2024 5
3. november 2024 5
2. november 2024 5
1. november 2024 5
31. oktober 2024 5
30. oktober 2024 6
29. oktober 2024 6
28. oktober 2024 5