Nattevagt til Specialinstitutionen Skodsborg

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København NV

Brænder du for at gøre en forskel for nogle af de mest sårbare og udsatte unge i Københavns Kommune?

Kan du skabe ro og tryghed? Tror du på, at alle kan udrette noget stort, hvis de får den rette støtte? Kan du sætte tydelige rammer på en omsorgs- og respektfuld måde? Har du ambitioner på unge sårbare og udsattes vegne? Så er dette måske en stilling for dig!

Vi søger pr. 1. februar 2020 en ny nattevagt til Specialinstitutionen Skodsborg.

Specialinstitutionen Skodsborg er en døgninstitution for børn og unge i aldersgruppen 12-17 år. De har oftest udadreagerende og selvskadende adfærd, komplekse psykiske og psykiatriske vanskeligheder og evt. misbrug af stoffer og/eller alkohol.

Institutionen er normeret til seks døgnpladser og to fleksible pladser. På institutionen er der to delvis lukkede afdelinger, (jf. Servicelovens § 123b), som kan rumme op til tre unge ad gangen. Der er ca. 40 engagerede medarbejdere, fordelt på fast personale, faste afløsere og vikarer. Personalegruppen består primært af pædagoger, og der er sundhedsfagligt personale, en socialrådgiver og en psykolog.

Institutionen arbejder socialpædagogisk og behandlingsarbejdet er baseret på kognitive behandlingsprincipper og Low Arousel. Vi tager udgangspunkt i den enkelte unges særlige behov og vanskeligheder og har stort fokus på samarbejdet med den unge og den unges familie og/eller andre nære relationer.

Vi søger en kollega, der sammen med resten af personalet skal bidrage til at arbejdsfællesskabet på institutionen bliver forankret, og at Skodsborg fortsætter og videreudvikler det gode behandlingsarbejde, som allerede nu er i gang.

Specialinstitutionen Skodsborg ligger lige ned til Øresund, en halv times kørsel fra København. Institutionen hører organisatorisk til i Center for Socialpædagogik og Psykiatri (CSP) i Københavns Kommunes Socialforvaltning.

På Skodsborg er to arbejdsdage aldrig ens. Du skal have lyst og evner til at stå i et til tider kaotisk miljø, hvor du kan bibeholde roen og fortsat skabe trygge, tydelige og omsorgsfulde rammer for de unge.

Arbejdsopgaverne består bl.a. i:
Din primære arbejdsopgave bliver at skabe ro, tryghed og trivsel for de unge om natten. Den pædagogiske opgave inkluderer at tilse de unge der har behov for dette, samt støtte og hjælpe de unge efter behov om natten.

Du samarbejder med dine kollegaer fra aftenvagten, som sørger for at få dagen rundet godt af i huset. Derudover får du en garvet kollega, som er vant til nattens rutiner.

Du kan forvente en del skriftlig dokumentation, da vi dokumenterer dagligt i CSC.

Du må også forvente flere praktiske opgaver i huset, som bedst løses når der er ro i huset. Opgaverne inkluderer eksempelvis påfyldning af sæbe, opgørelse af pointsystem, bagning af morgenboller, oprydning, vasketøj m.m.

Vi lægger vægt på, at du:

  • har en socialfaglig uddannelse.
  • har erfaring med psykiatri.
  • har en forståelse for målgruppen, og deres udfordringer.
  • har et positivt menneskesyn og kendskab til behandlingsarbejde med unge.
  • har erfaring med low arousel og kognitiv terapi.
  • trives med at have mange forskelligartede opgaver.
  • er tydelig både i tale og i skrift.
  • er engageret, ansvarlig og respektfuld i dit virke.
  • er psykisk robust og tolerant.
  • er fysisk robust.
  • trives med at have mange bolde i luften, samt en til tider hektisk arbejdsdag.
  • er dynamisk og fleksibel.
  • har lyst og evner til samarbejde og udvikling, da vi tror på arbejdsfællesskaber.
  • vil være med til at videreudvikle, systematisere og strukturere behandlingen på Skodsborg.
  • har kørekort til almindelig bil.

Vi kan tilbyde:

  • et spændende og udfordrende arbejde med en kompleks målgruppe.
  • faglig udvikling og sparring med gode kollegaer.
  • et krævende og selvstændigt job med udstrakt kompetence og ansvar, samt udvikling og tilrettelæggelse af egne opgaver.
  • en dynamisk og udviklingsorienteret institution, som du skal være med til at præge.
  • et spændende arbejde med mange alsidige opgaver og inspirerende tværfagligt samarbejde.
  • løbende opkvalificering af metoder sammen med dine kollegaer.
  • supervision.

Løn- og ansættelsesvilkår:
Stillingerne er på 37 timer pr. uge. Arbejdstiden er placeret i nattevagter mandag aften til mandag morgen. Der er en ledig nattevagt i ulige uger. Du skal forvente, at der er nattevagtsmøder ind i mellem med de andre to kollegaer fra den modsatte uge. Løn i henhold til gældende overenskomst og principperne i Ny Løn.

Center for Socialpædagogik og Psykiatri anvender børne- og straffeattest samt udvidede referencer som led i rekrutteringen.

Stillingen ønskes besat snarest og senest den 1. februar 2020.

Mere information:
Kontakt afdelingsleder Julie Couneau Lohmann Rasmussen mellem kl. 9-15 i hverdagene på 2461 4720.

Læs mere om centret og Specialinstitutionen Skodsborg her: www.csp.kk.dk

Søg via nedenstående link senest mandag den 16. december 2019

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Pædagog", og befinder sig i kategorien "Undervisning".

Arbejdsstedet er beliggende i København NV.

Jobbet er oprettet på vores service den 29.11.2019, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Pædagog
  • København NV
  • Mandag den 16. december 2019

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som pædagoger i København NV

Herunder ser du udviklingen i udbudte pædagog i København NV over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal pædagoger.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte pædagoger i København NV over tid

Dato Alle jobs som pædagoger
28. december 2024 6
27. december 2024 7
26. december 2024 7
25. december 2024 7
24. december 2024 7
23. december 2024 7
22. december 2024 7
21. december 2024 7
20. december 2024 8
19. december 2024 8
18. december 2024 8
17. december 2024 8
16. december 2024 9
15. december 2024 9
14. december 2024 9
13. december 2024 9
12. december 2024 9
11. december 2024 9
10. december 2024 9
9. december 2024 9
8. december 2024 9
7. december 2024 9
6. december 2024 9
5. december 2024 9
4. december 2024 9
3. december 2024 7
2. december 2024 7
1. december 2024 8
30. november 2024 8
29. november 2024 7
28. november 2024 7