Pædagog til Krogsbølleparken 2

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Nakskov

Er du en fagligt og personligt stærk pædagog der formår at se mennesket bag adfærden?
Er du en frisk holdspiller som værdsætter udendørsaktiviteter?
Så er du måske vores nye kollega!


Om Botilbuddet Krogsbølleparken 2
Borgerne i Kogsbølleparken 2 har stor variation i diagnoser og kognitiv udvikling. Det er en voksengruppe der hurtigt frustreres, og som kan reagere med både fysiske og verbale udbrud. Det stiller store krav til medarbejdernes faglighed, psykiske robusthed og omstillingsevne.

Vi arbejder ud fra en struktureret og anerkendende tilgang med udgangspunkt i "Low Arousal". At arbejde konfliktnedtrappende med særlig fokus på sanseintegration og stressreducering, og dermed egen adfærds betydning i samspillet med borgerne, er en integreret del af vores daglige praksis. Ligeledes står relationsarbejdet centralt i hverdagen, og vi prioriterer borgernes behov og medbestemmelse i forhold til eget liv. Vi sætter os ind i borgerens livsverden og møder dem i nuet på en anerkendende og respektfuld måde.

Om dig
Ud over at være en empatisk pædagog med gode samarbejdsevner, så er du også nysgerrig på egen og andres praksis. Det falder dig naturligt at indgå i nye relationer med lydhørhed og respekt.

Vores borgergruppe drager stort udbytte af fysisk aktivitet, derfor er det vigtigt, at du har lyst til lange gåture i alt slags vejr, cykelture og andre motionsformer

At indgå i en foranderlig organisation og bidrage til den fælles videnbank i teamet, f.eks. ved at dygtiggøre dig fagligt, motiverer dig. Andre medarbejdere i vores afdeling har videreuddannet sig inden for bl.a. Studio 3, praksisfortællinger, NADA-behandlinger og udarbejdelse af sanseprofiler.

Dertil forventer vi, at du har følgende kompetencer
  • Er uddannet pædagog.
  • Har viden og erfaring fra området samt evnen til at omsætte det i praksis.
  • Kan arbejde struktureret – også med borgere der har udadreagerende adfærd.
  • Evner at samarbejde professionelt og bidrage til et sundt arbejdsmiljø.
  • Er en dygtig, tydelig og positiv mundtig og skriftlig kommunikator - også i forhold til borgere og pårørende.
  • Kan være medskaber af et udviklende miljø for borgerne.
  • Har kørekort til bil.

Vi tilbyder
  • Plads til selvstændighed og indflydelse på planlægningen af arbejdet.
  • Et mangfoldigt team med en stor fælles videnbank.
  • Faglige udfordringer, masser af sparring og store muligheder for videreuddannelse og udvikling.
  • Gode kollegaer der løfter i flok.
  • En ledelse der er baseret på åbenhed, tillid og respekt for din faglighed.
  • En arbejdsplads med stort fokus på sundhed og trivsel.

Center for handicap
Center for Handicap er en decentral enhed under Social & Arbejdsmarked i Lolland kommune, der yder støtte og vejledning til unge og voksne med særlige behov. Der ydes støtte i eget hjem, botilbud, beskyttet beskæftigelse, klub, fritid, aktivitets- og samværstilbud samt særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse med tilhørende botilbud. Tilbuddene er geografisk placeret i hele Lolland kommune.

Organisationen arbejder med tværgående projekter og har bl.a. stigende opmærksomhed på adgang til sociale informations-kommunikationsteknologier. Derfor får du som ny ansat medarbejder en ipad udleveret, hvor på du kan tilgå alle vores digitale platforme og arbejdsredskaber.

Organisationen arbejder ligeledes tværgående i forhold til sundhedscertificering, som indebærer sundhed for alle på alle niveauer, herunder kost og motion, mental sundhed og fælleskab på lige vilkår omkring krop og bevægelse. Der er også mulighed for deltagelse i fyraftens jumping-fitness, styrketræning og flere årlige motionsbegivenheder.

Der må påregnes skiftende vagter samt weekend og helligdags arbejde.

Ansøgningsfrist 20. marts 2020.
Samtaler forventes afholdt 30. marts 2020.
Ansættelse snarest muligt.

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst og efter principperne om lokal løndannelse. Der indhentes straffeattest ved ansættelse.

Hvis du har spørgsmål til stillingen er du meget velkommen til at kontakte Teamleder Natasja Lundh tlf.: 21 27 12 92.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning!

Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=06ad9e3f)
Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Pædagog", og befinder sig i kategorien "Undervisning".

Arbejdsstedet er beliggende i Nakskov.

Jobbet er oprettet på vores service den 18.2.2020, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Pædagog
  • Nakskov
  • Fredag den 20. marts 2020

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som pædagoger i Nakskov

Herunder ser du udviklingen i udbudte pædagog i Nakskov over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal pædagoger.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte pædagoger i Nakskov over tid

Dato Alle jobs som pædagoger
3. december 2024 1
2. december 2024 1
1. december 2024 1
30. november 2024 1
29. november 2024 1
28. november 2024 1
27. november 2024 1
26. november 2024 1
25. november 2024 1