Teamleder til Ungehuset

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Storkøbenhavn

Faglig, nærværende, inddragende og koordinerende teamleder søges til Ungehuset


Ungeenheden Gladsaxe søger en teamleder af Ungehuset, der har stor erfaring både med det pædagogiske arbejde og den socialfaglige indsats efter Serviceloven.

Ungehuset


Ungehuset rummer 4 opdelte tilbudsformer under samme tag og i hver deres afsnit. Et botilbud efter Serviceloven § 107, herunder Kildevældets akutboliger efter Servicelovens § 110, et samværs- og aktivitetstilbud efter Servicelovens § 104, samt nødboliger til unge efter Servicelovens § 80. Du bliver ansvarlig for en medarbejdergruppe på ca. 10 medarbejdere, der bemander og er opdelt på tilbuddene. Medarbejderne er opdelt på tilbuddene, men hjælper hinanden på tværs, og afholder ugentlige personalemøder sammen.

Vores tilbud er bemandet i tidsrummet fra kl. 8.00-21.00 i hverdagene og i weekenden/helligdage fra kl. 10.00-15.00.

Vores målgruppe er fortrinsvis unge mellem 18-29 år med psykosociale problemstillinger, men de kan også have andre udfordringer og handicaps. Derfor tager vi udgangspunkt i det individuelle menneske, fremfor dennes diagnose.

Nødboliger § 80
I sommeren 2020 er etableret 10 nødpladser i Ungehuset. De unge har et værelse og deler bad og toilet 2 og 2 samt fælles køkken. Der er ikke faste medarbejdere i tilbuddet, og du skal derfor som teamleder i Ungehuset have ansvaret for at ind- og udskrive de unge, afholde husmøder og sikre den daglige ro og orden.
For at være i målgruppen til et værelse har den unge tilknyttet en § 85-støtte, som skal hjælpe med de praktiske ting. Du skal derfor være i tæt dialog med din teamlederkollega i Ungeenheden omkring indsatsen, herudover koordinering af ind- og udflytning, opskrivning i boligselskaber og på kommunens akutboligliste.

Aktivitets- og samværstilbud § 104 (Kildevældet)
Kildevældets samværs- og aktivitetstilbud har åben i Ungehusets åbningstider, hvor de unge kan benytte fællesrummet. Der er tilknyttet 4 faste medarbejdere, som er de samme, som bemander Kildevældets akutboliger. De unge kan dog ikke forvente, at personalet er til rådighed udenfor de faste aktiviteter. Ugentligt er der gågruppe, fitness, badminton og fællesspisning, som alle er med brugerbetaling. Herudover planlægges løbende aktiviteter såsom fastelavn, brunch, spilleaftener, økonomisk rådgivning, fodbold- og bordtennisturneringer og hvad de unge ellers har af ønsker.

Botilbud § 107 (Botræningen)
Botræningen har 8 pladser og bemandes af 4 faste medarbejdere. De unge har et værelse og toilet på gangen, samt fælles køkken/stue.
Vi spiser morgenmad med de unge hver morgen og aftensmad 2 gange om ugen i hverdagene samt morgenmad i weekenden. Tilbuddet benyttes af Gladsaxes egne borgere, hvor de kan botrænes i op til 2 år.

Herberg § 110 (Kildevældets akutboliger)
Kildevældets akutboliger har 6 pladser og bemandes af 4 faste medarbejdere. De unge har et værelse, deler bad og toiletter, og har fælles køkken/stue. Vi spiser dagligt morgenmad, og laver en formiddagsaktivitet med de unge, som hverken går i skole eller arbejder.
Tilbuddet benyttes af borgere fra alle kommuner. Der er ikke personale i weekenden, men det faste personale dækker vagter i Botræningen og Kildevældets samværs- og aktivitetstilbud i weekenden.

Medarbejdergruppen


Medarbejdergruppen er en faglig stærk gruppe af både pædagoger og socialrådgivere, som alle er meget engagerede i deres arbejde og den faglige udvikling. Gruppen er kendetegnet ved, at de har mange gode forslag til forandringer, er meget ansvarsbevidste, og fører disse hurtigt og sikkert ud i praksis. De er ikke bange for at tage fat, og arbejder i høj grad selvstændigt, og som leder skal du være indstillet på, at afprøve gode ideer og tiltag sammen med dine medarbejdere.

Herudover har vi årligt 1 pædagogstuderende, 1 socialrådgiverstuderende og et mindre vikarkorps.

Det bliver du en del af


Du bliver en del af Ungeenheden, hvor vi er ca. 75 medarbejdere. Vi er organisatorisk placeret under Beskæftigelses- og Socialafdelingen i Gladsaxe. Vi arbejder udelukkende med unge og alle med et fælles mål om at støtte de unge i at leve et så selvstændigt liv som muligt, og hjælp de unge med at komme i uddannelse eller arbejde.
Beskæftigelses- og Socialområdet i Gladsaxe arbejder rehabiliterende og recovery-orienteret, og har fokus på borgerinddragelse. Vi samarbejder på tværs af teams og afdelinger, og tror på, at vi kun kan lykkes med at få borgere godt på vej, hvis vi bruger alle redskaber i lovgivningerne. Vi er ambitiøse og optaget af, hvordan vi hele tiden kan gøre det endnu bedre til gavn for borgerne. Der er højt til loftet, og vi har mange gode drøftelser, men når vi har valgt en strategi, så holder vi fast gennem tæt opfølgning og dialog om, hvad det betyder i den konkrete sag.

Du vil referere til lederen af Ungeenheden og indgå i den samlede ledergruppe på Beskæftigelses- og Socialområdet.

Det bliver din opgave


Du bliver teamleder for ca. 10 medarbejdere, hvor du har fokus på at være synlig og tæt på den daglige drift i de 4 tilbud. Du kan derfor adskille og udvikle tilbuddene i samarbejde med medarbejderne og ligeledes lede på tværs af det samlede Ungehus og Ungeenhed.

Du vil arbejde tæt sammen med Rådgivning og behandling, Ydelse og Administration, Psykiatrien, Handicapafdelingen og dine teamlederkolleger i Beskæftigelses- og Socialafdelingen.

Som teamleder skal du


  • Have gode lederevner og erfaring med personaleledelse.
  • Have en god forretningsforståelse og videreformidle den meningsfuldt til medarbejderne.
  • Have fokus på at arbejde resultatorienteret.
  • Have erfaring med målgruppen af borger og indgående kendskab til relevant lovgivning på både beskæftigelses- og socialområdet.
  • Være en udviklingsorienteret, innovativ og handlekraftig leder, der er i stand til at motivere og udvikle hverdagens praksis i tæt samarbejde med medarbejderne.
  • Kunne håndtere og møde konflikter og løbende sammen med medarbejderne fastholde det gode arbejdsmiljø.
  • Lytte til medarbejderne og have forståelse for den problemstilling de står i.
  • Have lyst til at være sammen med beboerne og interesse for deres situation og udvikling og give dig tid til at være en del af et samlet Ungehus.
  • Besidde gennemslagskraft, være robust og bevare overblikket i pressede situationer og gå forrest. Du får tingene til at ske.
  • Kunne arbejde helhedsorienteret, tænke visionært og have blik for beskæftigelses- og socialafdelingens samlede opgavevaretagelse og resultatskabelse.
  • Have lyst og evne til at arbejde i en politisk styret organisation, der er i løbende forandring og skabe mening og inddragelse i disse.
  • Være skarp på, hvordan vi bedst og hurtigst hjælper borgere i job, uddannelse, afklaring til fremtidig forsørgelse og videre til en selvstændig tilværelse – derfor kender du arbejdsgangene i en kommune, og ved hvor du skal søge hjælp og sparring, så medarbejderne oplever, at du hjælper i den daglige drift.
  • Vægte det gode og tætte samarbejde højt for at sikre den bedste indsats for de unge.
  • Have økonomisk forståelse.

Din baggrund


Du har en relevant uddannelse, så du er i stand til fagligt at lede både pædagoger og socialrådgivere. Du har erfaring med personaleledelse og gerne en relevant lederuddannelse. Du er empatisk, faglig funderet og har indgående kendskab til praksis og lovgivningerne på områderne.

Vi tilbyder


  • Kompetente og engagerede medarbejdere og kolleger på en arbejdsplads, hvor vi tager afsæt i værdierne Ordentlig, Fælles og Faglig.
  • Et fagligt udfordrende arbejdsmiljø med alsidige opgaver og gode muligheder for udvikling.
  • En arbejdsplads med stort fokus på at skabe et godt arbejdsmiljø og humør er vigtigt for os.
  • En ambitiøs arbejdsplads, hvor vi har et konstant fokus på at forbedre vores indsats til gavn for borgerne.

Løn og ansættelsesforhold


Løn og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst.

Vil du vide mere?


Har du spørgsmål til stillingen med forventet tiltrædelse den 1. oktober eller tidligere, er du velkommen til at kontakte leder af Ungeenheden Mette Bløcher på telefon 60 16 01 35 eller på [email protected].

Ansøgningsfristen


Du kan søge stillingen frem til den 23. august 2020. Vi holder samtaler fredag d. 28. august fra kl. 10-13.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning!

Gladsaxe er den første kommune i Danmark, der har indarbejdet FN’s verdensmål i alt, hvad vi gør. Med verdensmålene som ramme arbejder vi for social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed og grøn omstilling. Det gør vi, fordi vi ønsker at gøre en forskel lokalt, der bidrager til en bæredygtig udvikling globalt. Du kan læse mere om vores arbejde med FNs verdensmål i Gladsaxestrategien.
Du kan læse mere om vores arbejde med FNs verdensmål i Gladsaxestrategien.


I Gladsaxe Kommune har vi røgfri arbejdstid.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Pædagog", og befinder sig i kategorien "Undervisning".

Arbejdsstedet er beliggende i Storkøbenhavn

Jobbet er oprettet på vores service den 27.7.2020, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Pædagog
  • Storkøbenhavn
  • Søndag den 23. august 2020

Lignende jobs

  • Pædagogisk konsulent

    Fri kontakt
    Hvad bliver din rolle? Du indgår i et tæt samarbejde med de to andre pædagogiske konsulenter og enhedschefen for dagtilbud. Samtidig kommer du til at samarbejde med øvrige fagkonsulenter og resten af ledelsen i centeret. Der kan også være arbejdsopgaver på tværs af centre og fagområder.
    • Pædagog
    • Greve
    Få mere info
  • Troldebo søger en engageret uddannet pædagog til v...

    Fri kontakt
    Hvem er vi? Troldebo er en integreret 0-6 års daginstitution beliggende på en stor grund med to separate huse. Vi har tre vuggestuegrupper og tre børnehavegrupper. Vi er en mangfoldig personalegruppe med en bred vifte af kompetencer både fagligt og personligt.
    • Pædagog
    • Greve
    Få mere info
  • Vikarstilling: Pædagog og barselsvikar søges til T...

    Fri kontakt
    Pædagog og barselsvikar søges til Troldehøjen. Troldehøjen søger pædagog med lyst til udvikling af kvalitet i det pædagogiske arbejde. Vi er en 0-6 års institution, beliggende i dejlige opgivelser i Tune Landsby.
    • Pædagog
    • Greve
    Få mere info
  • Pædagog til børnehave gruppe

    Fri kontakt
    Pædagogstillingen i Solstrålen er ledig fra d. 1.3.25. Solstrålen er en 0-6 års institution med ca. 28 vuggestuebørn og 77 børnehavebørn. Solstrålen er et stort hus med mange muligheder for leg og aktiviteter, og vi har en dejlig stor naturpræget legeplads. 2 dage om ugen kører 2 voksne og 7 børn ud i naturen med vores bus.
    • Pædagog
    • Greve
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som pædagoger i Storkøbenhavn

Herunder ser du udviklingen i udbudte pædagog i Storkøbenhavn over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal pædagoger i Storkøbenhavn.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte pædagoger i Storkøbenhavn over tid

Dato Alle jobs som pædagoger
24. december 2024 401
23. december 2024 402
22. december 2024 400
21. december 2024 399
20. december 2024 386
19. december 2024 359
18. december 2024 326
17. december 2024 322
16. december 2024 319
15. december 2024 336
14. december 2024 337
13. december 2024 347
12. december 2024 339
11. december 2024 338
10. december 2024 337
9. december 2024 348
8. december 2024 358
7. december 2024 360
6. december 2024 366
5. december 2024 361
4. december 2024 354
3. december 2024 347
2. december 2024 341
1. december 2024 347
30. november 2024 357
29. november 2024 355
28. november 2024 362
27. november 2024 356
26. november 2024 347
25. november 2024 359
24. november 2024 383