Pædagoger til modtagergrupper i Idrætsbørnehuset Hyldegården
Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger
Storkøbenhavn
Idrætsbørnehuset Hyldegården søger pædagoger til vores modtagergrupper i vuggestuen
I Hyldegården har vi alt, lidt til, og meget mere. Nedenstående er kun et kort indblik i hvad Hyldegården er for et børnehus. Vi håber derfor at du vil have lyst til at komme på en rundvisning i vores dejlige børnehus - kontakt børnehusleder Sofie Warming på telefon 39 69 04 95 og aftal en tid.
Vi søger pædagoger til vores modtagergrupper, som er vores to yngste vuggestuegrupper. Du skal være fagligt funderet og have et positivt og imødekommende sind. Vi har to modtagergrupper: Kravlerne og Snurrene. Du vil være fast tilknyttet en af grupperne, men vil opleve et tæt samarbejde mellem de to grupper samt vores ældste vuggestuegruppe Kolbøtterne i løbet af dagen. Udover det tætte samarbejde i vuggestueteamet, vil du også opleve at være en del af Hyldegården som helhed og samarbejde med børnehaveteamet. Vi er optagede af at lære i fællesskab og understøtte hinandens kompetencer - så vi sammen bliver de bedste for og med børnene.
Hyldegården er et idrætscertificeret børnehus, der er i rivende udvikling omkring leg og legekultur på flere niveauer. Udover en dejlig, stor legeplads har vi i Hyldegården også et stort fællesrum, som ligger lige i midten af huset. Her er der både plads til grovmotorisk udfoldelse som sætter pulsen i vejret, fælleslege på tværs af grupperne og rolige aktiviteter, som giver ro til både hoved og krop. Vi har fokus på pædagogisk idræt, som er grundlaget for vores relations-arbejde. I modtagergrupperne er vores hovedfokus at styrke indsatsen omkring den tidlige udvikling - herunder hvordan vi modtager børn, hvilket altid foregår i tæt samarbejde med forældrene. Som pædagog i vuggestuen skal du finde værdi i det nære og være med til at skabe trygge og rummelige læringsmiljøer. Du skal kunne guide og støtte børnene ud fra deres behov og med blik for zonen for nærmeste udvikling.
Om du er supererfaren eller helt nyuddannet, er ikke det afgørende; bare du brænder for pædagogik og stræber efter det bedste læringsmiljø for børnene - hver dag. I Hyldegården er der både plads til, og rig mulighed for, at udvikle sig fagligt.
Så brænder du for at fordybe dig med børn - at nørde ned i alle de små tegn vi kan se på at børn trives, lærer, udvikler og danner sig - og synes du at legen er et af de vigtigste grundelementer for at skabe de bedste vilkår for børn? Så er arbejdet med pædagogisk idræt og Hyldegården det helt rigtige sted for dig!
Idrætsbørnehuset Hyldegården er beliggende i Høje Gladsaxe, og rigtig mange af vores familier har en ikke-dansk baggrund. Det betyder, at vi er beriget med mange forskellige sproglige og kulturelle baggrunde i børnehuset. Det stiller krav til at vi skal kunne rumme mange forskellige perspektiver og forståelser, og have en oprigtig interesse i mennesker som kan have et helt andet udgangspunkt end ens eget. For at vi kan lykkes med det, og sikre det bedste for Hyldegårdens børn og deres familier, har vi et meget tæt tværfagligt samarbejde med PPR, sundhedsplejerske, kommunens familieafdeling, vores flersprogspædagog, flersprogvejleder, ressourcepædagoger samt forebyggelseskonsulenter.
I Gladsaxe Kommune er vi i gang med at blive certificeret som børnevenlig by, som én ud af fire kommuner i Danmark. Vi er også i fuld gang med implementeringen af ”Den styrkede pædagogiske læreplan”, stærkt hjulpet på vej af vores faglige fyrtårne. Lige nu har vi to faglige fyrtårne i Hyldegården, men vi så meget gerne et fagligt fyrtårn mere i vores vuggestueteam. Så hvis du kunne tænke dig at være fagligt fyrtårn - og bl.a. være med til at videreudvikle og kvalificere teamsamarbejdet gennem facilitering af læreprocesser i teamet; bidrage til at fremme faglig refleksion og udvikling med henblik på styrkede pædagogiske processer/forløb og fastholde fokus ift. børnenes læring, trivsel, dannelse og udvikling - så vil det også være en mulighed i ansættelsen.
For at sikre kvalitet med børnene, skal personalet have tid om børnene. Det betyder helt konkret, at du sammen med dine nærmeste kolleger har pædagogisk planlægningstid en time hver uge, hvor I reflekterer over børnegruppens tegn på trivsel, læring, udvikling og dannelse. Vi tror på at velforberedt pædagogisk personale sikrer børnene engagerede og nærværende voksne hver eneste dag i deres børnehus.
I Hyldegården kan vi bl.a. tilbyde dig
- tydelig ledelse med sparring, feedback og tæt samarbejde omkring kerneopgaven
- et kollegialt samarbejde, som er funderet i en konstruktiv feedbackkultur og fælles fokus på at lykkes
- et tæt og udviklende samarbejde med andre pædagoger i vores område i forskellige netværk
- mulighed for fordybelse og dygtiggørelse indenfor en didaktisk ramme
- en organisering, der understøtter tid til pædagogisk refleksion og planlægning
- et tæt tværfagligt samarbejde med PPR og sundhedsplejen
- et godt arbejdsmiljø på arbejdspladsen.
Løn og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesvilkår efter overenskomst.
Yderligere oplysninger
Har du yderligere spørgsmål, er du også meget velkommen til at kontakte børnehusleder Sofie Warming på mail [email protected] eller telefon 39 69 04 95.
Ansøgningsfrist
15. september 2022 kl. 12.00. Ansættelsessamtaler afholdes løbende igennem hele perioden.
Gladsaxe er den første kommune i Danmark, der har indarbejdet FN’s verdensmål i alt, hvad vi gør. Med verdensmålene som ramme arbejder vi for social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed og grøn omstilling. Det gør vi, fordi vi ønsker at gøre en forskel lokalt, der bidrager til en bæredygtig udvikling globalt.
Du kan læse mere om vores arbejde med FNs verdensmål i Gladsaxestrategien.
I Gladsaxe Kommune har vi røgfri arbejdstid.
Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.
Information og data
Denne ledige stilling har jobtypen "Pædagog", og befinder sig i kategorien "Undervisning".
Arbejdsstedet er beliggende i Storkøbenhavn
Jobbet er oprettet på vores service den 12.8.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.
Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
- Pædagog
- Storkøbenhavn
Lignende jobs
-
Pædagogisk konsulent
Fri kontaktHvad bliver din rolle? Du indgår i et tæt samarbejde med de to andre pædagogiske konsulenter og enhedschefen for dagtilbud. Samtidig kommer du til at samarbejde med øvrige fagkonsulenter og resten af ledelsen i centeret. Der kan også være arbejdsopgaver på tværs af centre og fagområder.- Pædagog
- Greve
-
Troldebo søger en engageret uddannet pædagog til v...
Fri kontaktHvem er vi? Troldebo er en integreret 0-6 års daginstitution beliggende på en stor grund med to separate huse. Vi har tre vuggestuegrupper og tre børnehavegrupper. Vi er en mangfoldig personalegruppe med en bred vifte af kompetencer både fagligt og personligt.- Pædagog
- Greve
-
Vikarstilling: Pædagog og barselsvikar søges til T...
Fri kontaktPædagog og barselsvikar søges til Troldehøjen. Troldehøjen søger pædagog med lyst til udvikling af kvalitet i det pædagogiske arbejde. Vi er en 0-6 års institution, beliggende i dejlige opgivelser i Tune Landsby.- Pædagog
- Greve
-
Pædagog til børnehave gruppe
Fri kontaktPædagogstillingen i Solstrålen er ledig fra d. 1.3.25. Solstrålen er en 0-6 års institution med ca. 28 vuggestuebørn og 77 børnehavebørn. Solstrålen er et stort hus med mange muligheder for leg og aktiviteter, og vi har en dejlig stor naturpræget legeplads. 2 dage om ugen kører 2 voksne og 7 børn ud i naturen med vores bus.- Pædagog
- Greve
Statistik over udbudte jobs som pædagoger i Storkøbenhavn
Herunder ser du udviklingen i udbudte pædagog i Storkøbenhavn over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal pædagoger i Storkøbenhavn.
Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte pædagoger i Storkøbenhavn over tid
Dato | Alle jobs som pædagoger |
---|---|
26. december 2024 | 393 |
25. december 2024 | 394 |
24. december 2024 | 401 |
23. december 2024 | 402 |
22. december 2024 | 400 |
21. december 2024 | 399 |
20. december 2024 | 386 |
19. december 2024 | 359 |
18. december 2024 | 326 |
17. december 2024 | 322 |
16. december 2024 | 319 |
15. december 2024 | 336 |
14. december 2024 | 337 |
13. december 2024 | 347 |
12. december 2024 | 339 |
11. december 2024 | 338 |
10. december 2024 | 337 |
9. december 2024 | 348 |
8. december 2024 | 358 |
7. december 2024 | 360 |
6. december 2024 | 366 |
5. december 2024 | 361 |
4. december 2024 | 354 |
3. december 2024 | 347 |
2. december 2024 | 341 |
1. december 2024 | 347 |
30. november 2024 | 357 |
29. november 2024 | 355 |
28. november 2024 | 362 |
27. november 2024 | 356 |
26. november 2024 | 347 |