Pædagog, der brænder for at bygge bro og forebygge kriminalitet hos børn og unge

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Taastrup

Grib chancen og få et spændende og udfordrende job i Kriminalpræventivt team i Høje-Taastrup Kommune, hvor du arbejder med unge, der er kriminalitetstruede eller har begået kriminalitet.

Du møder og skaber dialog med børn, unge og voksne, der er i eller oplever risikoadfærd, og du er med til at opspore og begrænse problemer blandt børn og unge tidligst muligt. Det gør du bl.a. ved at være med til at videreudvikle arbejdet med målrettet og tidlig forebyggelse i skoler og klubber. Du får en rolle, hvor du er synlig og tydelig i gadebilledet og overfor samarbejdspartnere.

Kan du se dig selv i ovenstående, så er det lige dig, vi står og mangler! Og vi glæder os til at få dig med på holdet.

Du bliver en del af et team med engagerede kolleger og samarbejdspartnere med højt til loftet og plads til humor i en travl hverdag. Vi arbejder med en høj grad af tillid til hinanden i vores team, og vi tager hånd om hinanden i alle situationer.

Når du møder os, mærker du, at vi er nysgerrige på hinanden og understøtter hinanden i opgaveløsningen, da det er vigtigt for os at spille hinanden gode. Vi ser det som en kæmpe styrke, at vores team består af mange forskellige personligheder og faglige kompetencer.

Du skal søge jobbet, hvis du:
  • Er uddannet pædagog
  • Er empatisk, sympatisk og brænder for at gøre en forskel for unge mennesker
  • Er en dygtig formidler både mundtligt og skriftligt
  • Arbejder struktureret og med fagligt overblik
  • Er god til at samarbejde med mange forskellige samarbejdspartnere


Du er god til at møde og skabe kontakt til børn og unge, og at du kan rumme vanskelige unge - og unge i vanskeligheder.

Din vigtigste opgave er at opbygge tillidsfuld kontakt, at afdække de unges behov og problemer og bygge bro mellem målgruppen, uddannelsessystemet og det øvrige samfund fx fritidsjobs og fritidstilbud. Du er dygtig til at dokumentere dit arbejde og ved, hvor vigtigt det er for borgerens retssikkerhed med den rette dokumentation.

Tid og sted for dit arbejde er meget afvekslende, da det handler om at møde de unge, hvor de færdes og opholder sig. Det kan være hotspot-steder i døgnets ydertimer eller forebyggende undervisning som social pejling og digital dannelse for skoleklasser.

Du får en høj grad af indflydelse på dit arbejde, og du evner at arbejde selvstændigt. Du finder det vigtigt og værdifuldt at reflektere over og udvikle din egen og teamets praksis.

Du er dygtig til at formidle viden til den målgruppe, du står overfor. I konfliktsituationer mægler du mellem parterne og bruger dine evner til at få folk til at mødes. I disse situationer står du stærkt, og ved hvor vigtigt det er, at kunne rumme dig selv i mødet med andre.

Dit moralske kompas er veludviklet, hvilket betyder, at du har en helhedsforståelse og er bevidst om din rolle og din relation til både de unge, dine kollegaer og dine samarbejdspartnere. Du kan skelne mellem det professionelle, personlige og private. Du er bevidst om og bevæger dig elegant mellem det kommunale perspektiv på den ene side og borgernes præmisser på den anden.

Yderligere oplysninger
Stillingen er en fast stilling på 37 timer/ugen. Ansættelse pr. 1. november eller efter aftale.
Arbejdstiden varierer mellem dag- og aftenvagter samt weekender og helligdage.

Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst samt principperne i Ny Løn. Vi indhenter børne- og straffeattester samt referencer fra tidligere ansættelser i forbindelse med ansættelsen.

Ansøgningsfristen er søndag den 26. september 2021
Vi holder samtaler i uge 39.

Ansøgning, CV, uddannelsesbevis og andre relevante dokumenter sendes via kommunens rekrutteringssystem.

Vi håber, at du er blevet nysgerrig på stillingen og har lyst til at høre mere om os og jobbet. Du er meget velkommen til at kontakte teamleder Morten Hjørnholm på 28681016 eller koordinator Nina Nørgaard på 24953580.

Vi glæder os til at høre fra dig.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Pædagog", og befinder sig i kategorien "Undervisning".

Arbejdsstedet er beliggende i Taastrup.

Jobbet er oprettet på vores service den 3.9.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Pædagog
  • Taastrup
  • Søndag den 26. september 2021

Lignende jobs

  • Hedelyskolen søger pædagog

    Fri kontakt
    Vi søger en engageret specialpædagog, der vil spille en central rolle i at styrke vores specialklasser (Hedelyklasserne), vores inklusionsindsats på almen området og understøtte et positivt læringsmiljø for alle elever på skolen.
    • Pædagog
    • Greve
    Få mere info
  • Specialpædagog med fokus på specialpædagogiske beh...

    Fri kontakt
    Vi søger en engageret specialpædagog, der vil spille en central rolle i at styrke vores specialklasser (Hedelyklasserne), vores inklusionsindsats på almen området og understøtte et positivt læringsmiljø for alle elever på skolen.
    • Pædagog
    • Greve
    Få mere info
  • Arenaskolen søger pædagog

    Fri kontakt
    Arenaskolen søger en uddannet pædagog som aktivt kan medvirke til, at Arenaskolen fortsat er en skole og SFO som: Skaber tryghed og bevægelse i vores progressive læringsmiljøer, samt understøtter den profil, der allerede er en integreret del af vores virkelighed.
    • Pædagog
    • Greve
    Få mere info
  • Kernehuset søger uddannet personale til vores vugg...

    Fri kontakt
    I Kernehuset er andelen af uddannet personale høj og alle medarbejdere er dedikeret om kvaliteten i børnehøjde. Vores pædagogiske ståsted bygger på fællesskabet og er funderet på et solidt fundament både at stå på og arbejde ud fra. Alle skal have de bedste muligheder for nærvær, udviklingsmuligheder og sammenhængskraft.
    • Pædagog
    • Greve
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som pædagoger i Taastrup

Herunder ser du udviklingen i udbudte pædagog i Taastrup over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal pædagoger.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte pædagoger i Taastrup over tid

Dato Alle jobs som pædagoger
30. januar 2025 17
29. januar 2025 16
28. januar 2025 16
27. januar 2025 15
26. januar 2025 15
25. januar 2025 15
24. januar 2025 17
23. januar 2025 17
22. januar 2025 16
21. januar 2025 15
20. januar 2025 16
19. januar 2025 18
18. januar 2025 18
17. januar 2025 17
16. januar 2025 17
15. januar 2025 19
14. januar 2025 17
13. januar 2025 17
12. januar 2025 19
11. januar 2025 21
10. januar 2025 21
9. januar 2025 27
8. januar 2025 30
7. januar 2025 29
6. januar 2025 27
5. januar 2025 28
4. januar 2025 29
3. januar 2025 30
2. januar 2025 28
1. januar 2025 26
31. december 2024 26