Ressourcepædagog til Solsikken

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Taastrup

Vil du bruge din faglighed og erfaring til at danne grobund for, at udsatte børn kommer godt fra start i livet? Og vil du stå i spidsen for det professionelle børnesagsarbejde og understøtte kvalitetssikring af almenpædagogiske indsatser i et tæt samspil med kollegaer, ledelse og tværfaglige samarbejdspartnere?

Grib chancen og få et spændende job i Solsikken. Du bliver en del af et børnefagligt miljø med gode kolleger, og hvor du er med til at sætte den pædagogiske ramme i huset.
Sammen med Solsikkens anden ressourcepædagog står du også i spidsen for det professionelle børnesagsarbejde, og du skaber stærke tværfaglige samarbejder, som har afgørende betydning for udsatte børns start på livet.

Jeg hedder Tina og er klyngeleder og daglig pædagogisk leder Solsikken, og jeg glæder mig til at byde dig velkommen.

Din rolle og dine opgaver er, at du:
  • Er tovholder på børnesagsarbejdet
  • Samarbejder tæt med personalet i udarbejdelse af SMTTE- og Aktionslæringsmodeller gennem din deltagelse på stuemøder
  • Understøtter sammenkoblingen i mellem de enkelte børnesager og den daglige pædagogiske praksis
  • Er i tæt sparring med leder samt de andre ressourcepædagoger, og du har rollen som bindeled mellem personalegruppen og sparringsteamet
  • Har administrativt flair vedr. opgaver knyttet til børnesagsarbejdet, samt lyst til at arbejde med andre administrative opgaver, som fx skemaplanlægning


Du forstår vigtigheden af et godt forældresamarbejde. Du ser forældrene som en vigtig ressource i børnenes liv og kan sætte dig ind i de glæder og udfordringer, der er ved at være forældre til et barn i dagtilbud.

Du bliver medansvarlig for det tværfaglige samarbejde, og du arbejder tæt sammen med sagsbehandlere, PPR herunder talehørekonsulenter og psykologer samt diverse vejledere – med udgangspunkt i det enkelte barn og det omkringliggende børnemiljø.

Du brænder for at arbejde med udsatte børn og familier og begejstres over de små vigtige skridt og det daglige mål om, at børnene har en god hverdag, hvor de mødes af engagerede og kreative voksne, der ser dem. Du skal være optaget af barnets sproglige udvikling og af børn, der udvikler venskaber og børnefælleskaber, opbygger selvværd og inddrages i deres egen hverdag.

Du skal søge job hos os, hvis du:
  • Er uddannet pædagog - gerne med en pædagogisk overbygning eller relevant efter-/videreuddannelse
  • Forstår at inddrage forældre som vigtig samarbejdspart i den fælles indsats, og du tager også den svære, men nødvendige samtale
  • Er skarp i dine iagttagelser og god til at analysere situationer og omsætte det til pædagogiske indsatser sammen med personalet
  • Reflekterer over egen og andres praksis, både alene og i samspil med dine samarbejdspartnere
  • Som person er åben overfor og nysgerrig på, hvad og hvem du møder


Du bliver en del af et godt samarbejde, hvor vi hjælper hinanden og har bevidsthed om, at opgaven vi løfter, er vi sammen om at lykkes med. Du bliver en del af et hus, hvor vi løfter hinanden - også ved at stille kritiske spørgsmål og udfordre faglige perspektiver.

Vi udvikler vores pædagogiske praksis sammen, hvilket betyder, at du bliver en del af en arbejdsplads, hvor vi arbejder på at være nærværende, omsorgsfulde, autentiske og opmærksomme voksne, der skaber tryghed, tillid og plads til fordybelse.

Vi har øje for børneperspektiver, så alle børn bliver set, hørt og taget alvorligt. Vi er opmærksomme på, at børn bliver til i relation til deres omgivelser, og at måden vi møder børnene på, således har afgørende betydning.

Vi er ved at starte en fælles rejse hen imod at blive en del af et helt nyt sprudlende kreativt Børne- og Kulturhus. Her skal vi samarbejde med musikskole, billedskole, dramaskole og indskoling – og du kan læse mere om Børne- og Kulturhuset og alt det spændende, du skal være med til og bliver en del af på hjemmesiden.

Vi står klar med dygtige kolleger, der hjælper dig godt ind i opgaverne og understøtter din opstart – se video om velkomst og onboarding på dagtilbudsområdet i Høje-Taastrup Kommune.

Geografisk ligger vi tæt på Taastrup station, i det dejlige grønne område ved Selsmosesøen – tæt på både by, kultur og natur.

Ansøgningsfristen er søndag den 13. marts 2022
Vi holder løbende samtaler.

Ansøgning, CV, uddannelsesbevis og evt. andre relevante dokumenter sendes via kommunens rekrutteringssystem.

Praktiske oplysninger
Vi har to ledige stillinger. En fast stilling og en tidsbegrænset med udløb den 31. december 2022.
Stillingerne er med en ugentlig arbejdstid på 37 timer – men det er muligt at drøfte timeantallet alt efter dine ønsker og behov. Ansættelse pr. 1. maj og gerne før, hvis muligt.

Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst samt principperne i Ny Løn. Vi indhenter børne- og straffeattester samt referencer fra tidligere ansættelser i forbindelse med ansættelsen.

Vi ser meget gerne, at du kommer på besøg, og du er også velkommen til at kontakte mig for spørgsmål til jobbet, dagligdagen eller noget helt tredje på tlf. 30310767. Alternativt kan Kristina Brejner, tværgående ressourcepædagog, også kontaktes på tlf. 40479812.

Mens du venter, kan du læse mere om Solsikken og pædagogik, læring og udvikling i Høje-Taastrup Kommune.

Vi ser frem til at høre fra dig 😊

De bedste hilsner
Tina Gjerstrup-Olsen og personalet


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Pædagog", og befinder sig i kategorien "Undervisning".

Arbejdsstedet er beliggende i Taastrup.

Jobbet er oprettet på vores service den 21.2.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Pædagog
  • Taastrup
  • Søndag den 13. marts 2022

Lignende jobs

  • Pædagogisk konsulent

    Fri kontakt
    Hvad bliver din rolle? Du indgår i et tæt samarbejde med de to andre pædagogiske konsulenter og enhedschefen for dagtilbud. Samtidig kommer du til at samarbejde med øvrige fagkonsulenter og resten af ledelsen i centeret. Der kan også være arbejdsopgaver på tværs af centre og fagområder.
    • Pædagog
    • Greve
    Få mere info
  • Troldebo søger en engageret uddannet pædagog til v...

    Fri kontakt
    Hvem er vi? Troldebo er en integreret 0-6 års daginstitution beliggende på en stor grund med to separate huse. Vi har tre vuggestuegrupper og tre børnehavegrupper. Vi er en mangfoldig personalegruppe med en bred vifte af kompetencer både fagligt og personligt.
    • Pædagog
    • Greve
    Få mere info
  • Vikarstilling: Pædagog og barselsvikar søges til T...

    Fri kontakt
    Pædagog og barselsvikar søges til Troldehøjen. Troldehøjen søger pædagog med lyst til udvikling af kvalitet i det pædagogiske arbejde. Vi er en 0-6 års institution, beliggende i dejlige opgivelser i Tune Landsby.
    • Pædagog
    • Greve
    Få mere info
  • Pædagog til børnehave gruppe

    Fri kontakt
    Pædagogstillingen i Solstrålen er ledig fra d. 1.3.25. Solstrålen er en 0-6 års institution med ca. 28 vuggestuebørn og 77 børnehavebørn. Solstrålen er et stort hus med mange muligheder for leg og aktiviteter, og vi har en dejlig stor naturpræget legeplads. 2 dage om ugen kører 2 voksne og 7 børn ud i naturen med vores bus.
    • Pædagog
    • Greve
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som pædagoger i Taastrup

Herunder ser du udviklingen i udbudte pædagog i Taastrup over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal pædagoger.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte pædagoger i Taastrup over tid

Dato Alle jobs som pædagoger
26. december 2024 26
25. december 2024 26
24. december 2024 26
23. december 2024 26
22. december 2024 26
21. december 2024 26
20. december 2024 26
19. december 2024 22
18. december 2024 17
17. december 2024 15
16. december 2024 13
15. december 2024 13
14. december 2024 14
13. december 2024 14
12. december 2024 13
11. december 2024 12
10. december 2024 11
9. december 2024 11
8. december 2024 11
7. december 2024 11
6. december 2024 11
5. december 2024 13
4. december 2024 14
3. december 2024 13
2. december 2024 11
1. december 2024 12
30. november 2024 12
29. november 2024 12
28. november 2024 11
27. november 2024 12
26. november 2024 14