Unikt botilbud søger socialpædagog

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Taastrup

Socialpædagog til deltidsstilling på RED Safehouse

Om RED Safehouse Sjælland

RED Safehouse er et tilbud til unge der flygter fra æresrelaterede konflikter, vold og negativ social kontrol. Vi er godkendt efter servicelovens §§ 66, 109-110 og har 19 akutpladser til unge mellem 16-30 år samt 13 pladser i overgangsboliger.

RED Safehouse har eksisteret siden 2005. Der er udviklet et bæredygtigt koncept, som tilbyder et unikt og helhedsorienteret tværfagligt tilbud. Vi skaber sikkerhed, tryghed og udvikler de unges selvstændighed.

Vi er organisatorisk forankret i RED Center mod æresrelaterede konflikter, som omfatter RED Rådgivning, et krisecenter for minoritetsetniske LGBT+ personer samt to Safehouses; et i Jylland og et på Sjælland. Vi er ca. 60 ansatte fordelt på forskellige fysiske adresser. Flere adresser er anonyme grundet sikkerhedshensyn. Vi samarbejder med kommuner, psykologer, politi, sundhedsvæsen og andre relevante aktører. Vi er kendetegnet ved en høj faglighed og en professionel tilgang.

Om stillingen

Stillingen er på 30 timer om ugen, hvor vagterne er fordelt på dag- og aftenvagt. Du vil skulle arbejde hver 3. weekend i et fast rul.

Som socialpædagog hos os arbejder du rehabiliterende ud fra et helhedsorienteret perspektiv. Den pædagogiske opgave er at arbejde relationsbaseret med empowerment indenfor en ramme, hvor sikkerhed er altafgørende. Du vil få ansvaret for at skabe den relationelle kontakt til den unge og lave løbende opfølgning på den enkeltes ønsker og mål, sammen med en socialrådgiverkollega.

De unge på RED Safehouse har brug for hjælp til håndtering af akutte krisereaktioner. Reaktionerne er ofte af kompleks karakter som selvskade, angstanfald m.m. Dertil oplever de fleste unge psykiske reaktioner af forskellig art, der kræver omsorg, tydelighed og opfølgning fra dig. Dette skal du kunne rumme og støtte de unge i. Det er vigtigt, at du samtidig kan sørge for at stemningen i huset ikke bliver for tung. Vi sætter pris på humor og smil.

I dagligdagen støttes de unge gennem fælles dagsaktiviteter, uddannelse eller arbejde. Formålet er at understøtte deltagelse i samfundet i det omfang hensynet til deres sikkerhed og psyke tillader det. Vi understøtter fremtidsmuligheder, økonomisk uafhængighed, mulighed for at danne nye sociale netværk og forsøger at hjælpe de unge til at skabe en stabil hverdag.

Vores hverdag er præget af akutte hændelser og forskelligartede opgaver i forbindelse med de unges individuelle behov. Du vil derfor skulle navigere i en spændende og omskiftelig hverdag, hvor dagene sjældendt ligner hinanden. Der skal ofte handles hurtigt på baggrund af faglige vurderinger af, hvad der er den bedste løsning i øjeblikket.

Der arbejdes endvidere med de nære dagligdags aspekter. Gennem omsorg og anerkendelse støttes de unge i de udfordringer de møder. Det kan dreje sig om alt fra vejledning og støtte under kriser eller følelsesmæssige reaktioner, til at understøtte i praktiske opgaver, så som madlavning, rengøring, forvaltning af økonomi, etc.

Hovedopgaver:

  • Bistå med akut krisehjælp.
  • Indgå i tværfagligt samarbejde med socialrådgivere som kontaktperson for 3-5 unge.
  • Planlægge og udføre daglige fælles aktiviteter med de unge i samarbejde med pædagogiske kollegaer.
  • Få hverdagen i huset til at fungere i samarbejde med de unge, herunder madlavning og andre praktiske opgaver.
  • Støtte og udfordre de enkelte unge ud fra deres behov - det kan være følelsesmæssigt, socialt eller praktisk.

Din profil:

  • Du er uddannet socialpædagog eller har anden relevant socialfaglig baggrund med solid erfaring.
  • Psykiatrisk erfaring er en fordel.
  • Du har kulturel forståelse og indlevelsesevne. Kendskab til målgruppen er en fordel.
  • Du brænder for at arbejde med denne særlige målgruppe.
  • Du har en motiverende tilgang, hvor du evner at stille krav og fastholde aftalte rammer.
  • Du er faglig velfunderet, fleksibel og omstillingsparat.
  • Du kan indgå i et tværfagligt samarbejde med andre faggrupper, men også arbejde selvstændigt.
  • Du kan bevare roen og overblikket i pressede situationer.
  • Du trives med og har gerne erfaring med skiftende arbejdstider.
  • Kørekort er en fordel.

Vi tilbyder:

  • Et job hvor din indsats er med til at gøre en forskel for de unges fremtid.
  • En mulighed for at være med til at videreudvikle et unikt tilbud for unge, som oplever æresrelaterede konflikter og vold i familien.
  • Grundig faglig oplæring om problematikkerne og i de nødvendige rutiner på RED Safehouse.
  • Mulighed for et udviklende job med en høj grad af tværfaglighed.
  • Dedikerede kollegaer med høj faglighed, engagement og humor.
  • Løn og ansættelse efter overenskomst mellem Kommunernes Landsforening og SL.

Har du spørgsmål om stillingen kan du ringe til afdelingsleder Karin Øgaard Petersen tlf.: 20561962 (i ugerne 29-30-31) og til faglig leder Ellen Mollerup-Degn tlf.: 22326014 (i ugerne 32-33-34).

Se evt. mere på www.red-center.dk

Ansøgningsfrist d. 23. august 2023 kl. 12. Vi afholder ansættelsessamtaler d. 28. august 2023. Stillingen ønskes besat fra d. 1. oktober 2023.

Vi ønsker at fremme ligestilling og mangfoldighed. Derfor opfordres alle uanset alder, køn, seksuel orientering, religion og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Ansøgningen

Send en ansøgning pr mail til [email protected]

Ansøgningen bedes vedlagt CV, dokumentation for uddannelse, samt referencer.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Pædagog", og befinder sig i kategorien "Undervisning".

Arbejdsstedet er beliggende i Taastrup.

Jobbet er oprettet på vores service den 13.7.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Pædagog
  • Taastrup
  • Torsdag den 24. august 2023

Lignende jobs

  • Hedelyskolen søger pædagog

    Fri kontakt
    Vi søger en engageret specialpædagog, der vil spille en central rolle i at styrke vores specialklasser (Hedelyklasserne), vores inklusionsindsats på almen området og understøtte et positivt læringsmiljø for alle elever på skolen.
    • Pædagog
    • Greve
    Få mere info
  • Specialpædagog med fokus på specialpædagogiske beh...

    Fri kontakt
    Vi søger en engageret specialpædagog, der vil spille en central rolle i at styrke vores specialklasser (Hedelyklasserne), vores inklusionsindsats på almen området og understøtte et positivt læringsmiljø for alle elever på skolen.
    • Pædagog
    • Greve
    Få mere info
  • Arenaskolen søger pædagog

    Fri kontakt
    Arenaskolen søger en uddannet pædagog som aktivt kan medvirke til, at Arenaskolen fortsat er en skole og SFO som: Skaber tryghed og bevægelse i vores progressive læringsmiljøer, samt understøtter den profil, der allerede er en integreret del af vores virkelighed.
    • Pædagog
    • Greve
    Få mere info
  • Kernehuset søger uddannet personale til vores vugg...

    Fri kontakt
    I Kernehuset er andelen af uddannet personale høj og alle medarbejdere er dedikeret om kvaliteten i børnehøjde. Vores pædagogiske ståsted bygger på fællesskabet og er funderet på et solidt fundament både at stå på og arbejde ud fra. Alle skal have de bedste muligheder for nærvær, udviklingsmuligheder og sammenhængskraft.
    • Pædagog
    • Greve
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som pædagoger i Taastrup

Herunder ser du udviklingen i udbudte pædagog i Taastrup over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal pædagoger.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte pædagoger i Taastrup over tid

Dato Alle jobs som pædagoger
26. januar 2025 15
25. januar 2025 15
24. januar 2025 17
23. januar 2025 17
22. januar 2025 16
21. januar 2025 15
20. januar 2025 16
19. januar 2025 18
18. januar 2025 18
17. januar 2025 17
16. januar 2025 17
15. januar 2025 19
14. januar 2025 17
13. januar 2025 17
12. januar 2025 19
11. januar 2025 21
10. januar 2025 21
9. januar 2025 27
8. januar 2025 30
7. januar 2025 29
6. januar 2025 27
5. januar 2025 28
4. januar 2025 29
3. januar 2025 30
2. januar 2025 28
1. januar 2025 26
31. december 2024 26
30. december 2024 26
29. december 2024 26
28. december 2024 26
27. december 2024 26