Senior Quality Specialist

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Hele Danmark

Senior Quality Specialist til førende drikkevareproducent med stor vækst

Vil du have stort og bredt ansvar i meget alsidig og afvekslende kvalitetsrolle?

Ligger din erfaring og faglige interesse i spændet mellem kvalitetssikring, fødevareproduktion og auditering, og leder du efter en mulighed for at kunne bringe al din viden i spil og lægge mere på, så har du chancen lige her. Du skal værdsætte en hverdag, hvor ingen dage ligner hinanden, og du er omgivet af en masse forskellige erfarne og kompetente kolleger.

Er du motiveret af vækst og muligheder, kommer du også på det helt rigtige tidspunkt, for det har aldrig været mere spændende i Royal Unibrew. Blandt mange spændende initiativer giver vores samarbejde med PepsiCo og Heineken QA-området en ekstra spændende dimension.

Både tovholder og udførende i velfungerende kvalitetsteam i udvikling

Som vigtig del af et lille team med stort ansvar er du både tovholder og udførende i vores helt afgørende arbejde med at sikre kvalitet og fødevaresikkerhed på tværs af sites – i en tid med historisk stor vækst på tværs af både produktionsapparat og brands. Din base bliver Faxe (naturligvis med fleksibilitet), og ca. hver 14. dag er du på Albani i Odense, samt evt. af og til i Frem i Ribe. Derudover bruger du ca. 10 dage årligt på audits på de forskellige sites. Du kommer til at:

  • Udvikle, implementere og vedligeholde procedurer og instruktioner jfr. certificeringskrav FSSC 22000, ISO 9001, ISO 14001 samt specifikke PepsiCo og Heineken krav
  • Udføre relevante HACCP risikofaktoranalyser i samarbejde med kolleger samt håndtere afvigelser og sparre med produktionen
  • Udføre interne audits og GMP inspektioner
  • Være opdateret på og formidle lovgivning for fødevarer og emballager
  • Udvikle, implementere og vedligeholde processer for valideringer

Du bliver en del af QA/QC området med i alt ca 33 medarbejdere, heraf 6 medarbejdere i QA teamet, der deler dit ønske om at sikre kvaliteten i en travl og spændende hverdag. I QA/QC arbejder vi dedikeret og sætter samtidigt pris på at have det sjovt undervejs.

5+ års med kvalitetssikring, fødevareproduktion, auditering eller lignende

Vi leder efter en erfaren senior profil, der kender til og kan lide at arbejde med kvalitetsikring og produktion, og som derfor også selvstændigt kan lægge en plan og føre den ud i livet. Det kræver både helikopterblik og sans for de detaljer, hvor de potentielle fejl gemmer sig. I forlængelse heraf trives du med hurtige skift i fokus, fx hvis du her-og-nu skal hjælpe produktionen med at forstå og håndtere en hændelse. Du skal motiveres af at have hands on og aktivt hjælpe med at løse opgaver ude i produktionen.

Din erfaring har gjort dig flersproget i den forstand, at du kan tale lige godt med operatører som med direktører. Samtidig tænker du pragmatisk med en god forståelse af balancen imellem at finde det gode kompromis og stå fast, hvis det er nødvendigt for at holde kvaliteten og være i compliance. Derudover rummer dit CV:

  • En kandidatgrad inden for levnedsmidler, kemi eller tilsvarende
  • 5+ års erfaring med kvalitetssikring, fødevareproduktion, auditering eller lignende
  • Kendskab til fødevaresikkerhed herunder HACCP
  • Kendskab til produktion – du har haft din gang i produktionsmiljøer og kan lide det
  • Har arbejdet med en eller flere relevante standarder inden for fødevareindustrien (eksempelvis FSSC22000, IFS eller BRC)
  • Gode sprogkundskaber på både dansk og engelsk, skriftligt og mundtligt

Kontakt og ansøgning

Send venligst din ansøgning med CV via vores hjemmeside. Ansøgningsfristen er 20. august, 2024, vi gennemgår løbende ansøgningerne – så vent ikke for længe med at skrive.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Quality Director Eva Andersen på [email protected] eller telefon 29230087 eller QA Team Leder Janne Christensen på [email protected] eller telefon 29230853

Alle henvendelser behandles naturligvis fortroligt.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Hos Royal Unibrew får du branchens mest dedikerede, energiske og erfarne kolleger. Sammen bygger vi de bedste rammer for et job, der matcher netop din hverdag og dine karrieredrømme.

Royal Unibrew producerer, markedsfører, sælger og distribuerer kvalitetsdrikkevarer. Vi er en sammenslutning af mere end 35 bryggerier og drikkevareproducenter fra hele Danmark, og er især kendt for traditionsrige, lokalt forankrede brands som Faxe Kondi, Egekilde, Royal Beer, Ceres og Odense Pilsner samt partnerbrands som Pepsi MAX og Heineken.

I dag er vi Danmarks andenstørste drikkevarevirksomhed. Vi startede rejsen i 1856 og har stadig i dag et stærkt kommercielt fokus, en klar vækststrategi og en ambitiøs bæredygtighedsstrategi - både herhjemme og internationalt.

Du får over 1500 kolleger i Danmark og mere end 2700 kolleger uden for landet i bl.a. Finland, Italien, Frankrig, Norge, Canada, Holland og de baltiske lande.

Hos os er du med til at udfordre rammerne for bæredygtig produktion og distribution. Du er med til at sikre et bredt udvalg af drikkevarer, vi kan mødes om – på dansegulvet, i 3. halvleg eller over et måltid – samtidig med at du er med til at styrke dansk sport, musik og foreningsliv.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Produktspecialist", og befinder sig i kategorien "Kommunikation, marketing, salg".

Arbejdsstedet er beliggende i Hele Danmark

Jobbet er oprettet på vores service den 31.7.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Produktspecialist

Lignende jobs

  • Product Specialist for Consumer Electronics, Harma...

    Are you passionate about legendary sound, and think it is fun to work with electronic devices? Are you eager to provide the best technical service and help both colleagues and independent partners .
    • Produktspecialist
    • Kvistgård
    Få mere info
  • Deltids Product Specialist søges til XPENG Motors ...

    Vil du være med til at formidle fremtidens mobilitetsløsninger samtidig med at være omgivet af luksuriøse elbiler? Så se denne stilling hos Xpeng Motors i Hillerød måske noget for dig. XPENG Mo..
    • Produktspecialist
    • Hillerød
    Få mere info
  • Playful Product Designer

    ApplyDo you want to work in a playful environment and partake in the creation of the playgrounds of the future? Then you might be exactly the person we are looking for at [xxxxx]To keep u..
    • Produktspecialist
    • Odense SØ
    Få mere info
  • Maintenance Manager

    Are you ready to lead a skilled technical team within maintenance and daily support? Do you want to play a key role in driving improvements and optimizing performance of both heavily automated and .
    • Produktspecialist
    • Skanderborg
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som produktspecialister i Hele Danmark

Herunder ser du udviklingen i udbudte produktspecialist i Hele Danmark over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal produktspecialister i Hele Danmark.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte produktspecialister i Hele Danmark over tid

Dato Alle jobs som produktspecialister
22. januar 2025 149
21. januar 2025 151
20. januar 2025 150
19. januar 2025 150
18. januar 2025 147
17. januar 2025 152
16. januar 2025 152
15. januar 2025 152
14. januar 2025 153
13. januar 2025 152
12. januar 2025 154
11. januar 2025 152
10. januar 2025 155
9. januar 2025 150
8. januar 2025 145
7. januar 2025 147
6. januar 2025 150
5. januar 2025 153
4. januar 2025 153
3. januar 2025 154
2. januar 2025 157
1. januar 2025 162
31. december 2024 165
30. december 2024 167
29. december 2024 172
28. december 2024 172
27. december 2024 171
26. december 2024 171
25. december 2024 173
24. december 2024 175
23. december 2024 174