Product Specialist for Heat/Cooling Meters

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Skanderborg

Har du lyst til en hverdag, hvor ikke to dage er ens og hvor dine tekniske kompetencer konstant udfordres? Er du struktureret og god til at formidle tekniske problemstillinger? Evner du at fastholde input fra markedet og få dem specificeret, så de kan implementeres i vores løsninger? Kunne du tænke dig at blive en del af en international virksomhed i hastig vækst?

Bliv en del af et fagligt stærkt Product Management team i Kamstrup
Kamstrup er en dansk teknologivirksomhed og en af verdens førende leverandører af intelligente måleløsninger. Vi er i rivende udvikling, og satser massivt på udvikling og produktion af intelligent måleudstyr og systemer til trådløs aflæsning af energi- og vandforbrug. Vi øger hele tiden fokusset på vores innovative løsninger, og vi søger derfor en Product Specialist til vores Product Management team for varme/kølemålere.

Med reference til vores Product Team Manager bliver du en del af et team på 5 kollegaer. I vores Product Management team kommer du til at arbejde sammen med en gruppe af dedikerede ingeniører og tekniske specialister, der med en uformel omgangstone løser opgaverne i teamet. Du vil blive mødt med en meget omskiftelig hverdag med afvekslende opgaver, som spænder bredt i det tekniske og kommercielle spektrum.

Et job med stort ansvar

I stillingen som Product Specialist vil du have en stor kontaktflade i organisationen til udviklere, sælgere, marketingsansvarlige og kunder. Du bliver ”the-go-to-guy” på vores markeds- og konkurrentanalyser. Over tid vil du have opbygget en dyb indsigt i vores varme/køle markeder – en indsigt som du vil bringe ind i vores produktudvikling. Sammen med resten af teamet vil du også undervise vores egne sælgere og kunder, hvor du udover at formidle vores løsninger også vil hente værdifuld viden om vores kunder og markeder.

Derudover bliver du ansvarlig for at vedligeholde den kommercielle dokumentation på produkterne, og du skal i samarbejde med salg og marketing udvikle skarpe salgspræsentationer og træningsmateriale. Arbejdet med såvel den kommercielle som tekniske dokumentation vil ske i tæt samarbejde med kollegaer. Med din ekspertviden om vores produkter og løsninger vil du ligeledes støtte vores salgsorganisation rundt om i verden på messer, ligesom det er dig der er med til at give vores besøgende kunder i huset en teknisk forklaring og fængende salgspræsentation. Det er dit job at formidle virkemåden og den værdi vores løsninger skaber for vores kunder.

Udover ovenstående vil du også være ansvarlig for:

• At hjælpe vores tilbudsteknikere i forbindelse med besvarelse af store udbudssager
• At bære ideer og forslag til nye funktioner og produkter ind i organisationen
• At fastholde input fra markedet og få dem specificeret, så de kan implementeres i vores løsninger
• At have tæt kontakt til vores marketingsafdeling og følge op på formidlingen af vores løsninger
• At være single-point-of-contact for vores OEM account managers
• At prissætte vores produkter og løsninger i samarbejde med salg
• At indarbejde value selling i vores kommunikation og dokumentation, så værdien af vores løsninger er tydelige for både kollegaer og kunder

Du skal efter en oplæringsperiode i jobbet forvente mellem 20-30 rejsedage om året.

Din personlighed er vigtig for os
I jobbet som Product Specialist vil du skulle agere i feltet mellem salg og udvikling, og du skal derfor være god til at formidle komplekse løsninger på en simpel måde. Du formår hurtigt at sætte dig ind i vores kunders verden og behov, og evner at omsætte denne viden til løsninger for både vores kunder og Kamstrup. Derudover er du en god teamplayer, der forstår at gøre dine kollegaer gode.

Som person er du udadvendt, og du har let ved at omgås kunder og kollegaer på alle organisationsniveauer. Du er ambitiøs omkring dit ansvarsområde og dine resultater, og du har en veludviklet kvalitetssans, der gør dig i stand til at overholde deadlines.

Du har en faglig baggrund som ingeniør med kommerciel interesse, eksportingeniør eller lignende. Det er ikke et krav, at du har erfaring med varme/kølemålere, men det er afgørende, at du har flair for både det tekniske og kommercielle aspekt. Derudover er det en fordel i jobbet, hvis du har kendskab til elektronik, IT og/eller mekanik.

Det er et krav, at du taler og skriver flydende dansk og engelsk. Taler du derudover tysk, er det en fordel i jobbet.

Vi tilbyder mere end bare et job
Vi tilbyder et job i en international virksomhed, hvor vi hver dag stræber efter at sikre fremdrift og optimering af verdens vand-, varme- og energiressourcer. I den nyoprettede stilling som Product Specialist, får du et job hvor du hver dag er i kontakt med en masse fantastiske mennesker, der alle arbejder for at skabe værdi for vores kunder, og hvor vi tror på at der altid findes en bedre løsning.

Vi tilbyder fleksible arbejdstider og et væld af personalegoder. De tæller bl.a. kantineordning, frugtordning, fri afbenyttelse af eget fitnesscenter, in-house tandklinik, frisørordning og gratis sundhedsklinik. Herudover har vi en aktiv personaleforening.

Vil du være en del af Kamstrup?
Send os din ansøgning ved at søge på nedenstående link. Ansøgningerne behandles løbende, men du kan forvente svar inden for seks uger. Tiltrædelse hurtigst muligt.

Jobbet skal besættes på Kamstrups hovedkontor, som ligger i Stilling mellem Aarhus og Skanderborg.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Product Team Manager, Tor Skjoldpå tlf. 89 93 10 00.

Om Kamstrup
Kamstrup udvikler og producerer innovative løsninger til måling af energi- og vandforbrug. Kamstrup er verdens førende producent af avanceret og innovativt måleudstyr til fjernvarmebranchen og en af de førende europæiske leverandører af intelligente elmålere og andet udstyr til elsektoren.

Kamstrup beskæftiger over 1500 medarbejdere i +20 lande med hovedkontor i Stilling mellem Aarhus og Skanderborg. Kamstrup har en sund økonomi samt høj vækst og satser stærkt på udvikling af teknologi og medarbejdere. Du kan læse mere om Kamstrup via vores hjemmeside og se vores årsregnskab her. Du kan også "følge" Kamstrup på LinkedIn og Facebook, som løbende opdateres med nye stillinger og interessante nyheder.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Produktspecialist", og befinder sig i kategorien "Kommunikation, marketing, salg".

Arbejdsstedet er beliggende i Skanderborg.

Jobbet er oprettet på vores service den 30.7.2019, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Produktspecialist
  • Skanderborg

Lignende jobs

  • Product Owner - Control System SW

    Are you ready to take the next step in your career? Would you like to work in a global environment in the industry of wind energy? Then we've got the opportunity for you! Power Solutions Applic..
    • Produktspecialist
    • Århus N
    Få mere info
  • Product Owner/Control Specialist

    Do you have extensive control engineering experience from the wind industry? Are you an experienced technical leader with solid empowerment and motivational skills to engage highly specialized and .
    • Produktspecialist
    • Århus N
    Få mere info
  • Category Manager

    Are you excited about purchasing and category management? Do you want to be responsible for entire categories at one of the largest DIYretailers in Denmark? Then you might be our new Category Manag..
    • Produktspecialist
    • Brabrand
    Få mere info
  • Produktspecialist i Horsens

    Are you an experienced product developer, who can push the standard for quality products as a technical leader? Then you might be the Senior Product Developer we are looking for to help VELUX devel..
    • Produktspecialist
    • Horsens
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som produktspecialister i Skanderborg

Herunder ser du udviklingen i udbudte produktspecialist i Skanderborg over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal produktspecialister.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte produktspecialister i Skanderborg over tid

Dato Alle jobs som produktspecialister
20. september 2024 0
19. september 2024 0
18. september 2024 0
17. september 2024 0
16. september 2024 0
15. september 2024 0
14. september 2024 0
13. september 2024 0
12. september 2024 0
11. september 2024 0
10. september 2024 0
9. september 2024 0
8. september 2024 0
7. september 2024 0
6. september 2024 0
5. september 2024 0
4. september 2024 0
3. september 2024 0
2. september 2024 0
1. september 2024 0
31. august 2024 0
30. august 2024 0
29. august 2024 0
28. august 2024 0
27. august 2024 0
26. august 2024 0
25. august 2024 0
24. august 2024 0
23. august 2024 0
22. august 2024 0
21. august 2024 0