Markedsanalytiker og produktudvikler til både nutidens og fremtidens energilagring

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Stenlille

Markedsanalytiker og produktudvikler til både nutidens og fremtidens energilagring


Energipriserne har sjældent været så høje som de er nu, og de internationale energimarkeder er enormt volatile. Hvis du har indsigt i og lyst til at arbejde med at forstå disse bevægelser og hvordan de påvirker, og skaber muligheder og begrænsninger for, energihandelsselskaberne, så er her jobbet for dig.

Hos Gas Storage Denmark (GSD), datterselskab i det statsejede Energinet, ejer og driver vi de to danske undergrunds-gaslagre. Vi arbejder overordnet for at fremme den grønne omstilling i Danmark på en både sikker og effektiv måde. GSD er under hastig transformation; fra at være single-commodity metangaslager (naturgas og biometan) arbejder vi frem mod at blive et multi-commodity energilager med flere forskellige energiformer.

Du bliver en nøglespiller i vores arbejde for at transformere gaslagring og gøre lagring af grøn energi levedygtigt over de kommende år – den vigtigste ”enabler” for den grønne omstilling.

Din nye arbejdsplads bliver på vores moderne kontor på gaslageret i Stenlille, men med rig mulighed for at arbejde fleksibelt fra hjemmekontoret, eller fra et andet Energinet-kontor, f.eks. Ballerup. For at gøre den fleksible arbejdsplads effektiv tilbydes du udstyr og møbler til hjemmekontoret.

Markedsanalytiker med fokus på kunderelationen og salg
Som markedsanalytiker hos Gas Storage Denmark er du en del af et innovativt team, der er ansvarlig for udviklingen af nye produkter i gaslagret. Det foregår i tæt i samarbejde med de kollegaer, der står for driften af de to overfladeanlæg og for driften af de underjordiske reservoirs.

Dine arbejdsopgaver omfatter bl.a.:

  • Produktudvikling af kundespecifikke og standardiserede lagerprodukter i overensstemmelse med gældende forretningsmodel, samt udvikling af nye, grønne lagerprodukter, begge dele i tæt samarbejde med både kollegaer og kunder
  • Markedsovervågning og rapportering på trends, med skarpt øje for eventuelle salgsmuligheder, herunder at give input til ledelsen på salgsstrategi
  • Deltage i bilaterale forhandlinger med lagerkunder og udfærdigelse af kontrakter
  • Arrangere og afholde auktioner, herunder opstilling og publicering af auktionsregler mv.
  • Front Office arbejde – herunder kundeservicering, fakturering, kontrakt- og kapacitetshåndtering i vores kundeplatform
  • At bistå udarbejdelse af Business Cases, særligt omkring de finansielle vurderinger af investeringer

Du kan se frem til et meningsfuldt job, hvor du spiller en vigtig rolle i at skabe mest mulig værdi med samfundets infrastruktur og bidrage til at de grønne gasser kan indfri deres fulde potentiale. Samtidig bliver du en del af et fagmiljø, hvor det kommercielle og det tekniske går hånd i hånd.

Afdelingen Business Operations består af 9 specialister med god variation i kulturelle og uddannelsesmæssige baggrunde og vidt forskellige opgaver. Det skaber en god dynamik i teamet, hvor man kan lære noget af alle, og alle kan lære noget af dig. Der er en meget uformel omgangstone og god stemning i afdelingen.

Du er kundeorienteret og har ideelt erfaring med energimarkederne
Den væsentligste faglige forudsætning er en god, solid forståelse for energimarkederne og deres udvikling, samt forretningsmodellerne i disse markeder. Din baggrund kan f.eks. være som økonom, cand.merc. eller tilsvarende, men forståelsen for energimarkederne og forretningsmodellerne er vigtigere end den faglige baggrund, da det er den indsigt og forståelse, der er afgørende for at kunne udvikle nye produkter både i det eksisterende marked, og i de nye grønne markeder. Nogle års erfaring er fint, men du kan også meget vel være nyuddannet.

Du evner at arbejde alene, men også at opsøge nødvendig sparring og støtte, så snart behovet opstår. Du trives med at arbejde i et kundeorienteret miljø, med fokus på hvilket lagerprodukt, der skaber mest mulig værdi for både køber og sælger.

Du er systematisk, behersker dansk og engelsk på forretningsniveau og formår at holde overblikket over sammensatte og nogle gange komplekse kontrakter. Det er naturligt for dig at danne relationer til kollegaer, kunder og øvrige samarbejdspartnere. Du trives i et dynamisk, og meget lidt rutinepræget arbejdsmiljø, hvor nye ideer og initiativer er helt centrale og mødes med opbakning og støtte fra ledelsen.

Ansøgning og kontakt
end din ansøgning med cv og andre relevante bilag via linket ”send ansøgning”, så vi har den senest 10. januar 2022. Vi forventer at holde samtaler 17. og 21. januar (1. samtale online og 2. samtale i Stenlille). Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Senioranalytiker Iliana Nygaard på telefon 61 24 34 03 eller afdelingsleder Rune Gjermundbo på telefon 61 24 02 14. Du kan læse mere om vores virksomhed www.gasstorage.dk.

Gas Storage Denmark A/S ejer og driver de to underjordiske gaslagre i Danmark. Vi er et datterselskab i Energinet-koncernen, som varetager samfundets interesser, når Danmark skal forsynes med el og gas, og energisystemet omstilles til grøn energi. Vores kultur hænger tæt sammen med vores samfundsansvar, og vi arbejder aktivt med FN’s verdensmål omkring bæredygtig energi, klimaindsats, partnerskaber for handling samt industri, innovation og infrastruktur. Ved at vise vejen for grøn omstilling kan vi være med til at løse den globale klimaudfordring. Nye løsninger kræver, at vi evner at se problemstillinger fra mange vinkler, og derfor er mangfoldighed et nøgleord i vores kultur. Vi bestræber os på at lytte, involvere og dele vores viden. Med afsæt i værdierne mod og tillid lægger vi vægt på hele tiden at udvikle os som organisation og som mennesker.

Se film om Energinet.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Produktspecialist", og befinder sig i kategorien "Kommunikation, marketing, salg".

Arbejdsstedet er beliggende i Stenlille.

Jobbet er oprettet på vores service den 22.12.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Produktspecialist
  • Stenlille
  • Mandag den 10. januar 2022

Lignende jobs

  • Quality Engineer at Novo Nordisk Engineering

    Quality Engineer at Novo Nordisk EngineeringDoes the idea of integrating Quality into Automation & IT excite you? And do you thrive on providing the best solutions for the customers? Then you’l..
    • Produktspecialist
    • Kalundborg
    Få mere info
  • Salgsassistent - 37 timer

    Vi søger lige nu en merchandiser, der besøger og servicerer vores REMA 1000 butikker i og omkring Køge og ned mod Haslev Er du butiksuddannet indenfor dagligvarehandlen? Har du en god ordenssans?.
    • Produktspecialist
    • Køge
    Få mere info
  • Quality Engineer at Novo Nordisk Engineering

    Quality Engineer at Novo Nordisk Engineering Does the idea of driving quality activities on large, complex pharma building projects excite you? And do you thrive on working with highly skilled .
    • Produktspecialist
    • Kalundborg
    Få mere info
  • Bliv proceskonsulent og skab værdi gennem innovati...

    Drives du af at løse konkrete udfordringer i en kompleks organisation? Har du erfaring med design thinking og grafisk facilitering? Bliv en nøglespiller i Vurderingsstyrelsens kontor for Procesopti..
    • Produktspecialist
    • Roskilde
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som produktspecialister i Stenlille

Herunder ser du udviklingen i udbudte produktspecialist i Stenlille over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal produktspecialister.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte produktspecialister i Stenlille over tid

Dato Alle jobs som produktspecialister
23. november 2024 0
22. november 2024 0
21. november 2024 0
20. november 2024 0
19. november 2024 0
18. november 2024 0
17. november 2024 0
16. november 2024 0
15. november 2024 0
14. november 2024 0
13. november 2024 0
12. november 2024 0
11. november 2024 0
10. november 2024 0
9. november 2024 0
8. november 2024 0
7. november 2024 0
6. november 2024 0
5. november 2024 0
4. november 2024 0
3. november 2024 0
2. november 2024 0
1. november 2024 0
31. oktober 2024 0
30. oktober 2024 0
29. oktober 2024 0
28. oktober 2024 0
27. oktober 2024 0
26. oktober 2024 0
25. oktober 2024 0
24. oktober 2024 0