Product Manager - Værktøj & Befæstelse

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Vejen

Vil du være en del af produktområdet værktøj og befæstelse, herunder produktkategorierne el- og håndværktøj, bore, skære og slib. Hvis svaret er ja, får du ansvaret for at fortsætte arbejdet med at udbygge Solars position i markedet, som den aktive samarbejdspartner for både sælgere, kunder og leverandører.

Solar er en af Europas førende sourcing- og servicevirksomheder og har fokus på online handel samt logistik. Med udgangspunkt i et professionelt samarbejde med anerkendte producenter i markedet, tilbyder vi kunderne et bredt sortiment. Samspillet med kunderne bygger på stor faglig indsigt, der gør, at kunderne ikke kun får det de beder om, men det de har behov for.

Du bliver en del af Category Management under kategorien Tools & Fastening. Category Management er globalt organiseret, og du vil derfor have kolleger i andre lande og arbejde på tværs af Solar-landene. Du vil referere til Category Manager for Tools & Fastening, som er placeret i Danmark. Vores succeskriterier er at sikre profitabel vækst sammen med Solars salgsorganisation.

Du vil som udgangspunkt få base på vores hovedkontor i Vejen. Landsdækkende aktiviteter vil være en naturlig del af din dagligdag.

Dine opgaver og ansvarsområder
Som Product Manager får du ansvaret for produktsortimentet el- & håndværktøj, bore, skære, slib ud mod alle Solars kundevertikaler, og du bliver dermed ansvarlig for at sikre at områderne udvikler sig profitabelt. Du bygger du bro mellem salgsorganisationen og markedsorganisationen i Solar. Det er dig, der er ansvarlig for at igangsætte og deltage i strategiske tiltag på produktområdet i samarbejde med Category Manager på området. Dette kan fx omfatte eksekvering af nye produktintroduktioner og forretningsudviklende projekter. Dine opgaver i dagligdagen vil også omfatte prissætning ud mod kunderne, backup til sælgerne, kampagneudarbejdelse, håndtering af masterdata, oprettelse og vedligeholdelse af produktsortimentet m.v.

I tæt samarbejde med Category Manager hjælper du salgsorganisationen for Værktøj og Befæstelse med at afdække den rigtige markedspris, så vi altid fremstår konkurrencedygtige. Gennem planlægning skaber du sammenhæng mellem produktsortiment og vores ambitiøse mål. Du bliver kommercielt ansvarlig for produktområdet, og foruden Category Management får du et tæt samarbejde med specialsalgsorganisationen for Værktøj og befæstelse.

Du har ligeledes ansvaret for, at dit sortiment hele tiden fremstår indbydende og præsentabelt i virksomhedens webshop.

Dine kvalifikationer
Den rette kandidat har +3 års erfaring omkring marked/kunder/leverandører inden for produktområdet. For at få succes i jobbet er du naturligvis fagligt velfunderet, og du har gennem en længere periode haft succes i en lignende stilling med produktansvar og fokus på sortimentsudvikling. Vi forestiller os, at du har en videregående teknisk og/eller kommerciel uddannelse.

Som person er du analytisk, struktureret og kan håndtere en bred produktportefølje. Vi lægger stor vægt på, at du kan tage ansvaret for dit eget sortiment, og vi forventer at du kan tage handling, når det er nødvendigt. Du er en god købmand og har kommerciel indsigt, der gør dig i stand til at håndtere komplekse leverandøraftaler. Din stresstærskel er høj, og du formår at holde humøret højt – også når der er pres på.

Med et højt drive trives du i en travl og performanceorienteret hverdag, hvor du konstruktivt og selvstændigt håndterer alsidige opgaver. Du agerer proaktivt, læser markedet og kunderne, opsøger mulighederne og følger dine initiativer til dørs. Du er en erfaren bruger af Office-pakken, og du bruger bl.a. analyseværktøjerne heri til at skabe overblik og håndtere prissætningen af dit sortiment.

Vi tilbyder dig et spændende, selvstændigt og udviklende job i en meget dynamisk organisation med plads til både faglig og personlig udvikling.

Er du blevet nysgerrig?
Kontakt meget gerne Category Manager, Henrik Szkopek, på 29 69 80 19 for en uforpligtende snak om stillingen.

Ansøg hurtigst muligt og senest den 27. juni
Lyder dette som et naturligt next step i din karriere? Så send din motiverede ansøgning og dit CV allerede i dag. Vi behandler ansøgningerne løbende, og vi glæder os til at høre fra dig.

Hvem er vi?

Solar er en stærk europæisk sourcing- og servicevirksomhed inden for el, vvs, industri og klima/energi. Solar står for effektivisering og tilbyder digitale løsninger, som gør vores kunder til vindere. Vi føler, at vi bør drive den grønne omstilling, og vi leverer branchens bedste løsninger, der sikrer bæredygtig brug af ressourcer. Hos Solar får du derfor 3.000 kolleger i ryggen, som er ambitiøse og ser dit potentiale. Hvis du er klar til at løfte både vores og vores kunders forretning, så er vi klar til at stå sammen med dig.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Produktspecialist", og befinder sig i kategorien "Kommunikation, marketing, salg".

Arbejdsstedet er beliggende i Vejen.

Jobbet er oprettet på vores service den 10.6.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Produktspecialist
  • Vejen

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som produktspecialister i Vejen

Herunder ser du udviklingen i udbudte produktspecialist i Vejen over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal produktspecialister.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte produktspecialister i Vejen over tid

Dato Alle jobs som produktspecialister
11. november 2024 1
10. november 2024 1
9. november 2024 1
8. november 2024 1
7. november 2024 1
6. november 2024 1
5. november 2024 1
4. november 2024 1
3. november 2024 1