Stærke energiprofiler søges til klimahandling

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Albertslund

Vil du lægge sporene til fremtidens energisystem, når vi sammen med kommuner, regioner, universiteter og virksomheder sætter fart i den grønne omstilling? Så har du muligheden for at blive en del af energiomstillingsteamet i Gate 21 i en af flere ledige stillinger.

Brænder du for at skabe et klimaneutralt samfund, se ting i sammenhæng, og får du energi af at bringe mennesker og synspunkter sammen og finde løsninger? Så har vi jobbet til dig i en af Danmarks allerbedste grønne organisationer. Vi er med helt i front, når vi gennem tværfaglige partnerskaber er med til at finde og implementere grønne løsninger. Vi søger flere kollegaer - både dig, der måske har fem til syv års relevant erfaring, og dig, der er nyuddannet og kan dine ting.

Dine arbejdsopgaver

Vi søger en seniorprojektleder og en projektmedarbejder inden for tre områder:

  • strategisk energiplanlægning og klimaplaner,
  • lokal forankring og værdiskabelse af VE-anlæg i landdistrikter,
  • lokale fælles varmeløsninger og energifællesskaber, fx termonet.

Opgaverne vil variere efter din profil. I arbejdet med strategisk energiplanlægning og klimaplaner vil du være med i energiprojekter, der samler kommuner, forsyningsselskaber og vidensinstitutioner i strategisk samspil om fremtidens energisystem. Du vil have en tæt kontakt med energi- og varmeplanlæggere i både kommuner og forsyningsselskaber samt andre stærke aktører inden for den grønne omstilling. Så du skal både have styr på det energifaglige og kunne læse et rum med tunge beslutningstagere.

I arbejdet med lokal forankring og værdiskabelse af VE-anlæg i landdistrikter bliver du en del af Ren Energi Lolland-partnerskabet, der arbejder for at udvikle Lolland til en grøn ressource-ø. Her vil du både komme til at arbejde med erhvervsrettede analyser, projekter og workshops, borgernære aktiviteter, samt videreudvikling af vores formidlingscenter og uddannelsesindsats for vedvarende energi på Lolland.

I arbejdet med lokale fællesvarmløsninger og energifællesskaber vil du indgå i energiprojekter, der understøtter kommuner og regioner i det konkrete arbejde med at udfase naturgas- og oliefyr. Hovedvægten af dit arbejde vil bestå i at formidle alternative opvarmningsmuligheder på blandt andet borgermøder, men du skal også udarbejde vejledningsmateriale til kommuner og borgergrupper.

Du skal forvente en vis transport til eksterne møder primært i Østdanmark (vi har en delebilsordning, naturligvis). Dine opgaver kan dække over projektledelse, facilitering af workshops, netværksmøder og webinarer. Du vil i høj grad selv kunne være med til at påvirke dine opgaver, og du vil løbende være med i udviklingen af nye projekter og ad hoc-opgaver.

Du er

  • et imødekommende energimenneske med et naturligt drive og engagement i den grønne omstilling.
  • initiativrig og trives i samarbejdet med kommuner, regioner, virksomheder og vidensinstitutioner.

Derudover forventer vi, at du

  • Er energigeneralist med en relevant baggrund fra universitet eller erhvervserfaring
  • kan skabe gode, tillidsfulde relationer og er i stand til at motivere dine omgivelser til at arbejde sammen med dig
  • finder løsninger og veje også i svært terræn
  • er udviklings- og løsningsorienteret
  • er en god formidler i både skrift og tale
  • kan arbejde selvstændigt og struktureret, og sætter en ære i at levere kvalitet til tiden

Vi er klar til at tage godt imod dig

Vi er et team på 11 engagerede kolleger, som arbejder bredt med energidagsordenen. Vi har et arbejdsfællesskab, hvor humor og en uhøjtidelig omgangstone er kulturen. Vi vægter forskelligheden i vores kompetencer højt og arbejder sammen for at løfte vores projekter og sikre klimahandling.

I Gate 21 får du i det hele taget et anerkendende, alsidigt, kreativt og uformelt arbejdsmiljø og mulighed for at skabe handling på komplicerede samfundsproblemer.

Om Gate 21

Gate 21 er en non-profit partnerorganisation, der samler ambitiøse regioner, kommuner, virksomheder og vidensinstitutioner, der vil den grønne omstilling. Sammen udvikler og tester vi energi- og ressourceeffektive løsninger i en række projekter. Vi er en organisation i vækst med cirka 70 medarbejdere, der arbejder tæt sammen med vores mere end 90 partnere og medlemmer.

Løn- og ansættelsesforhold

Der er tale om en fast stilling på 37,5 time om ugen. Derudover har vi frokostordning, flextid med mulighed for hjemmearbejde og firmapension med attraktiv sundhedspakke.

Ansøgning og kontakt

Send din ansøgning med CV og andre relevante bilag via linket.

Skynd dig at sende en ansøgning – præciser gerne din præferencer i arbejdsopgaver. Ansøgning senest den 17. september 2023.

Har du spørgsmål til jobbet, er du meget velkommen til at kontakte programchef Jens Skov-Spilling på 23 81 79 77 eller sekretariatsleder for Ren Energi Lolland Tim Larsen Tannhof på 5125 6196.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Projektleder", og befinder sig i kategorien "Ledelse og personale".

Arbejdsstedet er beliggende i Albertslund.

Jobbet er oprettet på vores service den 1.9.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Projektleder
  • Albertslund
  • Søndag den 17. september 2023

Lignende jobs

  • Projektchef

    Er du en erfaren projektleder fra byggebranchen, som er klar til dit næste skridt? Finder du logistikstyring, byggepladsdrift og struktur spændende? Og vil du med på en vækstrejse, som allerede e..
    • Projektleder
    • Storkøbenhavn
    Få mere info
  • Product Owner

    If you're passionate about making a real difference in healthcare and leveraging your product management skills to drive impactful change, then [xxxxx] Digital Data & IT (DD&IT) is where you..
    • Projektleder
    • Ballerup
    Få mere info
  • Projektleder til [xxxxx] i Ørestad

    Projektleder søges til organisation/virksomhed i 2300 København S
    • Projektleder
    • København S
    Få mere info
  • Teknisk projektleder for Bygningsdrift i [xxxxx] (...

    Vil du være en af nøglepersonerne i forhold til teknikken i alle vores bygninger, både når der renoveres og under den daglige drift?[xxxxx]s Bygningsdriftsafdeling søger en kompetent o..
    • Projektleder
    • Herlev
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som projektledere i Albertslund

Herunder ser du udviklingen i udbudte projektleder i Albertslund over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal projektledere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte projektledere i Albertslund over tid

Dato Alle jobs som projektledere
26. november 2024 6
25. november 2024 6
24. november 2024 7
23. november 2024 7
22. november 2024 7
21. november 2024 7
20. november 2024 7
19. november 2024 5
18. november 2024 6
17. november 2024 6
16. november 2024 6
15. november 2024 6
14. november 2024 5
13. november 2024 6
12. november 2024 5
11. november 2024 5
10. november 2024 5
9. november 2024 5
8. november 2024 5
7. november 2024 5
6. november 2024 4
5. november 2024 3
4. november 2024 3
3. november 2024 2
2. november 2024 2
1. november 2024 2
31. oktober 2024 2
30. oktober 2024 2
29. oktober 2024 2
28. oktober 2024 2
27. oktober 2024 2