Vikarstilling: [xxxxx] søger en barselsvikar for en af [xxxxx] Ejendommes projektledere.

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Vikar - Hele Sjælland

ZBC søger en barselsvikar for en af ZBC Ejendommes projektledere.


ZBC har, som en af Danmarks største erhvervsskoler, behov for at have en agil ejendomsorganisation, der tilpasser bygninger og faciliteter til gældende behov på uddannelsesområdet.

Projektlederne i ZBC Ejendomme står derfor både for udviklings- og driftsprojekter, der understøtter uddannelserne og skolens vækst bedst muligt.

Om jobbet

Som projektleder vil du sammen med ZBC Ejendommes øvrige projektledere og supportteam udføre opgaver på ZBC’s uddannelsessteder i Holbæk, Køge, Næstved, Ringsted, Roskilde, Slagelse og Vordingborg. Ideelt set er du vant til at drive projekter på egen hånd - med både interne og eksterne interessenter, men du kan også glide let ind i rollen, som støtte for dine kolleger. Vi har mange projekter, der skal holdes i gang, men også et godt fællesskab og en uformel omgangstone, hvor der er plads til, at den enkelte kan udvikle både sine faglige og personlige kompetencer.

Dine arbejdsopgaver vil være, at:

  • lede projekter fra start til slut, herunder bygge- og udviklingsprojekter.
  • varetage den løbende kommunikation med både eksterne og interne interessenter i alle projektets faser.
  • indhente tilbud og priser fra eksterne tilbudsgivere og udarbejde kravspecifikationer til udbudsmateriale i samarbejde med ZBC Indkøb.
  • opstille budgetter.

For at få succes i rollen forventer vi, at du:

  • er uddannet som arkitekt, bygningskonstruktør, ingeniør eller lignende, samt har relevant erhvervserfaring.
  • kan overholde projektets leverancer og milepæle og er vant til at levere færdige resultater til tiden.
  • er proaktiv og kan byde ind med forslag ift. optimering af processer både i hverdagen og i projekter.
  • er servicemindet og kan fastholde andre i dine projekter.
  • er vant til at indgå i forhandlinger med eksterne partnere.
  • har et digitalt mindset og erfaring med digitale værktøjer - fx Autocad, Revit og Adobe.

Om os

På ZBC bliver du en del af en arbejdsplads, hvor dine opgaver og din dagligdag foregår sammen med mange talentfulde og engagerede kolleger, der med hver sin faglighed bidrager til, at vores mere end 6.000 elever og kursister dagligt får en god faglig og social oplevelse. Det er en styrke at have kollegaer med forskellige faglige og personlige baggrunde, og derfor vil du opleve, at vi hver dag arbejder for at spille hinanden gode, og at samskabelse på tværs af fagligheder er en stor del af vores hverdag og DNA på ZBC.

Ansættelse

Stillingen er et barselsvikariat på fuldtid, der løber frem til udgangen af januar 2022. Vi glæder os til at byde dig velkommen hurtigst muligt eller senest den 1. marts 2021.

Ansættelsesområdet er ZBC med primært arbejdssted i Ringsted. Da skolen har adresser i 8 byer på Sjælland, er det dog vigtigt, at du kan komme rundt til alle skolens afdelinger. Det er derfor en fordel, hvis du har kørekort og bil til rådighed.

Ansættelsen finder sted i henhold til gældende overenskomst for Akademikere i Staten mellem Finansministeriet og en række akademikerorganisationer.

Som uddannelsesinstitution indhenter vi børneattest i forbindelse med en eventuel ansættelse.

Ansøgning

Er ovenstående job noget for dig? Så klik på knappen ”Søg jobbet” nederst i stillingsopslaget og upload ansøgning, CV samt relevante uddannelsesbeviser.

Vi skal have din ansøgning senest mandag d. 18. januar 2021 kl. 12.00. Ansøgninger modtages ikke efter ansøgningsfristens udløb. Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 3 og 4, 2021.

Vi opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset personlig baggrund til at søge stillingen. Vi lægger ved besættelsen af stillingen alene vægt på kvalifikationer og kompetencer.

Har du spørgsmål, eller ønsker du yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte:

Malene Hjorth, koordinator i ZBC Ejendomme på tlf. 31935724 eller på mail [email protected].

Jacob Eriksen, projektleder i ZBC Ejendomme på tlf. 22226944 eller på mail [email protected].

Hvem er vi?
ZBC har over 6.000 årselever, cirka 1.000 ansatte, en omsætning på 710 millioner og adresser i 8 byer på Sjælland. Vi udbyder mere end 40 forskellige erhvervsuddannelser og har teknisk gymnasium og handelsgymnasium, ligesom vi tilbyder efter- og videreuddannelse inden for mange brancher. Derudover har vi mange faglige og sociale miljøer. Hos os er der fokus på den enkelte elev, men vi lægger også vægt på, at vores elever er en del af et stærkt fællesskab. Selv om vi er en stor skole, er vores primære mission at bevare bredden i uddannelsestilbuddet og have en høj kvalitet i uddannelserne. Vores skole er også internationalt orienteret, så elever på alle uddannelser har mulighed for at komme i praktik i udlandet. Vi har samtidig fokus på, hvad ZBC’s arbejde betyder for vores samfund og ikke mindst for vores mange elever, kursister, samarbejdspartnere og virksomheder.

ZBC er UNESCO Verdensmålsskole
På ZBC uddanner vi til fremtiden, og vi er stolte over, at ZBC er UNESCO Verdensmålsskole. Med afsæt i et globalt netværk og med et stort fokus på at fremme bæredygtig udvikling globalt, nationalt og lokalt støtter vi vores elever og kursister i at blive reflekterende medborgere. Hver dag arbejder vi på forskelligvis med FN’s 17 verdensmål både i undervisningen og i driften af ZBC. Når vi sætter fokus på verdensmålene, lærer vores elever og kursister om globalt medborgerskab og bæredygtig udvikling. Områder, der kommer til at definere fremtidens arbejdsmarked og medarbejdere.

ZBC
Vær med. Verden er til at forandre.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Projektleder", og befinder sig i kategorien "Ledelse og personale".

Arbejdsstedet er beliggende i Hele Sjælland

Jobbet er oprettet på vores service den 22.12.2020, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Projektleder
  • Hele Sjælland

Lignende jobs

  • Projektleder til vores strategiske mærkesag

    Fri kontakt
    Danske produktionsvirksomheder har brug for dig til at lede arbejdet med vores vigtige mærkesag – Arbejdskraft i verdensklasse. I DI Produktion, Dansk Industris største branchefællesskab, søger vi en ny kollega, der kan lede vores arbejde med at sikre arbejdskraft i verdensklasse til vores medlemmer.
    • Projektleder
    • København V
    Få mere info
  • Projektleder med fokus på HVAC og bæredygtighed

    Vi søger en engageret og erfaren projektleder med et stærkt fokus på HVAC (Heating, Ventilation, and Air Conditioning) til at lede og styre projekter inden for renovering og erhvervsindretninger. H..
    • Projektleder
    • Valby
    Få mere info
  • Projektleder i Taastrup

    Har du det bedst, når du selvstændigt styrer projekter i mål fra A til Z? Ser du dig selv i en serviceorienteret entreprenørvirksomhed, hvor gode relationer og kompetent faglig sparring er i højsæd..
    • Projektleder
    • Taastrup
    Få mere info
  • Erfaren rådgiver/Projektleder til tværfaglige spil...

    Projektleder søges til organisation/virksomhed i 2300 København S
    • Projektleder
    • København S
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som projektledere i Hele Sjælland

Herunder ser du udviklingen i udbudte projektleder i Hele Sjælland over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal projektledere i Hele Sjælland.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte projektledere i Hele Sjælland over tid

Dato Alle jobs som projektledere
28. december 2024 309
27. december 2024 311
26. december 2024 309
25. december 2024 311
24. december 2024 309
23. december 2024 303
22. december 2024 301
21. december 2024 296
20. december 2024 289
19. december 2024 267
18. december 2024 256
17. december 2024 243
16. december 2024 245
15. december 2024 257
14. december 2024 255
13. december 2024 260
12. december 2024 252
11. december 2024 248
10. december 2024 244
9. december 2024 228
8. december 2024 246
7. december 2024 247
6. december 2024 248
5. december 2024 240
4. december 2024 247
3. december 2024 244
2. december 2024 240
1. december 2024 259
30. november 2024 262
29. november 2024 264
28. november 2024 273