Forskningsinteresseret projektsygeplejerske, fysioterapeut, ergoterapeut, neurofysiologiassistent eller lignende

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Hvidovre

Vil du bidrage til at udvikle og afprøve nye behandlingsmetoder af hjernesygdomme ved hjælp af hjernestimulation? Er du interesseret i forskning og i at indgå i et tværfagligt team af forskere og klinikere, så er det måske dig, vi leder efter?

Du er en erfaren sygeplejerske, fysioterapeut, ergoterapeut eller neurofysiologiassistent, der har lyst til nye udfordringer i et sprudlende, internationalt forskningsmiljø med højt tempo og en bred pallette af igangværende projekter og nye ideer.

Danish Research Centre for Magnetic Resonance (DRCMR)

DRCMR er et internationalt højt profileret forskningscenter på Hvidovre Hospital, der arbejder tværvidenskabeligt med billeddannelse og hjernestimulation inden for basal og klinisk neurovidenskab. Centret har over 80 forskere og studerende fra mere end 20 forskellige lande tilknyttet. Vores arbejdssprog er primært engelsk, dog vil patientkontakten mest foregå på dansk. Vi er i høj grad finansieret af eksterne forskningsmidler, og derfor er det også helt afgørende for os, at vores forskning er relevant og i verdensklasse. For mere information se www.drcmr.dk.

Din stilling

Du bliver en del af vores nye Klinik for Hjernestimulation. Her skal du i fællesskab med det øvrige personale være med til at gennemføre større behandlingsforsøg som del af kliniske forskningsprojekter. Patienter med forskellige sygdomme (depression, multipel sklerose, Parkinsons sygdom) skal her behandles med forskellige former for ikke-invasiv hjernestimulation(transkraniel magnetisk stimulation (TMS), transkraniel elektrisk stimulation (TES) og transkraniel ultralydsstimulation (TUS)) i forløb af forskellig varighed. Du vil blive del af et team af forskere og studerende med forskellige faglige baggrunde og erfaring. Arbejdet omfatter bl.a. indkaldelse og kommunikation med patienter, klinisk og neuropsykologisk testning, udførelse af selve hjernestimulationen samt indsamling og kvalitetssikring af data, bl.a. i Sundhedsplatformen og RedCAP.Arbejdsgangene giver mulighed for at sparre med de andre forskere, som er involveret i forskningsprojekterne og kræver desuden en del koordinering af patientforløb, behandlingslokaler og tidsplaner imellem alle involverede. Du vil også blive ansvarlig for en række praktiske opgaver, som vi i fællesskab definerer, fx bestilling af varer eller lign. for at sikre den daglige drift.

Vi tilbyder

Vi tilbyder en spændende stilling i et tværvidenskabeligt forskningsmiljø med mange udfordrende opgaver. I din dagligdag vil du møde patienter med forskellige neurologiske og psykiatriske lidelser og bidrage til at udvikle og afprøve nye spændende behandlingsformer, som vi håber kan bidrage til at fremme patienternes livskvalitet. Din hverdag vil i høj grad bestå af at gennemføre behandlingssessioner og koordinere patienternes forløb i forskellige forskningsprojekter. Arbejdstiden ligger som udgangspunkt i dagtimerne på hverdage, muligvis med enkelte behandlinger i weekenden, hvis dette giver bedst mening for patienten og det øvrige personale i klinikken. Der er ingen kliniske vagter eller aften-/natarbejde.

DRCMR har en flad organisatorisk struktur, hvor vi løser opgaver i fællesskab, og hvor der altid er mulighed for at sparre med kollegerne. Vi har fokus på grundigheden og kvaliteten af vores arbejde. Forskningen i Klinik for Hjernestimulation udgør en vigtig del af DRCMRs forskning, og du vil derfor blive en vigtig del vores forskningsmiljø. Vi holder fx løbende gruppemøder, forskningsmøder og personalemøder.

Vi forventer, at du:

  • er uddannet sygeplejerske, fysioterapeut, ergoterapeut, neurofysiologiassistent eller lign., gerne med nogle års erfaring.
  • er servicemindet og gerne arbejder i teams.
  • har lyst til at bidrage til gennemførslen af strukturerede og effektive forskningsstudier.
  • er fleksibel i forhold til arbejdsopgaver, da de både vil bestå af komplekse forskningsrelaterede problemstillinger samt opgaver af mere lavpraktisk karakter, ligesom samarbejdspartnerne kan variere fra studie til studie.
  • er fortrolig med at kommunikere på både dansk og engelsk.
  • er fortrolig med kliniske IT-systemer (specielt Sundhedsplatformen) og ikke er bange for at kaste dig ud i at lære nye IT-systemer og forskningsmetoder.

Erfaring med forskning, patientkontakt, hjernestimulation og elektrofysiologi er en fordel, men ikke en forudsætning for at søge stillingen.

Løn og ansættelse

Stillingen er fuld tid i 3 år med mulighed for forlængelse. Forventet startdato er d. 1. september 2023 eller snarest derefter. Lønnen fastsættes i henhold til gældende overenskomst og afhænger af personlige kvalifikationer.

Kontakt og ansøgning

Hvis du vil vide mere om stillingen, kan du kontakte Professor og forskningsleder Hartwig Siebner på [email protected] eller på telefon 51155951.

Ansøgningsfristen er mandag d. 12. juni 2023. Ansøgningen indsendes via Region Hovedstadens jobportal. Du bedes vedlægge motiveret ansøgning, CV samt relevante eksamenspapirer. Alle interesserede kandidater opfordres til at søge uanset alder, køn, etnisk baggrund mv.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Projektleder", og befinder sig i kategorien "Ledelse og personale".

Arbejdsstedet er beliggende i Hvidovre.

Jobbet er oprettet på vores service den 24.5.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Projektleder
  • Hvidovre
  • Mandag den 12. juni 2023

Lignende jobs

  • Projektleder til vores strategiske mærkesag

    Fri kontakt
    Danske produktionsvirksomheder har brug for dig til at lede arbejdet med vores vigtige mærkesag – Arbejdskraft i verdensklasse. I DI Produktion, Dansk Industris største branchefællesskab, søger vi en ny kollega, der kan lede vores arbejde med at sikre arbejdskraft i verdensklasse til vores medlemmer.
    • Projektleder
    • København V
    Få mere info
  • Projektleder til El- og Graveopgaver

    Hos [xxxxx] søger vi en engageret projektleder, der ønsker at bidrage til den grønne omstilling og imødekomme det voksende behov for strøm i Danmark. Med vores omfattende aktiviteter og kommende .
    • Projektleder
    • Brøndby
    Få mere info
  • BMS-projektleder

    Kan du lide at lave intelligente tekniske løsninger, der gør hverdagen simpel for kunden? Vil du være med til at styre projekter, der gør bygninger til meget mere end bare vægge og et tag? Har du e..
    • Projektleder
    • Brøndby
    Få mere info
  • Senior Project Management Advisor

    Do you want to be part of a global team of humanitarian professionals who help DRC Senior Management Teams to excel in project and programme management? Then this may be just the role for you! .
    • Projektleder
    • København
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som projektledere i Hvidovre

Herunder ser du udviklingen i udbudte projektleder i Hvidovre over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal projektledere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte projektledere i Hvidovre over tid

Dato Alle jobs som projektledere
8. januar 2025 2
7. januar 2025 2
6. januar 2025 2
5. januar 2025 2
4. januar 2025 2
3. januar 2025 2
2. januar 2025 2
1. januar 2025 2
31. december 2024 3
30. december 2024 2
29. december 2024 2
28. december 2024 2
27. december 2024 3
26. december 2024 2
25. december 2024 2
24. december 2024 2
23. december 2024 2
22. december 2024 2
21. december 2024 4
20. december 2024 4
19. december 2024 4
18. december 2024 4
17. december 2024 3
16. december 2024 3
15. december 2024 3
14. december 2024 3
13. december 2024 1
12. december 2024 1
11. december 2024 1
10. december 2024 1
9. december 2024 1