It-projektleder søges til Udlændinge- og Integrationsministeriet

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København K

Brænder du for it-projektledelse, og vil du være en del af et stærkt, projektfagligt team? Udlændinge- og Integrationsministeriets departement søger en projektleder til Koncern It’s Program og projektenhed.

Lidt om alt det, vi tilbyder
Udlændinge- og Integrationsministeriet er godt på vej til at have implementeret Digitaliseringsstrategi 2021, og foran venter Digitaliseringsstrategi 2024, som er under udarbejdelse. Strategien har f.eks. bragt projekter om øget brug af biometri, modning af it-organisationen, forbedret brug af data og modernisering af forretningskritiske sagsbehandlingssystemer med sig. Yderligere og forbedret digital understøttelse af ministeriets forretning er generelt højt prioriteret – her skal også fremhæves et særligt fokuspunkt i strategien, som er implementeringen af en række vigtige it-systemer i EU’s Schengensamarbejde. Ministeriets del af den samlede danske implementering af it-systemerne har udkrystalliseret sig i vores Schengen it-program, som pt. bl.a. omfatter et nyt system til ind- og udrejsekontrol (EES), som du kan læse mere om her og et nyt system til rejsetilladelser (ETIAS) som du kan læse mere om her. Vi har travlt i programmet, så der er behov for flere gode projektleder-kræfter.

Konkrete eksempler på kommende projekter er:

  • en udlændinge ID-løsning – et nyt identitetsregister for udlændinge i Danmark
  • IDENT pilotprojekt – etablering af adgang til den amerikanske immigrationsdatabase IDENT. Læs mere her
  • dansk implementering af Schengen Interoperabilitet – læs mere her
  • it-beredskabsorganisation – Koncern It skal etableres som en it-beredskabsorganisation for at kunne it-understøtte EU-krav til 24/7 sagsbehandling. Projektet indeholder bl.a. organisationsudvikling og etablering af en datawarehouse-løsning
  • udskiftning af DubliNet i Danmark – bedre it-understøttelse af kommunikationen med andre EU lande omkring ansvar for behandling af asylsager i medfør af Dublin-forordningen

Som projektleder kommer du til at indgå i et projektlederteam med reference til projektchefen, og du vil derudover skulle arbejde tæt sammen med både forretningen, øvrige medarbejdere i Koncern It, andre myndigheder og eksterne leverandører. Du vil, i samarbejde med projektchefen og de andre projektledere, få mulighed for at præge hverdagen og de arbejdsprocesser, projekterne ledes i. I teamet sætter vi faglig sparring og hjælp højt, så vi får bedst muligt udbytte af vores fælles viden – her hjælper også enhedens PMO-funktion godt til.

Stillingen som it-projektleder indebærer blandt andet:

  • analyser af behov, processer og evt. barrierer
  • udarbejdelse af projektets ledelsesdokumenter (jf. den statslige it-projektmodel)
  • planlægning, udførelse og implementering af projekter fra start til slut
  • udarbejdelse af kravspecifikationer i samarbejde med eksempelvis forretningen
  • leverandørstyring og -samarbejde
  • opfølgning på projektøkonomi, styregruppebetjening og rapportering
  • sikring af et godt samarbejde med kollegaerne i Koncern It og forretningen

Du bliver en del af en ambitiøs arbejdsplads, som prioriterer et godt samarbejde og arbejdsglæde i hverdagen. Vi lægger vægt på videndeling og en åben og konstruktiv dialog – meget gerne præget af humor. Du får 80 engagerede kolleger med forskellige erfaringer, uddannelser, perspektiver og opgaver.

Koncern It har ansvaret for drift, vedligeholdelse og videreudvikling af den systemportefølje, der anvendes i Udlændinge- og Integrationsministeriet, dvs. departementet, Hjemrejsestyrelsen, Styrelsen for International Rekruttering og Integration samt Udlændingestyrelsen. Koncern It skal i samarbejde med forretningen sikre, at fagsystemerne udvikles sådan, at myndighedernes krav kan efterleves og implementeres. Koncernen anvender Statens It som driftsleverandør, som har ansvaret for basisinfrastruktur, dvs. levering af netværk, datacenter, servere, standard arbejdspladser osv. Koncern It varetager leverandørstyringen af Statens It og andre leverandører.

Koncern It er placeret centralt i København tæt ved Kgs. Nytorv i nye og rummelige lokaler. Vi tilbyder en stilling på 37 timer ugentligt med fleksible arbejdstider og attraktiv løn med udgangspunkt i dine kvalifikationer. Du får gode udviklingsmuligheder og stor fleksibilitet, så du kan balancere faglige ambitioner og privatliv. Derudover vil du blive tilbudt eventuel relevant efteruddannelse og certificeringer.

Vores forventninger til dig
Du har en relevant uddannelsesmæssig baggrund, erfaring som it-projektleder, og du brænder for dit arbejde og udstråler en passion for at levere en god arbejdsindsats. Det vil være en fordel, hvis du er vant til at arbejde strategisk og analytisk samt sætter en ære i, at dine projekter leveres til aftalte tid, pris og kvalitet. Du kan både være i starten af din karriere eller være en projektleder med mange års erfaring med it-projektledelse.

Du bliver en del af et politisk miljø, hvor vi forventer, at du:

  • har erfaring med at få projekter forankret succesfuldt i forretningen og i driften
  • har stærke kommunikative kompetencer både skriftligt og mundtligt
  • kan sikre fremdrift og er løsningsorienteret
  • kan strukturere, dokumentere og selvstændigt planlægge dit arbejde
  • er god til at opbygge og skabe relationer

Det er en fordel, hvis du:

  • har erfaring med EU-projekter
  • har politisk tæft og god forståelse for arbejdsgange i en politisk styret organisation
  • har erfaring med anskaffelse af it-løsninger i offentlige udbud
  • er PRINCE2 certificeret og har erfaring med PRINCE2, agile metoder og/eller den fællesstatslige it-projektmodel
  • har anden relevant certificering – f.eks. IPMA, MSP eller SAFE

Yderligere information
Du ansættes i Udlændinge- og Integrationsministeriets koncern efter enten OAO-S-Fællesoverenskomsten og HK-overenskomsten eller overenskomst mellem Finansministeriet og relevant organisation. Der er mulighed for at forhandle tillæg, som matcher dine kvalifikationer.

Du skal opnå sikkerhedsgodkendelse til ”HEMMELIGT” for at arbejde i denne stilling, og opretholde denne under hele din ansættelse. Du kan læse om, hvordan vi behandler dine persondata her

Har du spørgsmål i øvrigt, er du velkommen til at kontakte chef for Program- og projektenheden Lotte Enevold Snedker på telefonnummer 61 98 35 40 eller på e-mail [email protected].

Søg stillingen
Klik på knappen i højre side og upload din ansøgning, eksamensbevis mv. senest torsdag 17. juni 2021, kl. 10.00.

Der holdes samtaler i uge 25.

Ligestilling i alle dens aspekter er vigtig. Derfor opfordres alle interesserede uanset etnisk tilhørsforhold, religion, køn, alder og lign. til at søge stillingen. Udlændinge- og Integrationsministeriet er medlem af Foreningen Nydansker.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Projektleder", og befinder sig i kategorien "Ledelse og personale".

Arbejdsstedet er beliggende i København K.

Jobbet er oprettet på vores service den 1.6.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Projektleder
  • København K
  • Torsdag den 01. juli 2021

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som projektledere i København K

Herunder ser du udviklingen i udbudte projektleder i København K over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal projektledere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte projektledere i København K over tid

Dato Alle jobs som projektledere
23. december 2024 0
22. december 2024 0
21. december 2024 0
20. december 2024 0
19. december 2024 0
18. december 2024 0
17. december 2024 0
16. december 2024 0
15. december 2024 0
14. december 2024 0
13. december 2024 0
12. december 2024 0
11. december 2024 0
10. december 2024 0
9. december 2024 0
8. december 2024 0
7. december 2024 0
6. december 2024 0
5. december 2024 0
4. december 2024 0
3. december 2024 0
2. december 2024 0
1. december 2024 0
30. november 2024 0
29. november 2024 0
28. november 2024 0
27. november 2024 0
26. november 2024 0
25. november 2024 0
24. november 2024 0
23. november 2024 0