Tværgående projektkoordinator til Finansiel Stabilitet

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København K

Jobbet


Nationalbankens overordnede formål er at sikre Danmark en robust økonomi. I afdelingen Finansiel Stabilitet bliver dit fokus Nationalbankens betalingssystem, som har en central rolle for den danske betalingsinfrastruktur, idet systemet bl.a. benyttes til afvikling af betalinger mellem banker og realkreditinstitutter i Danmark samt til afvikling af nettopositioner fra tilsluttede betalings- og afviklingssystemer.

Det er blevet besluttet, at afviklingen af danske kroner skal migreres til den europæiske konsoliderede betalings- og værdipapirafviklingsplatform, Target Services, i 2024/2025. Target Services består af betalingssystemet Target2, værdipapirafviklingssystemet T2S og afviklingssystemet for straksbetalinger TIPS. Target2 understøtter i dag kun afvikling af euro, men som en del af det europæiske konsolideringsprojekt, der samler de tre systemer på én platform, moderniseres og omdøbes Target2 til T2 og vil derefter også kunne understøtte flere valutaer.

Du bliver en del af et tværorganisatorisk projektteam på p.t. 20 medarbejdere. Teamet er organiseret i fem arbejdsspor:

1) Sektorsporet

2) Det tekniske spor

3) Likviditetsstyrings- og betalingsafviklingssystemet

4) Sikkerhedsstillelse og pengepolitiske instrumenter

5) Straksbetalinger

Som projektkoordinator skal du medvirke til at sikre projektets fremdrift og kunne håndtere mange forskelligartede opgaver. Du kommer til at arbejde tæt sammen med projektdeltagere og bistå med overblik over igangværende aktiviteter, planlægning mv. Du vil derudover være projektlederens højre hånd i forbindelse med opsætning og styring af den daglige økonomi.

Du vil få et indgående kendskab til, hvordan den danske betalingsinfrastruktur og netværket af danske og internationale systemer muliggør sikker og effektiv udveksling af betalinger mellem disse. Dine arbejdsopgaver omfatter bl.a.:

  • udarbejdelse af ledelsesinformation og økonomiske rapporter/statusopdateringer

  • hjælp med koordinering med eksterne og interne interessenter

  • oprettelse og vedligeholdelse af budgetter

  • opfølgning på timeforbrug og fakturering i forhold til budget

  • udarbejdelse af styregruppemateriale, præsentationer mv.

  • diverse ad hoc-opgaver, herunder formidlingsaktiviteter som fx planlægning og afholdelse af workshops, seminarer, møder mv.


Vi tilbyder


Et job, hvor du gør en reel forskel, i en organisation med stor samfundsmæssig betydning. Sammen med fagligt dygtige kolleger navigerer du i et politisk miljø med mange interessenter, hvor dine evner som projektkoordinator utvivlsomt vil blive testet, udfordret og beriget. Du får indblik i vores forskelligartede og spændende arbejdsopgaver, der giver mulighed for både faglig og personlig udvikling.

Din profil


Du har en relevant faglig uddannelse og har flair for tal og erfaring med projektarbejde fra tidligere stillinger. Da du vil skulle arbejde tværgående i teamets fem arbejdsspor, er det vigtigt, at du trives med at have en stor kontaktflade. Som person er du udadvendt, samarbejdsorienteret og har let ved at omgås andre. Da du som projektkoordinator bliver ansvarlig for at bistå og sparre med projektdeltagerne, er det væsentligt, at du også er serviceminded og ikke bange for at give en hånd med samt selv at opsøge opgaverne.

Du kan lide at tage ansvar, stille dig i spidsen for opgaver og drive dem fremad. Desuden skal du kunne trives i, at tingene til tider går hurtigt, og præmisser ændres.

Vil du vide mere


Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Karin Lykke Rasmussen, chef for TARGET DKK (tlf. 5131 9013 eller [email protected]). Oplysninger om ansættelsesvilkår kan fås hos HR-partner Rikke Møller Fastø (tlf. 33636086 eller [email protected]).

Ansøgning


Send din ansøgning med relevante eksamenspapirer senest den 12. september 2021. Det er en betingelse for ansættelse, at du kan blive sikkerhedsgodkendt.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Projektleder", og befinder sig i kategorien "Ledelse og personale".

Arbejdsstedet er beliggende i København K.

Jobbet er oprettet på vores service den 23.8.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Projektleder
  • København K

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som projektledere i København K

Herunder ser du udviklingen i udbudte projektleder i København K over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal projektledere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte projektledere i København K over tid

Dato Alle jobs som projektledere
17. december 2024 0
16. december 2024 0
15. december 2024 0
14. december 2024 0
13. december 2024 0
12. december 2024 0
11. december 2024 0
10. december 2024 0
9. december 2024 0
8. december 2024 0
7. december 2024 0
6. december 2024 0
5. december 2024 0
4. december 2024 0
3. december 2024 0
2. december 2024 0
1. december 2024 0
30. november 2024 0
29. november 2024 0
28. november 2024 0
27. november 2024 0
26. november 2024 0
25. november 2024 0
24. november 2024 0
23. november 2024 0
22. november 2024 0
21. november 2024 0
20. november 2024 0
19. november 2024 0
18. november 2024 0
17. november 2024 0