Erfarne byggefaglige projektledere til [xxxxx]s bygherreorganisation

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København K

Vil du være med til at udvikle og styre en stor og spændende projektportefølje i både Danmark, Grønland og Færøerne?


kriminalforsorgens kapacitet skal over de kommende år udvides markant med flere nye fængsler og arresthuse. Derfor søger vi nu erfarne projektledere til at arbejde med nogle af kriminalforsorgens komplekse og unikke byggeprojekter – med et team af dygtige medarbejdere, i en fagligt ambitiøs organisation.

Om Koncern Ejendomme som bygherre- og ejendomsorganisation


kriminalforsorgens bygherreorganisation er forankret i Koncern Ejendomme, der som kompetencecenter for kriminalforsorgens bygge- og ejendomsområde, udvikler og skaber optimale rammer for arbejds- og afsoningsmiljøet.

Her vil du med indgå i arbejdet med at planlægge og prioritere kriminalforsorgens største byggeprojekter og varetage den tværgående styring af ejendomsområdet. Ejendomsporteføljen strækker sig over 80 matrikler fordelt på fængsler, arresthuse og udslusningsfængsler over hele landet samt i Grønland og på Færøerne.

Foruden nybyggeri, større ombygninger og kapacitetsudvidelser, arbejder vi med at fremme energirenoveringer, bæredygtigt byggeri og arkitektonisk kvalitet. Koncern Ejendomme udvikler strategier, koncepter og retningslinjer for prioritering og optimering af bygge- og ejendomsområdet.

Om stillingen som projektleder


Som projektleder vil du have ansvaret for mange forskellige opgaver, der giver en bred berøringsflade med kriminalforsorgen. Du vil udvikle, koordinere og drive processer, i tæt samarbejde med eksterne rådgivere og interne samarbejdspartnere.

Dine primære ansvars- og arbejdsområder vil omfatte:

  • At varetage bygherrerollen i alle byggeriets faser – fra projektudvikling gennem hovedprojektering til ibrugtagning.
  • At koordinere og fastholde interessenthåndtering og løbende brugerinddragelse i projekterne.
  • At planlægge og styre byggeprojekter med henblik på optimal gennemførelse i forhold til tid, kvalitet, økonomi og sikkerhed.

Aktuelt planlægges en ny stor arrest i Slagelse, et nyt fængsel på Færøerne samt en række omfattende kapacitetsudvidelser i eksisterende fængsler og arrester. Derudover skal forberedelserne til et nyt fængsel påbegyndes.

Vores forventninger til dig


Byggeprojekterne i kriminalforsorgen har høj kompleksitet og bevågenhed, hvorfor vi forventer at du som generalist har solide resultatskabende erfaringer fra politiske organisationer, samt gode samarbejdskompetencer og forhandlingsevner.

Vi forventer herudover, at du:

  • Er erfaren projektleder, med indgående kendskab til bygherrerollen og offentligt byggeri.
  • Har en bygningsfaglig baggrund som arkitekt, bygningskonstruktør, ingeniør eller lignende.
  • Er analytisk stærk, og kan identificere og imødekomme interessenters behov.
  • Har god organisationsforståelse og kan opbygge konstruktive relationer, internt som eksternt.
  • Har stærke kommunikative evner og skaber overblik ved at planlægge og prioritere opgaver.
  • Trives med foranderlighed og komplekse processer i en omskiftelig hverdag.
  • Har kendskab til og interesse i den grønne omstilling i byggeriet.

Hvad vi kan tilbyde dig


Kontoret udgøres af 18 dedikerede og engagerede medarbejdere, med en inkluderende og åben samarbejdsform på tværs af projekterne. Vi prioriterer faglig udvikling, videndeling og afstemte opgaveporteføljer, ved jævnlige kontormøder, faglige oplæg og nærværende ledelse.

For at sikre høj faglighed og robust projektledelse, arbejder vi i projektteams med løbende inddragelse af kolleger med specialiseret viden. Du vil herigennem blive introduceret til organisationen og de forestående leverancer og processer, så ansvar og kompetencer kan følges ad.

Med stillingen som projektleder kan vi tilbyde:

  • Spændende arbejdsopgaver i en organisation med stor samfundsmæssig betydning
  • Mulighed for stor indflydelse på design og drift af opgaverne
  • Fleksible arbejdsforhold, med balance mellem privatliv og arbejdsliv.

Kontoret arrangerer kvartalsvise udflugter med fælles spisning, samt kontordage og julefrokost. Direktoratet afholder blandt andet videnssaloner, sommerfest og julefrokost, og har ligeledes en aktiv personaleforening, med en bred vifte af aktiviteter.

Løn og ansættelse


Ansættelse og aflønning sker i henhold til gældende overenskomst. Der vil herudover kunne aftales tillæg afhængig af erfaring og kvalifikationer.

Stillingen er en fuldtidsstilling med en gennemsnitlig arbejdstid på 37 timer om ugen. Rejseaktivitet vil forekomme.

Ansættelsesområdet er kriminalforsorgen. Arbejdsstedet er Direktoratet for kriminalforsorgen, Strandgade 100, 1401 København K.

Sikkerhedsgodkendelse er en forudsætning for ansættelsen, ligesom du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem din ansættelse.

Du vil referere til chefen for Koncern Ejendomme, Jacob Skov.

Stillingerne ønskes besat hurtigst muligt.

Vi forventer at indkalde til samtaler løbende og i uge 49-50.

Hvis du indkaldes til samtale, så skal du til samtalen medbringe identifikation f.eks. pas eller kørekort.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du i forbindelse med samtalen giver dit samtykke til, at kriminalforsorgen må indhente og vurdere oplysninger om dig i det Centrale Kriminalregister.

Alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge.

Yderligere information

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Jacob Skov på 7255 4001


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Projektleder", og befinder sig i kategorien "Ledelse og personale".

Arbejdsstedet er beliggende i København K.

Jobbet er oprettet på vores service den 15.11.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Projektleder
  • København K
  • Mandag den 04. december 2023

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som projektledere i København K

Herunder ser du udviklingen i udbudte projektleder i København K over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal projektledere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte projektledere i København K over tid

Dato Alle jobs som projektledere
23. december 2024 0
22. december 2024 0
21. december 2024 0
20. december 2024 0
19. december 2024 0
18. december 2024 0
17. december 2024 0
16. december 2024 0
15. december 2024 0
14. december 2024 0
13. december 2024 0
12. december 2024 0
11. december 2024 0
10. december 2024 0
9. december 2024 0
8. december 2024 0
7. december 2024 0
6. december 2024 0
5. december 2024 0
4. december 2024 0
3. december 2024 0
2. december 2024 0
1. december 2024 0
30. november 2024 0
29. november 2024 0
28. november 2024 0
27. november 2024 0
26. november 2024 0
25. november 2024 0
24. november 2024 0
23. november 2024 0