Projektleder eller Planlægger søges til vandforsyning ved [xxxxx]

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Silkeborg

Vil du være med til at sikre fremtidens vandforsyning? Er du en dygtig Planlægger eller Projektleder? Er du en god samarbejdspartner, der har styr på datahåndtering, kan bevare overblikket og træffe beslutninger? Så er du måske vores nye kollega.   I Silkeborg Forsyning bliver du en del af et team af 11 dygtige kolleger, der sammen sikrer forsyningen af vand til ca. 60.000 kunder i Silkeborg Kommune. Helhedsløsninger er nøgleordet, og du får lejlighed til at gøre en forskel, primært indenfor byggemodnings- og renoveringsområdet på distributionsnettet. Teamet er placeret på vandværket i Hvinningdal, og sammen varetager vi både store og små vandforsynings- og spildevandsprojekter, der rummer alt fra planlægning til udførelse samt en række driftsopgaver.

I Silkeborg Forsyning er vi i gang med at udvikle og implementere strategien om at skabe fremtidens vandforsyning, baseret på fremsynethed og langsigtede, bæredygtige beslutninger.

Jobbet Til teamet søger vi efter en ny kollega, som enten vil arbejde som Projektleder eller som Planlægger – eller måske en kombination af de to. Vi har allerede en medarbejder, som dækker begge områder, og derfor er der rig mulighed for at skabe det job, som passer bedst til dine kompetencer og ønsker.

Opgaverne indenfor projektledelse indebærer:

  • Planlægning af forundersøgelser, prøvegravning, geotekniske undersøgelser
  • Udarbejdelse af projektforslag, investeringsansøgninger, risikovurderinger
  • Koordinering og gennemførsel af både store og små anlægsprojekter i fællesskab med mange interessenter
  • Detailprojektering af anlæg indenfor vandforsyningsnettet
  • Sammenfatning af udbudsmateriale, arbejdsbeskrivelser, tilbudsliste, særlige procedurer
  • Afholde licitation og indgå kontrahering
  • Foretage kvalitetssikring af det udførte arbejde
  • Koordinering af arbejdet med interne og eksterne interessenter
  • Økonomiopfølgning

Opgaverne indenfor planlægning indebærer:

  • Hydraulisk modellering
  • Overtagelse af private vandværker
  • Forespørgsler på nye tilslutninger, både mindre og større byggemodninger
  • Styrke arbejdsgangene for teamet igennem digitalisering/opsamling og proaktiv anvendelse af data
  • Skitseprojektering af anlæg
  • Myndighedsansøgninger
  • Udarbejdelse af juridisk grundlag for prislister, regulativer mm.
  • Samarbejde med myndigheder omkring vandforsyningsplanen
  • Renovering- og udvidelsesplanlægning
  • Grundvandsbeskyttelse
  • Strukturplanlægning

Uanset sammensætningen af din kommende stilling vil du være med til at styrke vores daglige arbejde med anlægs- og udviklingsprojekter. Du får reference til Driftslederen. Vandforsyningsopgaverne veksler mellem drifts- og investeringsprojekter.

Dine kvalifikationer Der er mange indgangsvinkler til denne stilling. Du kan have flere års erfaring som Projektleder eller Planlægger med både teoretisk og praktisk erfaring på vandforsyningsområdet, men du kan også være nyuddannet med en relevant uddannelse, hvor du hurtigt kan bidrage og videreudvikle dine kompetencer.

Det er vigtigt, at du kan se dig selv i følgende:

  • Du arbejder selvstændigt og ansvarsbevidst, tager initiativ og har en analytisk tilgang til opgaverne
  • Samarbejde og vidensdeling er både en selvfølge og motiverende for dig
  • Du har erfaring med digitale værktøjer og datahåndtering
  • Du søger samarbejde og vidensdeling på tværs af organisationen
  • Du kan bevare overblikket, når det går stærkt, og du kan træffe beslutninger og sikre fremdrift
  • Du er en god kollega, som man kan regne med, og du er tillidsfuld og medbringer godt humør på kontoret

Vi tilbyder  Du får et meningsfyldt arbejde og bliver en del af en virksomhed, der arbejder med kritisk infrastruktur, da vi arbejder med drikkevand, spildevand, varme samt genbrug og affald, og derfor spiller vi også en central rolle i den grønne omstilling.

Der er både udviklingsmuligheder, frihed og selvstændighed i hverdagen. Vi har mange tværgående projekter og finder løsninger på de udfordringer, vi står overfor. Samtidig bliver du en del af team med godt sammenhold, godt humør og altid plads til sparring, grin og gode snakke.

Hen over året arrangeres en række sociale sammenkomster for medarbejderne. Vi mødes blandt andet til motionsløb, teaterture, virksomhedsbesøg, fester og andre aktiviteter varierende fra år til år.

Ansættelsesvilkår Jobbet er en fast stilling på 37 timer om ugen. Ansættelse er iht. Dansk Industris overenskomst. Der er mulighed for flexordning.

Vil du være en del af holdet? Vi glæder os til at modtage en motiveret ansøgning og CV ved at trykke "ANSØG" herunder. Vi vurderer ansøgningerne løbende og indkalder derfor også løbende kandidater til samtale.

Du bedes i din ansøgning specificere hvilken rolle og/eller opgaver, som du ønsker at bestride og dermed er særligt interesseret i.

Inden en eventuel anden samtale, bliver du bedt om at udfylde en personprofil og en kognitiv test. Alle henvendelser behandles fortroligt og med diskretion. Konsulentvirksomheden INDKOM medvirker i rekrutteringen.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte:


Om Silkeborg Forsyning I Silkeborg Forsyning er vi omkring 150 kompetente og engagerede medarbejdere, der i samarbejde med eksterne leverandører hver dag leverer komfortabel, stabil og konkurrencedygtig fjernvarme og rent og velsmagende drikkevand til mange tusinde kunder i Silkeborg Kommune. Vi står også for den miljøbevidste håndtering af affald og spildevand i hele Silkeborg Kommune.

Samlet set når vi alle Silkeborg Kommunes omkring 100.000 borgere med en eller flere af vores ydelser. Vores kunder er meget vigtige for os, og vi vil fortsat forbedre og videreudvikle kundeoplevelsen.

Vi lytter til vores omverden og skaber innovative forsyningsløsninger i samspil med vores kunder og interessenter med fokus på miljø, klima og forsyningssikkerhed.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Projektleder", og befinder sig i kategorien "Ledelse og personale".

Arbejdsstedet er beliggende i Silkeborg.

Jobbet er oprettet på vores service den 19.7.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Projektleder
  • Silkeborg
  • Torsdag den 14. december 2023

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som projektledere i Silkeborg

Herunder ser du udviklingen i udbudte projektleder i Silkeborg over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal projektledere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte projektledere i Silkeborg over tid

Dato Alle jobs som projektledere
20. december 2024 1
19. december 2024 1
18. december 2024 1
17. december 2024 1
16. december 2024 1
15. december 2024 1
14. december 2024 1
13. december 2024 1
12. december 2024 1
11. december 2024 1
10. december 2024 1
9. december 2024 1
8. december 2024 1
7. december 2024 1
6. december 2024 1
5. december 2024 1
4. december 2024 1
3. december 2024 1
2. december 2024 1
1. december 2024 1
30. november 2024 1
29. november 2024 1
28. november 2024 1
27. november 2024 1
26. november 2024 1
25. november 2024 1
24. november 2024 3
23. november 2024 3