Foreningen Outsideren søger projektleder til brobygningsprojekt med Københavns Kommune

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København Ø

Er du klar til både at arbejde med mennesker og på tværs af systemer? Foreningen Outsideren søger en projektleder, der er rutineret i frivillighed og frivilligmiljøer og samtidig kan agere i den kommunale og regionale verden.

”Getting Back - nye skridt i hverdagslivet” er et 2½-årigt partnerskabsprojekt mellem Foreningen Outsideren og Psykiatrienheden i Københavns Kommune. Projektet skal give brugere af Huset for Psykisk Sundhed på Nørrebro bedre mulighed for at deltage i Foreningen Outsiderens frivillige fællesskab, og på sigt også bygge bro til flere foreninger og lokale aktiviteter. Samtidig skal projektet fremme en kulturændring i Huset for Psykisk Sundhed, så det bliver mere naturligt at tænke frivillighed og civilsamfund ind som et fagligt spor i samarbejdet med borgerne.

Foreningen Outsideren er en brugerdrevet forening for mennesker med psykiske vanskeligheder. Vi har siden 2010 samarbejdet tæt med offentlige samarbejdspartnere om en bedre forståelse af brugernes perspektiv, blandt andet når vi hvert år afholder filmfestivalen Don’t Fear the Weird i Cinemateket sammen med PsykInfo, Region Hovedstaden. Vi insisterer på at kigge på tværs af de mange frustrationer, som både mennesker og organisationer kan have, og skabe nye løsninger i fællesskab. Se mere på outsideren.dk/foreningen_outsideren.

Københavns Kommune og Region Hovedstaden har med afsæt i sundhedsaftalen etableret Huset for Psykisk Sundhed på Nørrebro, hvor borgere med psykiske vanskeligheder får let adgang til en vifte af kommunale og regionale tilbud indenfor psykiatri, sundhed, beskæftigelse og sociale tilbud. Samtidig skal huset give borgerne en ramme for at deltage i aktiviteter og netværk med ligesindede og civilsamfundet. Projektet er det næste skridt i den retning. Samarbejdet i projektet er formelt forankret i Københavns Kommune, men i praksis vil samarbejdet også involvere regionen.

Projektet er et satspuljeprojekt.

Din rolle og opgaver

Du vil referere til den daglige leder i Foreningen Outsideren, og have ansvar for gennemførelse af de projektdele, der ikke omhandler de interne arbejdsgange i Huset for Psykisk Sundhed. Projektet er et brobygningsprojekt, hvilket betyder at du, udover god frivilligledelse og skabelse af gode frivilligmiljøer, også vil skulle stå for at udvikle velfungerende koblinger mellem Huset for Psykisk Sundhed og Foreningen Outsideren. Det indebærer naturligvis at opbygge et tæt samarbejde med de forskellige indsatser i Huset for Psykisk Sundhed.

Som projektleder skal du sikre fremdrift og udvikling af projektet med overholdelse af aftaler, budget og at tidsplanen overholdes i henhold til projektplanen og gældende aftaler. Du vil være den primære medarbejder i projektet, men som en del af projektet er der en række andre mindre dedikerede funktioner, der i dagligdagen vil være dine tætteste kollegaer. Du vil f.eks. skulle samarbejde med en koordinator ansat i Huset for Psykisk Sundhed, der har til opgave at hjælpe til med at få projektet godt integreret i Huset for Psykisk Sundhed.

Dine primære arbejdsopgaver er:

  • Etablering og vedligeholdelse af et godt samarbejde mellem projektets parter
  • Etablering af et brobyggende mødested i Huset for Psykisk Sundhed
  • Udvikling af peer-følgeordninger og andre metoder, der giver brugerne af Huset for Psykisk Sundhed bedre muligheder for at deltage i Outsiderens fællesskab
  • Onboarding i foreningen Outsideren
  • Sikre at der er aktiviteter i Foreningen Outsideren, der giver brugerne mulighed for at udtrykke sig og dele deres erfaringer med andre i samme situation
  • Erfaringsopsamling, evaluering og feedback til styregruppe, partnere og Sundhedsstyrelsen
  • Kommunikation på forskellige platforme, lokalt og nationalt

Vi søger en projektleder, der har:

  • En videregående uddannelse og dokumenteret erfaring med ledelse af frivillige
  • Projektledererfaring, herunder erfaring med gennemførelse af evalueringer
  • Dokumenteret kendskab til både foreningslivet og den kommunale praksis
  • Erfaring med at kommunikere i komplekse samarbejder med mange interessenter
  • Erfaring med brugerinddragelse på det psykosociale område
  • Gerne erfaring med udvikling af brobygningsmetoder

Om dig:

Du har erfaring med projektledelse og trives med at tage ansvar og følge initiativer til dørs. Du er vant til at arbejde selvstændigt og planlægge din egen dag, men inddrager gerne din leder og samarbejdspartnere, når det er nødvendigt. Du kan både tage en 1:1 samtale med nye frivillige og gennemføre et styregruppemøde med repræsentanter fra meget forskellige organisationer.

Du har tidligere arbejdet med mennesker med psykisk sårbarhed. Har du selv haft psykiske vanskeligheder, som supplerer dine faglige kompetencer, vil det være en fordel.

Løn- og ansættelsesvilkår

Dit arbejdssted er hos Foreningen Outsideren i København. Du refererer til den daglige leder i foreningen

Stillingen er berammet til 26 timer pr. uge. Tiltrædelse 1. februar 2020. Stillingen er tidsbegrænset til 30.april 2022.

Du må forvente lejlighedsvis at skulle arbejde sen eftermiddag/aften.

Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i forhold dine kvalifikationer inden for den givne lønramme i satspuljebevillingen.

Sammen med din ansøgning bedes du vedhæfte CV og anden relevant information. Ansøgningen sendes til [email protected] inden den 12. december 2019 kl. 9:00.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Projektleder", og befinder sig i kategorien "Ledelse og personale".

Arbejdsstedet er beliggende i København Ø.

Jobbet er oprettet på vores service den 27.11.2019, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Projektleder
  • København Ø
  • Torsdag den 12. december 2019

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som projektledere i København Ø

Herunder ser du udviklingen i udbudte projektleder i København Ø over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal projektledere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte projektledere i København Ø over tid

Dato Alle jobs som projektledere
28. december 2024 2
27. december 2024 2
26. december 2024 2
25. december 2024 2
24. december 2024 2
23. december 2024 2
22. december 2024 2
21. december 2024 2
20. december 2024 2
19. december 2024 2
18. december 2024 2
17. december 2024 2
16. december 2024 2
15. december 2024 2
14. december 2024 2
13. december 2024 2
12. december 2024 2
11. december 2024 2
10. december 2024 1
9. december 2024 1
8. december 2024 2
7. december 2024 2
6. december 2024 2
5. december 2024 3
4. december 2024 3
3. december 2024 3
2. december 2024 3
1. december 2024 4
30. november 2024 4
29. november 2024 4
28. november 2024 4