Rekrutteringsfirma

Erfaren Senior Projektleder med ansvar for gennemførsel af store og komplekse anlægsbyggerier

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København

Har du erfaring med at sikre fremdrift og effektiv gennemførsel af store tværgående bygge- og anlægsprojekter? Mestrer du disciplinen overordnet senior projektledelse samt porteføljestyring til fingerspidserne? Evner du at uddelegere til tilknyttede lokale projektledere samt benytte organisationens forskellige specialistfagligheder?

Så kan stillingen som Senior projektleder til Center for Ejendommes (CEJ) bygherreenhed Byg og Renovering under Region Hovedstaden være rette udfordring for dig!

Anlægsbyggeri med anlægssum på 150-200 mio. kr.
Region Hovedstaden har lavet aftale med en række kommuner om at etablere decentrale rensningsanlæg på flere af regionens hospitaler. I første omgang drejer det sig om Bispebjerg og Hvidovre hospitaler samt Rigshospitalet på Blegdamsvej. I løbet af de næste 1-1½ år forventes afklaring om etablering af yderligere anlæg på regionens hospitalsmatrikler.

Udover de nævnte hospitaler ønsker Region Hovedstaden ligeledes at udbygge det eksisterende anlæg på Herlev Hospital, så anlægget dimensioneres til den igangværende fremtidige hospitalsudbygning.

Projektet er internt i CEJ organiseret med en styregruppe med medlemmer fra flere enheder. Til projektet er tilknyttet en programleder som varetager myndighedskontakt, markedsdialog og afklaring af teknologi. Senior projektlederen skal i denne nyoprettede stilling i samarbejde med programlederen være ansvarlig for den fysiske etablering af rensningsanlæggene og sikre koordinering, fremdrift og kvalitet hos projektlederne på de konkrete matrikelspecifikke delprojekter.

Projektet er i idéfasen og CEJ forventer at anlægsbyggerierne er færdige i 2025 med en forventet samlet anlægssum på 150-200 millioner kroner.

Senior projektledelse af stort tværgående bygge- og anlægsprogram
Vi søger en erfaren og kompetent Senior projektleder som skal lede et stort tværgående bygge- og anlægsprogram med henblik på, at opgradere rensekapaciteten på en række af regionens centrale hospitaler.

Senior projektlederen får ansvaret for at sikre en effektiv gennemførelse af alle projekterne i programmet, lige fra idé, projektering, udbud, udførelse, til aflevering og idriftsættelse.

Programmet er organisatorisk forankret i CEJ Byg og Renovering, regionens bygherreenhed, der vil forestå anlægsbyggeriet frem til aflevering og idriftsættelse.

Senior projektlederen vil fagligt referere til en styregruppe i Center for Ejendomme og organisatorisk vil Senior projektlederen blive tilknyttet en byggesektion i enheden med reference til Byggechefen – og med forankring og mandat centralt i organisationen – og tværgående med tæt samarbejde til Byggechefer i andre CEJ enheder.

Ikke mindst er der tilknyttet lokale og tværgående projektledere, som fagligt vil referere til dig som Senior projektleder.

Du vil få et stort ansvar og en central rolle i et markant anlægsbyggeri, der omfatter daglig ledelse af bygherrens programorganisation, der består af både interne brugere, teknikere, specialister og ekstern bygherrerådgiver, totalrådgiver, byggeledelse og fagtilsyn samt entreprenører og leverandører, og skal i samarbejde med byggechefen varetage bygherrerollen i alle projektets faster fra idé til ibrugtagning, herunder udvikling af tekniske koncepter i hovedprojektering og koordinering af projektets aktiviteter i samarbejde med bygherrerådgiver.

De primære opgaver vil desuden være:

  • at sikre professionel porteføljestyring og overordnet projektledelse, effektiv projekt controlling og rapportering
  • at sikre en optimal udbudsforretning og indkøb af leverancer og entrepriser, herunder ledelse af kontraktforhandlinger og afklaring af finansieringsform, herunder evt. OPP
  • at sikre og fastholde interessenthåndtering herunder løbende brugerinddragelse i byggeprojektet
  • planlægning og styring med henblik på optimal gennemførelse i forhold til tid, kvalitet, økonomi og sikkerhed for såvel programmet som for de enkelte lokale anlægsprojekter
  • koordinering med de tekniske driftsorganisationer, så nødvendig viden tilgår projekterne og samspillet med de eksisterende driftsforhold indarbejdes

Erfaren Senior projektleder med drive, systematik samt ”can do attitude”
Du skal kunne dokumentere bred byggeteknisk indsigt og erfaring med projektledelse og –styring, herunder organisering og gennemførelse af komplekse anlægsprojekter samt varetagelse af bygherrefunktion, bygherrerådgivning eller tilsvarende overordnet projektledelse i komplekse offentlige eller private byggerier.

Du er særdeles stærk i projektlederdisciplinen, hvor du med sikker hånd og myndig fremtoning sikrer fremdrift – og undgår faldgruben at gå for dybt ned i de enkelte fagdiscipliner.

Vi forestiller os, at du har en relevant uddannelsesmæssig baggrund som f.eks. ingeniør eller anden relevant uddannelse med baggrund fra rådgiver- eller entreprenørbranchen.

Vi forventer, at du også gerne har erfaring med:

  • økonomistyring, risiko- og kvalitetsstyring
  • udbuds– og konkurrenceprocesser inden for byggeri og kontraktforhandling
  • OPP-projekter
  • kommunikation til forskellige interessenter på forskellige niveauer

- og ikke mindst besidder du en høj grad af empati, som sikrer at de mange – til tider komplekse og potentielt modsatrettede – hensyn bliver håndteret på en konstruktiv måde.

Kendskab til rensningsanlæg eller spildevandsanlæg kan eventuelt være en fordel, men er på ingen måde et krav.

Herudover forventer vi, at du har stærke samarbejds- og forhandlingsevner og anerkender de forskellige legitime interesser i en kompleks verden, uden at det går ud over det konstruktive og løsningsorienterede samarbejde, og gode samarbejds- og kommunikationsevner, der kan udfoldes på tværs af organisatoriske skel og faglige grænser.
Desuden har du en god forståelse for de politiske og administrative processer i en offentlig virksomhed, evne til at strukturere og bevare overblik samt evne til at arbejde selvstændigt og planlægge og prioritere opgaver.

Faglige udfordringer og dygtige kollegaer i tæt tværgående samarbejde
Vi tilbyder dig et spændende og udfordrende Senior projektlederjob, hvor du har mulighed for at implementere dine egne idéer og processer, og hvor du vil komme til at samarbejde med professionelle og engagerede kollegaer.

Stillingen er nyoprettet i en eksisterende organisation, hvor du får mandat til at drive processerne og sikre den nødvendige og ønskede fremdrift.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesforhold er i henhold til gældende overenskomst med mulighed for forhandling af tillæg efter erfaring og kvalifikationer. De er tale om en permanent stilling, hvor dit jobindhold i de kommende år vil være koncentreret om de beskrevne projekter.

Du får en fleksibel arbejdstid og muligheder for efteruddannelse.
Vi har en aktiv personalepolitik, som vil understøtte din karriere gennem de forskellige faser af dit arbejdsliv.

Dit primære arbejdssted er på CEJs domicil i Herlev, men der tilbydes også projektkontor på Rigshospitalet Blegdamsvej.

Tiltrædelse snarest muligt efter nærmere aftale, men vi venter gerne på den rette kandidat.

Ansøgningsprocedure samt yderligere oplysninger


Du søger stillingen ved at uploade CV samt gerne kort motiveret ansøgning i Hartmanns’ rekrutteringssystem via ansøgningsknappen.

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Senior Recruitment Consultant i Hartmanns Mads Jakobsen ([email protected] / mobil 4121 1326). Desuden har du mulighed for at kontakte Byggechef David Holkmann Olsen (mobil 2664 4020) eller enhedschef for Byg og Renovering, Jacob U. Sachse (mobil 2210 7453).

Ansøgningsfrist er d. 17. januar 2021, men vi forventer løbende at holde ansættelsessamtaler, så vent ikke med at søge stillingen. Vi ser frem til at modtage din ansøgning.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Projektleder", og befinder sig i kategorien "Ledelse og personale".

Arbejdsstedet er beliggende i København

Jobbet er oprettet på vores service den 27.11.2020, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Projektleder
  • København
  • Søndag den 17. januar 2021

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som projektledere i København

Herunder ser du udviklingen i udbudte projektleder i København over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal projektledere i København.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte projektledere i København over tid

Dato Alle jobs som projektledere
28. december 2024 91
27. december 2024 91
26. december 2024 90
25. december 2024 92
24. december 2024 91
23. december 2024 91
22. december 2024 90
21. december 2024 82
20. december 2024 78
19. december 2024 75
18. december 2024 74
17. december 2024 70
16. december 2024 76
15. december 2024 78
14. december 2024 76
13. december 2024 80
12. december 2024 74
11. december 2024 77
10. december 2024 77
9. december 2024 75
8. december 2024 76
7. december 2024 76
6. december 2024 74
5. december 2024 77
4. december 2024 78
3. december 2024 78
2. december 2024 78
1. december 2024 85
30. november 2024 83
29. november 2024 86
28. november 2024 86

Værd at vide når du søger job som projektleder i København

Har du også drømt om at bo og arbejde i de charmerende gader i København? Så er du ikke alene! Men drømmene bliver sjældent til virkelighed uden lidt hårdt arbejde.

Mens København måske for nogle først og fremmest vækker billeder af hyggelige cafeer og historiske bygninger, banker et travlt erhvervsliv i hjertet af København. Hovedstaden huser et væld af brancher, men nogle skiller sig ud med et særligt højt antal ansatte.

Bydele i København

København byder på mere end smukke gader og hyggelige cafeer. De forskellige kvarterer har hver deres unikke atmosfære og erhvervsliv, hvilket kan påvirke din jobsøgning. Lad os dykke ned i nogle populære områder:

Indre By: Pulsens centrum med internationale virksomheder, finansverden og detailhandel. Perfekt for jobsøgende inden for finans, jura, medier og marketing. Tempoet er højt, og konkurrencen kan være hård.

Find ledige jobs i Indre By

Østerbro: En blanding af moderne boliger, historiske bygninger og innovative virksomheder. Hjem til Novo Nordisk og Vestas Wind Systems. Gode muligheder inden for life science, teknologi og bæredygtige løsninger.

Find ledige jobs i Østerbro

Nørrebro: Multikulturelt og kreativt med studerende, kunstnere og små startups. Populært blandt unge fagfolk og jobsøgende inden for den kreative sektor og servicebranchen.

Find ledige jobs i Nørrebro

Vesterbro: Tidligere industriområde forvandlet til et trendy sted med restauranter, barer og designvirksomheder. Tiltrækker kreative sjæle og jobsøgende inden for mode, design og underholdning.

Find ledige jobs i Vesterbro

Valby: Familievenligt og roligt med gode skoler og grønne områder. Mange offentlige institutioner og virksomheder inden for service og administration. Attraktivt for børnefamilier og jobsøgende i den offentlige sektor.

Find ledige jobs i Valby

Amager: Et område i rivende udvikling med fokus på moderne arkitektur og bæredygtighed. Hjem til Ørestad og store virksomheder som DSV og Ørsted. Gode muligheder inden for logistik, energi og transport.

Find ledige jobs på Amager

Mere information om København

Hvis du er på udkig efter et job i København, er det vigtigt, at du sætter dig grundigt ind i, hvordan jobmarkedet fungerer, og hvor i byen du vil arbejde og bo. Vi har samlet en guide med alle relevante oplysninger om København, så du kan få et samlet overblik. Læs mere om København i denne guide: København: Byen der byder på både drømmejob og spændende udfordringer