Udbudskonsulent eller projektleder med interesse for udbud

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Kolding

Indkøbsfællesskabet IFIRS er på udkig efter en ny medarbejder fra den 1. november 2024.

Samarbejdet i teamet er afgørende for, at vi når vores mål. Vi lægger vægt på, at arbejdet kan tilrettelægges fleksibelt for den enkelte, men prioriterer også fælles aktiviteter af både faglig og social karakter.

I vores team har vi blandt andet kompetencer indenfor projektledelse, jura, dataanalyse, kontraktstyring og controlling.

Er du den rigtige person – men uden erfaring med offentlige udbud – kan det læres. Så har du ellers den rigtige profil – og har lyst til at lære – vil vi gerne investere i din oplæring eller evt. efteruddannelse. Vi lægger stor vægt på at arbejdet kan tilrettelægges fleksibelt for den enkelte.

Så er du

  • jurist
  • økonom?

Eller har du

  • en administrationsbachelor
  • en administrativ baggrund med relevant overbygning
  • erfaring og kompetencer indenfor projektledelse
  • en anden baggrund – måske indenfor handel i den private sektor?

Så er der her en mulighed for at få et spændende og udfordrende job i IFIRS.

IFIRS
- er et administrativt indkøbsfællesskab for cirka 60 selvejende medlemsinstitutioner – for eksempel. erhvervsskoler, AMU, handelsskoler, almene gymnasier og professionshøjskoler
- står for udbud og kontraktstyring – og rådgiver skolerne om indkøb. På den måde bidrager vi til, at medlemsinstitutionerne har flest mulige ressourcer til kerneydelsen – som er at levere uddannelse af høj kvalitet
- har til huse på HANSENBERG, Skovvangen 28 i Kolding.


Dine primære ansvarsområder vil være at:

  • medvirke til strategisk planlægning og koordinering af konkurrenceudsættelser i egen kontraktportefølje – herunder at identificere optimeringsmuligheder og innovative løsninger
  • gennemføre udbudsprojekter i samarbejde med medlemsinstitutionerne og deres fagfolk samt sikre fremdrift og overholdelse af tidsfrister
  • udarbejde udbudsmaterialer med udgangspunkt i IFIRS’ strategi – og med fokus på kvalitet, bæredygtighed, anvendelighed og økonomi
  • opbygge og vedligeholde gode relationer til vores medlemsinstitutioner, leverandører og andre samarbejdspartnere, så du opleves som løsningsorienteret – og du sikrer, at uddannelsesinstitutionernes behov udmøntes i attraktive aftaler
  • være bindeled mellem vores medlemsinstitutioner og leverandørerne på egne aftaler
  • forestå kontraktstyring på udvalgte kontrakter – understøttet af teamets controllere – gennem sikring af compliance og monitorering af eksisterende kontrakter
  • sikre leverandørleverancer samt facilitere og understøtte samarbejdet mellem uddannelsesinstitutionerne og leverandører.

Det præcise jobindhold og vægtningen af de enkelte elementer tilrettelægges ud fra, hvilke interesser og kompetencer du byder ind med.

Dine kompetencer
Det vigtigste for IFIRS er, at du har den rette personlighed – og ikke mindst engagement og interesse for jobbet.
Det vil dog være en fordel, hvis:

  • du har en uddannelse – eller har erfaring inden for indkøb, jura, projektledelse og/eller offentlig administration
  • du har en juridisk interesse og en kommerciel forståelse
  • du er en dygtig formidler, er stærk i relationer og kan stå oprejst i modvind
  • du elsker projektstyring, og du kan jonglere med flere processer på samme tid
  • du arbejder selvstændigt, proaktivt og resultatorienteret
  • har erfaring med – eller interesse for – offentlige udbud og/eller kendskab til den offentlige forvaltning
  • har erfaring med at bearbejde data i Excel.

Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelsen sker i henhold til gældende overenskomst. Du ansættes på HANSENBERG og udlånes til IFIRS. Dine forventninger til løn vil blive drøftet under samtalen.

Stillingen er på 37 timer pr. uge med fleksibel arbejdstid og mulighed for hjemmearbejde.

Tiltrædelse den 1. november 2024 eller efter aftale.

Sådan søger du
Du søger via HANSENBERGs hjemmeside www.hansenberg.dk. Send CV og en kort motiveret ansøgning – sammen med relevante eksamensbeviser – senest tirsdag den 10. september 2024. Vi holder samtaler fredag den 20. september 2024, mens en evt. anden samtale finder sted onsdag den 25. september 2024.

Du kan få yderligere oplysninger om stillingen hos leder Majbritt Laurine Frødstrup på telefon 2845 5560 eller [email protected]. På www.ifirs.dk kan du få flere informationer om Indkøbsfællesskabet IFIRS.

Alle interesserede med relevant ansøgerprofil opfordres til at søge stillingen uanset alder, køn, religion og etnisk baggrund.

På HANSENBERG bliver du en del af et stærkt kollegialt fællesskab med 250 kolleger på tre adresser i Kolding. Vi mødes i løbet af året til fællesmøder og julefrokost, og som medlem af personaleforeningen kan du deltage i forskellige arrangementer med både kolleger og familie. Der er også mulighed for at deltage i firmasport og bruge skolens fitnessfaciliteter.

Hos os er du med til at gøre en forskel for unge mennesker. Hvert år vælger flere end 3.500 elever at uddanne sig på HANSENBERG. Vi udbyder en lang række faglige uddannelser på EUD- og EUX-niveau samt HTX-uddannelsen på vores tekniske gymnasium. Fokus er rettet mod den enkelte elevs læring, faglige indsigt og dannelse.

Vores vision er at være Danmarks foretrukne skole på sit felt. Vi gør os derfor umage med at sikre, at elever, medarbejdere og erhvervsliv vælger os til. Vores daglige indsats og samarbejde hviler på skolens værdigrundlag: Vi er ordentlige, modige, nysgerrige og engagerede.


Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Projektleder", og befinder sig i kategorien "Ledelse og personale".

Arbejdsstedet er beliggende i Kolding.

Jobbet er oprettet på vores service den 9.8.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Projektleder
  • Kolding
  • Tirsdag den 10. september 2024

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som projektledere i Kolding

Herunder ser du udviklingen i udbudte projektleder i Kolding over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal projektledere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte projektledere i Kolding over tid

Dato Alle jobs som projektledere
23. december 2024 3
22. december 2024 3
21. december 2024 3
20. december 2024 3
19. december 2024 3
18. december 2024 3
17. december 2024 3
16. december 2024 3
15. december 2024 3
14. december 2024 3
13. december 2024 3
12. december 2024 4
11. december 2024 4
10. december 2024 4
9. december 2024 4
8. december 2024 4
7. december 2024 4
6. december 2024 4
5. december 2024 4
4. december 2024 3
3. december 2024 4
2. december 2024 4
1. december 2024 3
30. november 2024 3
29. november 2024 3
28. november 2024 4
27. november 2024 4
26. november 2024 4
25. november 2024 3
24. november 2024 6
23. november 2024 6