Projektmedarbejder/projektsekretær søges til Byggeri og Projekt, [xxxxx], Viborg

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Midtjylland

I Byggeri og Projekt er vi drevet af en fælles ambition om at være en dygtig bygherre, der brænder for opgaven med at skabe de bedste rammer for vores hospitaler i HE Midt. Vi har travlt og søger derfor en kollega, der kan se frem til at blive en del af et team af dedikerede medarbejdere, der lægger vægt på et godt kollegialt miljø, hvor sammenhold, hårdt arbejde, gå på mod og teamspirit er vigtige elementer i dagligdagen. Så kender du gamet i byggebranchen, og holder du af udfordringer i det felt – store som små, og trives du med en travl hverdag, så kunne stillingen være noget for dig.

Om stillingen
Vi mangler en kollega, der kan hjælpe projektlederne og ledelsen på tværs af opgaveområder ved at skabe og vedligeholde struktur i Byggeri og Projekt ift. de mange opgaver, der løbende er i gang. Du skal således være dygtig til at skive referater og være velbevandret i Officepakken, sikre dokumentation i byggesager eksempelvis ift. håndtering af garantier, 1-5 årsgennemgang mv., kunne hjælpe med at holde styr på projektportofolien i afdelingen, og have lyst til at skabe struktur med journalisering og arkiv af byggesager, fortage mindre indkøb til afdelingen og koordinere møder/indkaldelser og ad hoc opgaver i forbindelse med møder.

Du bliver afdelingens ansigt udadtil og skal derfor være serviceminded og sætte en ære i at have styr på tingene.

Den ideelle ansøger har nogle års erfaring hos entreprenør, rådgiver eller bygherre og er dermed bekendt med byggeriets faser – fra plan, projektering, brugerinvolvering, udbud, udførelse og idriftsættelse og har måske erfaring med og viden om tegningshåndtering og revit (som teknisk tegner eller lign.) så stillingen kan kombineres med hjælp til vores "tegnestue" i afdelingen. Men vigtigst er, at du kan arbejde dedikeret og selvstændigt og skabe overblik for ledelsen og dine kollegaer i dine opgaver – og ikke er bange for at melde dig på banen ift. de mange opgaver, der skal løses.

Dine opgaver vil bl.a. være at:

  • Skabe og holde struktur i Byggeri og Projekt - på tværs af opgaveområder bl.a. ift. journal og arkiv
  • Sikre dokumentation i byggesager, herunder referatskrivning
  • Vedligeholde overblik ift. projektportofolien i afdelingen
  • Foretage mindre indkøb til afdelingen
  • Koordinere møder/indkaldelser og ad hoc opgaver i forbindelse med møder.
  • Tegningshåndtering og ideelt set kendskab til eller bruger af Revit
  • Følge op på aftaler og sikre, at deadlines overholdes
  • Koordinere afdelingens opgaver med relevante interessenter så byggeprojekter gennemføres med hensynstagen til både byggeri og hospitalsdrift

Jobbet har for de fleste en stejl læringskurve. Det er derfor en fordel, men ikke en nødvendighed, at du kender til hospitalsbyggeri. Det vigtigste er, at du er hurtigt opfattende, selvstændig og god til at spørge, når du er i tvivl.

Om den rette ansøger
Vi ser gerne, at du:

  • Er udadvendt. Jobbet har en stor kontaktflade, så det er vigtigt, at du har let ved at tale med mennesker.
  • Er "en afslutter". Du skal være struktureret, have overblik og kunne motiveres af at "sætte flueben".
  • Er uddannet indenfor kontor, logistik, byggeri, teknisk tegner eller lign. Din tilgang til opgaver, er afgørende.
  • Har kendskab til og kan læse byggetekniske tegninger.
  • Trives med en hverdag med både "papirarbejde" på kontoret og hjælp til dine kollegaer på tværs af opgaveområder.
  • Har et godt humør, er positiv og udadvendt – og tåler en humoristisk omgangstone.
  • Er flydende i dansk skrift og tale – og dygtig til Officepakken.

Om afdelingen
Byggeri og Projekt står for Kvalitetsfondsbyggerierne i Viborg samt alle øvrige byggeprojekter, vedligehold og renoveringer af HE Midts bygninger i Skive, Viborg, Hammel og Silkeborg. Afdelingen har også ansvar for at forvalte, hvordan alle HE Midts kvadratmeter (knap 250.000 m2) skal anvendes, herunder lokalerokader og de helhedsplaner, der overordnet styrer disse opgaver. Vi vedligeholder HE Midts tegningsarkiv, arbejder løbende med digitalisering, bæredygtigt byggeri, bygningssyn, mv. – og har netop implementeret en styringsmanual i afdelingen, der opsamler hvorledes vi arbejder med de vigtigste erfaringer og retningslinjer ift. bl.a. struktur, økonomistyring, jura, arbejdsmiljø mv. i byggeriernes faser.

Afdelingen har et tæt samarbejde med hospitalets Servicecenter, særligt Teknisk Afsnit.

Afdelingen blev etableret i starten af 2020 og er en stabsfunktion med reference til hospitalsledelsen, og indgår således organisatorisk i et hospitalsfællesskab på HE Midt.

Se mere om Byggeri og Projekt på https://www.hospitalsenhedmidt.dk/afdelinger-og-centre/byggeri-og-projekt

Om Hospitalsenhed Midt
Hospitalsenhed Midt omfatter Regionshospitalet Viborg, Regionshospitalet Silkeborg, Regionshospitalet Hammel Neurocenter og Regionshospitalet Skive og har ca. 4.350 ansatte samt et budget på ca. 2,5 mia. kr. årligt.

De fire regionshospitaler danner tilsammen en hospitalsenhed, der har en stærk faglig profil og er i kraft af specialernes kompleksitet og bredde en af de bredest specialiserede hospitalsenheder i Jylland.

Se nærmere om Hospitalsenhed Midt på www.hospitalsenhedmidt.dk

Ansættelsen
Det er en fast stilling, hvor timeantallet kan aftales nærmere med den rette ansøger. Ansættelsen sker i Region Midtjylland med tjeneste i Hospitalsenhed Midt's afdeling for Byggeri og Projekt på Regionshospitalet Viborg.

Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst.

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås hos Projektchef Jeppe Juul Hansen, mobil 51491174 eller specialekonsulent Sanne Quist Mortensen, mobil 29328555.

Ansøgningsfrist
Ansøgningen skal være os i hænde senest d. 14. maj 2021. Du søger stillingen ved at klikke på ”søg job” vedhæft din ansøgning med dokumentation for uddannelse, herunder eksamensbevis, CV m.v.

Der forventes at blive afholdt samtaler d. 18. maj 2021. Forventet tiltrædelse er 1. juli 2021 eller snarest muligt.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Projektleder", og befinder sig i kategorien "Ledelse og personale".

Arbejdsstedet er beliggende i Midtjylland

Jobbet er oprettet på vores service den 27.4.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Projektleder
  • Midtjylland
  • Fredag den 14. maj 2021

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som projektledere i Midtjylland

Herunder ser du udviklingen i udbudte projektleder i Midtjylland over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal projektledere i Midtjylland.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte projektledere i Midtjylland over tid

Dato Alle jobs som projektledere
27. december 2024 38
26. december 2024 38
25. december 2024 38
24. december 2024 38
23. december 2024 37
22. december 2024 38
21. december 2024 35
20. december 2024 37
19. december 2024 38
18. december 2024 34
17. december 2024 34
16. december 2024 32
15. december 2024 33
14. december 2024 34
13. december 2024 34
12. december 2024 31
11. december 2024 33
10. december 2024 34
9. december 2024 33
8. december 2024 33
7. december 2024 33
6. december 2024 33
5. december 2024 34
4. december 2024 35
3. december 2024 35
2. december 2024 36
1. december 2024 37
30. november 2024 38
29. november 2024 41
28. november 2024 42
27. november 2024 43