Er du vores nye Projektleder for Borgernær Grøn Omstilling

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Rønne

BEOF ønsker at øge sit fokus på nye teknologiløsninger til mere effektiv udnyttelse af strøm, når den produceres fra vedvarende energikilder. Dette gør vi som del af at teste og demonstrere teknologi i samarbejde med både danske og udenlandske universiteter og virksomheder. Temaerne er især fleksibilitet ved opladning af elbil, varmepumper og øget brug af egenproduceret strøm, og her bygger BEOF på vores erfaring fra EcoGrid og andre udviklingsprojekter. Til dette søger vi en dygtig og ambitiøs projektleder, der brænder for den grønne omstilling og som kan gå i dialog med borgerne på Bornholm i deres meget forskellige forudsætninger og tekniske evner.

Dine arbejdsopgaver

I stillingen vil du blive projektleder for to Horizon Europe projekter, som BEOF deltager i. Det ene projekt, EV4EU, handler om offentlige ladestandere og effektiv brug af vores fælles elnet. Det andet projekt, SYNERGIES, handler om data fra og styring af fleksibelt forbrug hos prosumers – altså forbrugere - der selv producerer vedvarende energi fra sol eller vind. Din rolle bliver i væsentlighed at koordinere med partnerne i de to projekter, samarbejde med kolleger om opgaveløsning og særligt at være i dialog med borgere på Bornholm om at teste de nye koncepter og teknologier. Med afsæt i dette skal du i tæt samarbejde med kunder og drift udvikle produkter til borgernær grøn omstilling. Opgaven består som minimum af:

  • Projektledelse af forsknings- og udviklingsprojekter, både omkring planlægning, opgaveløsning og økonomi
  • Opsøge dialog og samarbejder med borgere om afprøvning af ny teknologi
  • Samarbejde med projektteam og drift om at løse projekternes delopgaver
  • Forankre projekternes viden og resultater i BEOFs virksomheder og drift gennem forretningsudvikling og tæt samarbejde med forretningen
  • Bidrage med din viden og dine kompetencer til andre udviklingsprojekter
  • Sammen med resten af afdelingen for strategi og forretningsudvikling at vidensudvikle og konsolidere BEOFs strategiske retning

Vores forestillinger om dig og din baggrund:

  • Erfaring med at overskue, kortlægge, lede og koordinere komplekse processer i samarbejde med forskellige aktører
  • En faglig relevant uddannelse, der gør det muligt for dig at tilegne dig ny kompleks viden og formidle denne med henblik på opgaveløsning
  • Det er en fordel, men ikke et krav, hvis du har erfaring med energifleksibilitet og/eller borgernære udviklingsprojekter

  • Du er positiv, udadvendt og søger samarbejdet
  • Du har et personligt drive og elsker at drive projekter i mål
  • Du kan fordybe dig i analyserne, men også sikre det brede perspektiv
  • Du kan formidle viden på skrift og i tale - på dansk såvel som engelsk

Du tilbydes

Vi tilbyder et spændende job i en ambitiøs virksomhed i konstant udvikling. BEOF er en af de væsentligste aktører i Bornholms Regionskommunes ambition om, at øen i 2035 skal være et nul-udledningssamfund baseret på bæredygtig og vedvarende energi.

Du vil blive del af en afdeling på 16 personer, der på højt fagligt niveau arbejder med strategi, forretningsudvikling og herigennem ny energi- og forsyningsteknologi. Gennem BEOFs projekter og eksterne samarbejdspartnere vil du være sikret stor flyvehøjde i de opgaver, du skal arbejde med. Du vil også få et tæt samarbejde med BEOFs daglige drift og kundeområdet i BEOF.

Du får dygtige og sociale kollegaer, som vil høre, hvad du har lavet i weekenden. Derudover tilbydes du løn efter kvalifikationer, pensionsordning og diverse personalegoder. Du vil få base i Rønne som del af BEOFs afdeling for strategi og forretningsudvikling. Du tilbydes gode muligheder for fleksibilitet i arbejdet.

Sådan søger du

Stillingen er en 3-årig projektansættelse med henblik på start den 1. maj 2023 eller før. Du søger stillingen ved at trykke på "Søg stillingen" på denne side og ansøgningen skal bestå af et PDF-dokument med maksimalt 1 sides motiveret ansøgning og maksimalt 2 siders CV.

Yderlige oplysninger om stillingen kan du få hos: Afdelingschef for Strategi og Forretningsudvikling, Jeppe Eimose Waagstein på telefon 51 60 58 17 eller via e-mail [email protected]

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Projektleder", og befinder sig i kategorien "Ledelse og personale".

Arbejdsstedet er beliggende i Rønne.

Jobbet er oprettet på vores service den 2.3.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Projektleder
  • Rønne
  • Onsdag den 22. marts 2023

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som projektledere i Rønne

Herunder ser du udviklingen i udbudte projektleder i Rønne over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal projektledere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte projektledere i Rønne over tid

Dato Alle jobs som projektledere
24. december 2024 3
23. december 2024 3
22. december 2024 3
21. december 2024 3
20. december 2024 3
19. december 2024 3
18. december 2024 3
17. december 2024 3
16. december 2024 3
15. december 2024 3
14. december 2024 3
13. december 2024 3
12. december 2024 3
11. december 2024 3
10. december 2024 3
9. december 2024 3
8. december 2024 3
7. december 2024 3
6. december 2024 3
5. december 2024 3
4. december 2024 3
3. december 2024 3
2. december 2024 3
1. december 2024 3
30. november 2024 3
29. november 2024 3
28. november 2024 3
27. november 2024 3
26. november 2024 3
25. november 2024 3
24. november 2024 3