Projektleder til Bygge- og Anlægsafsnittet i Høje-Taastrup Kommune

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Taastrup

Kunne du tænke dig et job, hvor du arbejder med spændende nybyggerier og renoveringsprojekter i en af Danmarks mest ambitiøse udviklingskommuner? Og har du lyst til at være med til at løse komplekse udfordringer og have mange bolde i luften? Så har vi jobbet til dig.

Bliv en del af en ambitiøs arbejdsplads
Du får et spændende og udfordrende job i en organisation, der har fokus på at levere høj kvalitet og god service. Du får 3 engagerede kolleger, som hjælper hinanden og løfter i flok, og som gør en dyd ud af at have fælles front. Hos os er der en ambitiøs holdning til det faglige og sociale miljø, og der er gode personlige udviklingsmuligheder.

Vi arbejder med metodefrihed, så længe opgaven løses, og vi har samtidig rig mulighed for løbende sparring gennem processerne:

”Jeg sætter stor pris på den handlefrihed, vi har til opgaveløsningen. Vores chef kommer ikke og fortæller os, hvordan vi skal gøre tingene, vi har frihed under ansvar.”
Jim Højfeldt, Projektleder

I Høje-Taastrup Kommune har vi fuld gang i en bæredygtig byudvikling
Vær med til at udvikle kommunen til at blive et endnu bedre sted at bo, leve og drive erhverv. Vi fornyer den kommunale bygningsmasse, så der skabes optimale rammer for både de kommunale velfærdsydelser og vores mange fritidsbrugere.

Vi bygger bl.a. en af Danmarks mest moderne folkeskoler, et børne- og kulturhus, et nyt rådhus og snart påbegyndes opførelsen af en større udvidelse af et af vores plejecentre, hvilket du blandt andet vil blive ansvarlig for. Samtidig arbejder vi løbende på at optimere vores eksisterende bygninger i form af energirenoveringer og klimaforbedringer.

Du bliver en del af en kommune med et stort fokus på bæredygtighed. Indenfor byggeri viser det sig gennem energirigtige løsninger, genanvendelse af byggemateriale og certificering af byggerierne.

Dine primære arbejdsopgaver som projektleder i anlægsteamet
Du har ansvaret for gennemførelsen af både små og store byggeprojekter, nybyggeri, ombygninger, tilbygninger og renoveringsopgaver.

Det indebærer ansvaret for alle faser af byggeprojekterne fra prisestimering, planlægning, beskrivelse og brugerkontakt til udarbejdelse af udbudsmateriale og tidsplaner samt byggeledelse, økonomistyring og fagtilsyn.

Du arbejder selvstændigt med projekterne og skaber stærke samarbejdsrelationer internt i organisationen mellem forskellige fagligheder og på tværs af organisatoriske enheder. Du indgår i et professionelt samarbejde med de eksterne samarbejdspartnere på vegne af kommunen.

Du er resultatorienteret og har sans for kvalitetsbryggeri
Du har en bred teknisk baggrund og relevant uddannelse som ingeniør, bygningskonstruktør eller arkitekt. Du har erfaring med at planlægge og gennemføre bygge- og renoveringsprojekter med fokus på økonomistyring og overholdelse af tidsplaner.

Det er en fordel, hvis du har erfaring som bygherrerådgiver og projektleder, eventuelt fra rådgiver- eller entreprenørbranchen. Det er ligeledes en fordel, hvis du er fortrolig med udbudsreglerne for offentlige byggerier.

Du er servicemindet både i opgaveløsningen og din adfærd
Du har flair for empatisk lytning og formår at håndtere brugernes mange ideer og krav. Du trives med at arbejde selvstændigt, men også at indgå i et team, hvor I drager nytte af hinandens erfaringer og sparrer med hinanden. Du er ansvarsbevidst og engageret og kan bidrage til den positive stemning med godt humør.

Bygge- og Anlægsafsnittet i Center for Ejendomme og interne Service (CEIS)
CEIS er en servicevirksomhed og en stor del af vores arbejde foregår i samarbejde med ledelse og driftspersonale på den enkelte institution eller på centerniveau.

Høje-Taastrup Kommune råder over ca. 240.000 m2 fordelt på 212 ejendomme. Der er pt. 8 medarbejdere i Bygge- og Anlægsafsnittet, som er lokaliseret på Rådhuset. Afsnittet består af et anlægsteam og et vedligeholdelsesteam, som i det daglige samarbejder for at opnå optimale driftssikre løsninger og sikre funktionelle rammer og optimal udnyttelse af kommunens ejendomme.

Ansøgningsfristen er tirsdag den 10. august 2021
Vi afholder 1. samtaler i uge 33 og 2. samtaler i uge 34.

Ansøgning, CV, uddannelsesbeviser og evt. andre relevante dokumenter sendes via kommunens rekrutteringssystem.

Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst og principperne om Ny Løn. Vi indhenter straffeattest samt referencer fra tidligere ansættelser i forbindelse med ansættelsen.

Yderligere oplysninger
Jobbet er 37 timer om ugen med flekstid. Ansættelse pr. 1 oktober 2021.

Hvis du er blevet nysgerrig og vil høre mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte Bygge- og Anlægschef Rikke Hedegaard Koch på 29604075 fra den 2. august 2021.

Vi ser frem til at høre fra dig.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Projektleder", og befinder sig i kategorien "Ledelse og personale".

Arbejdsstedet er beliggende i Taastrup.

Jobbet er oprettet på vores service den 2.7.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Projektleder
  • Taastrup
  • Tirsdag den 10. august 2021

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som projektledere i Taastrup

Herunder ser du udviklingen i udbudte projektleder i Taastrup over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal projektledere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte projektledere i Taastrup over tid

Dato Alle jobs som projektledere
23. december 2024 3
22. december 2024 3
21. december 2024 3
20. december 2024 3
19. december 2024 2
18. december 2024 2
17. december 2024 2
16. december 2024 2
15. december 2024 1
14. december 2024 1
13. december 2024 1
12. december 2024 1
11. december 2024 1
10. december 2024 1
9. december 2024 1
8. december 2024 1
7. december 2024 1
6. december 2024 1
5. december 2024 1
4. december 2024 1
3. december 2024 1
2. december 2024 1
1. december 2024 1
30. november 2024 1
29. november 2024 1
28. november 2024 1
27. november 2024 1
24. november 2024 1
23. november 2024 1