Projektleder søges til den årlige videnskabsfestival Forskningens Døgn

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Valby

Skarp projektleder - gerne med pædagogisk og didaktisk viden - skal være med til at udvikle det nye skole- og børnehaveprogram til Forskningens Døgn.

Vil du være med til at gøre videnskab relevant for alle - fra børnehavebørn til Frk. Jensen? Og er det helt naturligt for dig at lægge avancerede projektplaner og holde styr på underleverandører? Så læs med her.

Stillingen som projektleder er forankret i Videnskab.dk’s Center for Faglig Formidling, der understøtter og udvikler formidlingen i og for forsknings- og formidlingsmiljøerne i Danmark.

Du vil indgå i et team, der arbejder med forskningsformidling på forskellige områder. Opgaverne relateret til Forskningens Døgn løser vi for Uddannelses- og Forskningsministeriet, som du dermed kommer til at samarbejde og være i tæt dialog med.

Stillingen er alsidig, og du får ansvaret for, at opgaver relateret til Forskningens Døgn bliver udført kvalificeret og til tiden.

Som projektleder vil du blandt andet få ansvaret for udviklingen og lanceringen af skole- og børnehaveprogrammer, som vil blive lanceret i forbindelse med Forskningens Døgn.

Om jobbet

Til Forskningens Døgn skal der hvert år udvikles et nyt skole- eller børnehaveprogram.

Programmet har til formål at fremme børnenes interesse for og viden om forskning og forskningsmetoder. Det vil blive udviklet i samarbejde med en underleverandør, som har erfaring med pædagogiske og didaktiske overvejelser og udvikling af undervisningsmateriale. Tidligere års programmer har blandt andet bestået af formidlingskasser med spil, lærebøger og øvelser.

Vi skifter årligt mellem at udvikle et børnehaveprogram og et skoleprogram. Det år, hvor der bliver udviklet et nyt børnehaveprogram, vil sidste års skoleprogram blive relanceret og vice versa.

I forbindelse med Forskningens Døgn arrangerer vi et lanceringsevent til det nye program og et relanceringsevent til forrige års program.

  • Du vil være ansvarlig for at udarbejde, implementere og følge en årlig projektplan
  • Du vil få ansvaret for at udvikle opgavebeskrivelse til mulige underleverandører
  • Du vil samarbejde med underleverandør samt kvalitetssikre det udviklede program
  • Du vil indgå i en idéudvikling på undervisningsprogram til skole eller børnehave
  • Du vil, sammen med dit team, afvikle lancerings- og relanceringsevents, når skole- og børnehaveprogrammerne skal offentliggøres

Om dig

  • Du har en relevant akademisk uddannelse og erfaring med forskningsbaseret læring og undervisning samt børn og unge
  • Du har styr på projektlederværktøjskassen og har minimum 5 års erfaring med projektledelse
  • Du har konkret erfaring med udvikling eller projektledelse af undervisningsprogrammer og læringsmateriale
  • Du har konkret erfaring med undervisning og/eller afvikling af større events
  • Du har erfaring med at arbejde med underleverandører
  • Det er en fordel, men ikke et krav, at du har erfaring med forskningsformidling og arbejde med/i offentlige organisationer

Praktisk

Der er tale om en projektansættelse på 2 år med mulighed for forlængelse. Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer ugentligt.

Ansættelse efter statens overenskomst med AC.

Ansøgningsfrist er den 6. september. Tiltrædelse hurtigst muligt derefter.

Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i uge 36 og 37.

Ansøgninger stiles til teamleder Matilde Hørmand-Pallesen på [email protected]. Skriv ”Ansøgning som projektleder” i mailens emnefelt. Spørgsmål til stillingen kan rettes til projektleder på Bestil en Forsker-ordningen Mads Koldsø Lukassen på mail [email protected] eller telefon 9384 2461.

Find medarbejderne på Videnskab.dk her

Dine data opbevares i vores rekrutteringssystem i op til seks måneder, hvorefter de vil blive slettet.

Om Center for Faglig Formidling

Videnskab.dk’s Center for Faglig Formidling har siden 2017 varetaget Bestil en Forsker-ordningen for Uddannelses- og Forskningsministeriet. Ordningen går ud på, at forskere kan bookes gratis til foredrag i hele landet. I 2022 udvider vi med nye opgaver relateret til Forskningens Døgn.

Centrets formål er at bringe forskere og offentlighed nærmere hinanden for derved at skabe nysgerrighed om forskning og styrke kvaliteten af den offentlige debat. Andre aktiviteter i Center for Faglig Formidling er drift og udvikling af Forskerzonen, hvor forskere selv formidler med hjælp fra vores redaktører, og salg af kommunikationsydelser relateret til forskning.

Om Videnskab.dk

Videnskab.dk er Danmarks førende videnskabsmedie. Vi udgiver hver dag populært formidlet indhold af høj kvalitet til den brede befolkning, med særlig fokus på unge. Forståelighed og troværdighed er kerneværdier for os.

Videnskab.dk er et publicistisk medie, uafhængigt af politiske og andre interesser. Vi har et tillidsfuldt forhold til forskerne som kilder og forståelse og respekt for videnskabens præmisser. Formidlingen foregår på en ansvarlig måde, der bygger på mange års erfaring med videnskabsjournalistik og forskningsformidling.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Projektleder", og befinder sig i kategorien "Ledelse og personale".

Arbejdsstedet er beliggende i Valby.

Jobbet er oprettet på vores service den 26.8.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Projektleder
  • Valby
  • Mandag den 06. september 2021

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som projektledere i Valby

Herunder ser du udviklingen i udbudte projektleder i Valby over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal projektledere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte projektledere i Valby over tid

Dato Alle jobs som projektledere
26. november 2024 0
25. november 2024 0
24. november 2024 0
23. november 2024 0
22. november 2024 0
21. november 2024 0
20. november 2024 0
19. november 2024 0
18. november 2024 0
17. november 2024 0
16. november 2024 0
15. november 2024 0
14. november 2024 0
13. november 2024 0
12. november 2024 0
11. november 2024 0
10. november 2024 0
9. november 2024 0
8. november 2024 0
7. november 2024 0
6. november 2024 0
5. november 2024 0
4. november 2024 0
3. november 2024 0
2. november 2024 0
1. november 2024 0
31. oktober 2024 0
30. oktober 2024 0
29. oktober 2024 0
28. oktober 2024 0
27. oktober 2024 0