Teknisk projektleder

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Viby J

Et helt nyt team skal sikre, at vores nye gaskedel-koncept kommer godt fra start. Derfor er vi på udkig efter en projektleder med teknisk indsigt, som kan være bindeleddet mellem kontor, kunder og samarbejdspartnere.

I OK Energiteknik står vi for salg, installation og service af varmeløsninger. Vi er en af Danmarks største servicevirksomheder inden for servicering af gasfyr, oliefyr, varmepumper og ventilationsanlæg. Vi søsætter nu et nyt gaskedel-koncept og med det et helt nyt team, der skal løfte opgaven fra salg til installation (B2C).

Som teknisk projektleder lander du i en nyoprettet stilling i et to-mandsteam. Din teamkollega – salgskonsulenten, lukker salget. Herefter tager du over og styrer projektet fra salget er lavet, til gaskedlen er installeret. Du bliver med din tekniske indsigt sparringpartner og får ansvaret for after-sales. F.eks. skal du følge op på spørgsmål, kunderne måtte have om installationsforhold, lige som du også skal afhjælpe reklamationer på installationen.

I denne projektlederrolle ligger også en vigtig funktion i at udvikle og vedligeholde vores installatørnetværk. I begyndelsen vil du være en del på landevejen for at lære vores samarbejdspartnere på installationsdelen at kende, men fordi din stilling primært indebærer at løfte en koordinerende funktion, skal du kunne se dig selv på kontoret i Viby og her fra varetage størstedelen af kommunikationen med vores installationsnetværk.

Et nyt team
Selvom du og din teamkollega har vidt forskellige opgaver, kræver det tæt sparring, når der skal udvikles salg- og arbejdsflows til et nyt koncept. Derfor kommer I til at danne et vigtigt parløb. I vil referere til salgs- og projektlederen i OK Energiteknik. Sammen med ham skal I definere ’best practice’ for gaskedelkonceptet fra salg til installation, selvfølgelig bakket op af en i forvejen velsmurt maskine og erfarne kolleger i vores forretning.

Din profil
Der kan være flere veje ind i denne stilling. Vigtigst er, at du har en teknisk baggrund og en vis portion viden, der gør, at du kan tale med om gaskedler/gasfyr, både med installationsteamet, men også med kunder der har spørgsmål. Samtidig er du erfaren bruger i MS Officepakken.

Du er projektlederen, der kan lide, at ’det hele spiller’. Du kan arbejde selvstændigt, er struktureret og kan have mange bolde i luften. Du synes, det er spændende at være med til at bygge noget op fra bunden, og vi lægger derfor også vægt på, at du er handlekraftig og kan udfordre dit team med viden.

Vi tilbyder
Du bliver en del af en attraktiv virksomhed i vækst, OK Energiteknik – en del af OK koncernen. Et unikt brand og en virksomhed, som har mere end 100 års erfaring med at rådgive om energiløsninger. Her indgår du i et dedikeret og professionelt team, som hver dag sætter barren højt for at levere de allerbedste kundeoplevelser.

Arbejdsmiljøet i Viby er fuld af god energi og hjælpsomme kolleger. Vi er i alt 30 i vores afdeling - samlet på matriklen er vi ca. 350. I dagligdagen er værdier som tillid, ansvarlighed og holdånd vigtige for os. Det vil du helt sikkert kunne mærke, når du træder ind ad døren.

Til jobbet hører også en attraktiv lønaftale, bonus, sundhedsforsikring og kantineordning.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte salg- og projektleder Michael Odbjerg Selvig på 61 81 81 22.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Projektleder", og befinder sig i kategorien "Ledelse og personale".

Arbejdsstedet er beliggende i Viby J.

Jobbet er oprettet på vores service den 19.1.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Projektleder
  • Viby J

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som projektledere i Viby J

Herunder ser du udviklingen i udbudte projektleder i Viby J over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal projektledere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte projektledere i Viby J over tid

Dato Alle jobs som projektledere
9. december 2024 1
8. december 2024 1
7. december 2024 1
6. december 2024 1
5. december 2024 1
4. december 2024 1
3. december 2024 1
2. december 2024 1
1. december 2024 1
30. november 2024 1
29. november 2024 1
28. november 2024 1
27. november 2024 1