Er du den kommende bygherre til styring af klimatilpasnings- og kloakprojekter i Aalborg Forsyning?
Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger
Vodskov
Vi har rivende travlt med klimatilpasning, separatkloakering, sikring af vandforsyning og mange andre spændende opgaver. Derfor søger Aalborg Forsyning en engageret projektleder, der har lyst og energi til at arbejde med store og komplekse anlægsprojekter i rollen som Aalborg Forsynings bygherre sammen med resten af bygherreteamet.
Du vil blive ansat i teamet ”Anlæg og Bygherre”, som varetager bygherrefunktionen for såvel vand- som kloakprojekter. Du skal primært arbejde med byggestyring af klimatilpasnings- og kloakprojekter. Teamet har ansvaret for at styre et stort anlægsbudget gennem et tæt samarbejde med både interne og eksterne rådgivere og entreprenører.
Du vil få meget stor indflydelse på dine arbejdsopgaver og tilrettelæggelsen af arbejdsdagen. Du bliver en vigtig del af styringen af vores samlede anlægsprojekter, med mulighed for at følger projekterne fra start til slut, og du vil herigennem få en stor kontaktflade til interne og eksterne interessenter, herunder rådgivere, entreprenører og myndigheder.
Teamet er en del af afdelingen ”Distribution og Anlæg”, hvor hovedopgaverne ligger i fornyelse, nyanlæg og drift af vores vand- og kloaksystem samt planlægningen af de mange vand- og kloakprojekter, som vi hvert år udfører rundt om i Aalborg Kommune.
Aalborg Forsyning er et moderne forsyningsselskab, der bl.a. dækker hele det tekniske vandkredsløb fra udpegning af kildepladser til udledning i Limfjorden. Vanddivisionen sørger hver dag for, at en stor del af Aalborg Kommunes borgere og virksomheder har adgang til rent drikkevand fra områdets effektive vandværker, og har mulighed for at aflevere det igen som spildevand på kommunens to renseanlæg via et tidssvarende og robust distributionsnet.
Har du en uddannelse som ingeniør eller lignende? Har du mod på nye udfordringer med stort ansvar og stor indflydelse? Interesserer du dig for ovenstående og har du lyst til at arbejde med følgende opgaver? Så kan det være netop dig, vi søger.
Stillingens indhold
- Overordnet projektledelse og projektstyring af anlægsprojekter omfattende klimatilpasning, separatkloakeringer, saneringer, strømpeforinger, pumpestationer, bygværker og bassiner samt vandprojekter
- Fokus på overholdelse af tidsplaner og budgetter
- Samarbejde, styring og koordinering med eksterne entreprenører, rådgivende ingeniører samt vores egen driftsorganisation
- Deltagelse i byggemøder som bygherre og varetage beslutningskompetencen på de projekter, hvor du er bygherre
- Deltage i den langsigtede planlægning og prioritering af de årlige anlægsaktiviteter inden for kloakområdet
- Udviklingsarbejde vedrørende nye materialer, anlægstekniske løsninger og koncepter samt optimering af arbejdsprocesser
Dine kvalifikationer
Vi lægger vægt på, at det, vi beskæftiger os med, er visionært, robust og fungerer i praksis. Vi søger en person, som også evner at omsætte visionerne til praktiske resultater.
Vi er underlagt vandsektorlovens krav om økonomisk optimering, hvilket gør det nødvendigt, at vores nye kollega også har en udpræget økonomisk sans og agerer innovativt i tilgangen til fagområdet.
Vi forestiller os, at du:
- Er uddannet ingeniør eller tilsvarende
- Har arbejdet i vand- og/eller kloakbranchen i en årrække
- Har kendskab til en eller flere af følgende projekttyper:
- Projektering og udførelse af kloakanlæg
- Projektledelse og tilsyn, herunder at du er vant til at begå dig på en byggeplads
- Har arbejdsrelevant erfaring med samspillet mellem tekniske, juridiske og økonomiske forhold
- Kan tage bestik af forskelligartede situationer, og kan træffe beslutninger herfra, nogle gange beslutninger med stor konsekvens
- Trives med at skulle tage beslutninger og have et stort ansvar
- Kan lide andre mennesker, vægter samarbejde, og er en holdspiller
- Har gode formidlingsevner, både mundtligt og skriftligt
Løn og ansættelsesforhold
Vi tilbyder en 37 timers arbejdsuge med løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsestidspunktet er den 1. november 2022.
Arbejdssted er Nefovej 50, 9310 Vodskov.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 36.
Aalborg Forsyning opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen. Koncernsproget er dansk.
Interesseret?
Har du spørgsmål, eller vil du gerne vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte Afdelingsleder, Johan Livbjerg Pedersen på tlf. 4173 9251, hvis du vil vide mere om stillingen.
Aalborg Forsyning
Grøn omstilling og samfundsansvar er centrale omdrejningspunkter for Aalborg Forsyning, og vi er midt i en ambitiøs grøn udvikling. Med mere end 600 medarbejdere forsyner vi vores kunder med grøn og billig varme, gas, køling og rent vand. Og vi håndterer regnvand, spildevand, genbrug og sortering med bæredygtighed i højsædet – også på den lange bane. Med afsæt i vores fælles værdier – tillid, respekt, faglighed, samarbejde og udvikling – arbejder vi hver dag på at skabe attraktive arbejdspladser med høj trivsel og produktivitet. Vi indgår i både offentlige og private partnerskaber, hvor innovation, udvikling og test er i fokus. Aalborg Forsyning er derfor også partner i Green Hub Denmark med ambitionen om at gøre Aalborg til et grønt testcenter inden for fremtidens grønne løsninger. Vi er organiseret i tre direktørområder for hhv. innovation, teknik og økonomi, samt divisionen Renovation og er 100 % ejet af Aalborg Kommune. Vores mission er at skabe tryghed og bæredygtighed – også for kommende generationer.
Fakta om Aalborg Forsyning
- 600 medarbejdere
- 65.000 kunder
- Mission: Vi skaber tryghed og bæredygtighed - også for kommende generationer
- 5 værdier: Tillid, respekt, faglighed, samarbejde og udvikling
Læs mere om vores arbejdsplads
Kilde: Jobnet.dk
Information og data
Denne ledige stilling har jobtypen "Projektleder", og befinder sig i kategorien "Ledelse og personale".
Arbejdsstedet er beliggende i Vodskov.
Jobbet er oprettet på vores service den 11.8.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.
Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
- Projektleder
- Vodskov
- Torsdag den 01. september 2022
Lignende jobs
-
Projektleder i Aalborg
Vil du have faglig udvikling i en af Europas førende producenter af indfrysningsudstyr til fødevareindustrien? Vil du være projektleder i en virksomhed med sund økonomi, hvor der er fokus på optime..- Projektleder
- Aalborg
-
Senior Project Manager, Software & Product Develop...
- Projektleder
- Aalborg
-
Projektleder i Aalborg
Are you passionate about technology and skilled in project management? Do you wish to take charge of complex projects for international clients? As a Project Manager for GomSpace, you will be a..- Projektleder
- Aalborg
-
Projektleder til Brand- og Sikringsafdeling i Aalb...
Har du en teknisk baggrund og erfaring med projektledelse? Brænder du for ledelse og styring af projekter? Og er du forretningsorienteret og har en god økonomisk sans? Så er denne stilling noget fo..- Projektleder
- Aalborg
Statistik over udbudte jobs som projektledere i Vodskov
Herunder ser du udviklingen i udbudte projektleder i Vodskov over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal projektledere.
Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte projektledere i Vodskov over tid
Dato | Alle jobs som projektledere |
---|---|
18. november 2024 | 2 |
17. november 2024 | 2 |
16. november 2024 | 2 |
15. november 2024 | 2 |
14. november 2024 | 2 |
13. november 2024 | 2 |
12. november 2024 | 2 |
11. november 2024 | 2 |
10. november 2024 | 2 |
9. november 2024 | 2 |
8. november 2024 | 2 |
7. november 2024 | 2 |
6. november 2024 | 2 |
5. november 2024 | 2 |
4. november 2024 | 2 |
3. november 2024 | 2 |
2. november 2024 | 2 |
1. november 2024 | 2 |
31. oktober 2024 | 2 |
30. oktober 2024 | 2 |
29. oktober 2024 | 2 |
28. oktober 2024 | 1 |
27. oktober 2024 | 1 |
26. oktober 2024 | 1 |
Populære søgninger
Lignende søgeresultater
Elektromekaniker ved
i Nørresundby
Generatormekaniker ved
i Nørresundby
Passioneret projektleder til byggeprojekter i
, Rosbjergvej 33 - 2022-10-01 - Timer: 37
Se alle populære søgninger