Specialpsykolog – bliv del af et stærkt fagligt miljø med 25 psykologkollegaer!

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Ballerup

Psykiatrisk Center Ballerup, åbent døgnafsnit for spiseforstyrrelser, søger en specialpsykolog med stærke faglige kompetencer og interesse for miljøterapi og udviklingsarbejde.

Hele Region Hovedstadens behandling af patienter med anoreksi og bulimi er samlet i et af verdens største centre for spiseforstyrrelse beliggende i nye bygninger på Psykiatrisk Center Ballerup. Foruden det åbne døgnafsnit findes et dagafsnit, et stort ambulatorium, et skærmet døgnafsnit og en forskningsenhed for spiseforstyrrelser.

Vi er i alt omkring 150 dedikerede medarbejdere med forskellige faglige baggrunde, herunder ca. 25 psykologer og 10 speciallæger, der arbejder sammen om visitation, udredning, behandling, klinisk baseret forskning og gode overgange for patienterne mellem afsnittene.

Om specialiseret sengeafsnit for spiseforstyrrelser
Afsnit 38 behandler primært patienter med moderat til svær anoreksi. Vi har regionsfunktion, plads til 16 patienter med behov for døgnindlæggelse i 8-16 uger i et faseopdelt program. Overordnet arbejdes der ud fra en kognitiv- og dialektisk adfærdsterapeutisk ramme.

Vi er et tværfagligt team bestående af speciallæge, psykologer, diætister, fysioterapeuter, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter samt socialrådgiver og sekretær. Hovedfokus under døgnbehandling er adfærdsændring for at normalisere vægt og spisemønstre samt behandling af somatiske komplikationer.

Der indgår både psykoterapi, diætetisk vejledning og spisetræning, psykofarmakologisk behandling, fysioterapi og socialfaglig bistand. Derudover har vi opmærksomhed på behandling af psykiatrisk komorbiditet og arbejdet med motivation til behandling under og efter indlæggelsen.

Der er på afsnittet, foruden specialpsykologen, ansat 2 psykologer. Vi prioriterer et godt kollegialt arbejdsmiljø og tværfagligt samarbejde højt, og vi arbejder kontinuerligt med forbedringer og effektivisering af arbejdsgange. Personalet yder og modtager undervisning løbende, og der er supervision hver 14. dag.

Der er tæt samarbejde på tværs af enhederne i spiseforstyrrelsesområdet, med fokus på gode overgange. Forskning indenfor spiseforstyrrelser, er velintegreret på afsnittet, og der er et tæt samarbejde med Forskningsenheden.

Om stillingen
Som specialpsykolog i døgnafsnittet vil du indtage en central rolle indenfor både behandling, udredning og faglig udvikling. De kliniske opgaver omfatter diagnostisk udredning, bidrag til behandlingsplaner samt samtaler med patienter og pårørende.

Som specialpsykolog har du et særligt ansvar for koordinering af patientforløb, og du træffer de behandlingsmæssige beslutninger i overlægens fravær. Hvis du har interesse indenfor ledelse, er der også mulighed for at få ansvar for specifikke ledelsesopgaver.

Specialpsykologen deltager i og bidrager til behandlingskonferencer, netværksarbejde, undervisning, supervision/vejledning og visitationsmøder. Du skal desuden være med til at sikre, at igangværende forskningsprojekter integreres i det kliniske arbejde og har også gode muligheder for selv at initiere og bidrage til forskning afhængigt af interesse og erfaring.

I det kommende år tænker vi at ville videreudvikle vores behandlingsprogram, på baggrund af nyeste faglige rekommandationer. Her ser vi dig som en mulig hovedansvarlig for dette projekt.

Du får et spændende arbejde med stort ansvar og indflydelse i et velfungerende og udviklingsorienteret specialafsnit og bliver samtidig en del af Psykiatrisk Center Ballerup med i alt cirka 800 medarbejdere, herunder tæt på 100 psykologer. Der er fælles klinikker, konferencer og temadage for alle Psykiatrisk Center Ballerups specialpsykologer og læger samt monofaglige møder for psykologer.

Vi tilbyder videreuddannelse og faglig udvikling via kurser og besøg på tilsvarende spiseforstyrrelsesafsnit i Danmark eller i udlandet, og du kommer til at arbejde sammen med en gruppe af landets mest kompetente speciallæger og -psykologer og andre fagpersoner indenfor området. På den måde får du mulighed for at udvikle ekspertkompetencer indenfor et vigtigt subspeciale.

Dine kvalifikationer
Stillingen ønskes besat med en fagligt velfunderet specialpsykolog med interesse for tværfagligt samarbejde. Du har en anerkendende og respektfuld tilgang til patienter og pårørende. Kendskab til behandling af denne patientgruppe er ønskelig, men ikke nødvendig. Erfaring med kognitiv terapi og/eller dialektisk adfærdsterapi er ligeledes en fordel.

Vi forventer, at du er fleksibel, selvstændigt arbejdende, udviklingsorienteret og har gode samarbejdsevner.

Ansættelsesvilkår
Stillingen ønskes besat pr. 1. juli 2021 eller efter nærmere aftale. Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst mellem Region Hovedstadens Psykiatri og Dansk Psykolog Forening.

Ansøgningsprocedure
Hvis du vil vide mere om stillingen i afsnittet, er du velkommen til at kontakte afsnitsledende overlæge Berit Henanger på 38645247 eller 24242646.

Har du spørgsmål til ansættelsesforhold som psykolog på centret, er du velkommen til at kontakte chefpsykolog Juno Calmer tlf. 38646070.

Ansøgningsfristen er den 18. maj 2021 kl. 12.00. Vi afholder samtaler den 20. maj 2021.
Ansøgning, CV, uddannelsespapirer og andre relevante dokumenter sendes via linket på siden.

Vi indhenter altid referencer forud for endelig ansættelse. Du bedes derfor til samtalen medbringe oplysninger om to referencer med angivelse af navn, stilling og telefonnummer.

Om Psykiatrisk Center Ballerup
Vi er et stort universitetshospital i vækst med en lang række ambulante tilbud, døgnåben akutmodtagelse og 160 sengepladser, med 5 intensive afsnit. Vi har lands- og specialfunktioner inden for døvepsykiatri, transkulturel psykiatri og spiseforstyrrelser.

Yderligere oplysninger om centeret findes på www.psykiatri-ballerup.dk.

Læs og hør mere om Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på "Job i Psykiatrien"

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Psykolog", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Ballerup.

Jobbet er oprettet på vores service den 20.4.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Psykolog
  • Ballerup
  • Tirsdag den 18. maj 2021

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som psykologer i Ballerup

Herunder ser du udviklingen i udbudte psykolog i Ballerup over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal psykologer.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte psykologer i Ballerup over tid

Dato Alle jobs som psykologer
23. november 2024 3
22. november 2024 2
21. november 2024 2
20. november 2024 3
19. november 2024 4
18. november 2024 4
17. november 2024 4
16. november 2024 5
15. november 2024 6
14. november 2024 6
13. november 2024 6
12. november 2024 6
11. november 2024 6
10. november 2024 5
9. november 2024 7
8. november 2024 8
7. november 2024 8
6. november 2024 8
5. november 2024 8
4. november 2024 8
3. november 2024 8
2. november 2024 8
1. november 2024 8
31. oktober 2024 8
30. oktober 2024 9
29. oktober 2024 10
28. oktober 2024 7
27. oktober 2024 7
26. oktober 2024 7
25. oktober 2024 3
24. oktober 2024 5