Specialpsykolog: Vil du arbejde med udredning og søvnforstyrrelser i et Psykoterapeutisk Ambulatorium med høj trivsel?

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Ballerup

Interesser du dig for både udredning og terapi specifikt mod søvnforstyrrelser, går du op i trivsel og vil du være en del af vores fællesskab i Psykoterapeutisk Ambulatorium, Psykiatrisk Center Ballerup?

Vi tilbyder en stilling, hvor du bliver en del af:

  1. Et udviklende og tillidsfuldt læringsmiljø, med tid til supervision og undervisning, og hvor der er plads til, at vi udvikler os sammen gennem faglige diskussioner.
  2. En arbejdsplads med et stort fokus på åbenhed, tryghed og tydelighed, og hvor den sociale trivsel har høj prioritet. Sidste år satte vi fokus på self-compassion som en del af hverdagen.
  3. Et stort fagligt miljø på ca. 90 psykologer. Som en del af Psykiatrisk Center Ballerup samlede psykologgruppe vil der være rig mulighed for monofaglig sparring.

Velkommen i Psykoterapeutisk Ambulatorium

Du bliver en del af en stor, velfungerende og udviklingsorienteret psykoterapeutisk klinik med specialfunktion inden for posttraumatisk belastningsreaktion.

Ambulatoriet er veldrevet og kendetegnet ved kvalificerede og engagerede medarbejdere, en høj kvalitet i behandlingen og et godt arbejdsmiljø.

Vi er i alt 33 medarbejdere, opdelt i 3 teams med hver sin teamkoordinator. De tre teams varetager udredning og behandling af henholdsvis: Depression (enkeltepisode og periodisk), PTSD og Personlighedsforstyrrelser.

Du skal være en del af vores nye 4. team for søvnforstyrrelser, hvor du vil skulle varetage behandling af søvnforstyrrelser og have udredningsfunktion, begge dele med patienter på tværs af hele ambulatoriet.

Din hverdag og arbejdsopgaver

Du vil komme til at skulle lave udredninger på tværs i ambulatoriet, samt behandle patienter med søvnforstyrrelser med CBT-I.

Dine arbejdsopgaver kommer til at indebære:

  • Psykoterapi ud fra evidensbaserede metoder indenfor søvnforstyrrelser.
  • Indledende vurderinger, udredning, herunder brug af WAIS, SCID, PSE mf.
  • Mulighed for undervisningsopgaver samt løbende udviklingsopgaver
  • Vurdering af komplicerede patienter

Et særligt fokus på søvnbehandling

Vi har i ambulatoriet et særligt fokus på at tilbyde og udvikle behandling til søvnforstyrrelser på tværs af alle patientgrupperne i ambulatoriet. Der vil også komme forskningsprojekter indenfor søvnområdet, og vores mål er at både forskningen og søvnbehandlingen. så vidt muligt er integreret i hverdagen.

Kvalifikationer

Vi søger en specialpsykolog, som er selvstændigt arbejdende, samarbejdsmindet med en naturlig tilgang til tværfagligt samarbejde, og som ønsker at bidrage til det gode arbejdsmiljø og -fællesskab.

For at blive taget i betragtning til stillingen skal du have:

  • Erfaring med behandling af komplekse psykiatriske lidelser
  • Solid erfaring med kognitiv adfærdsterapi
  • Stor erfaring med udredning
  • Have erfaring med vurdering af søvnforstyrrelser og behandling af disse med CBT-I

Ansættelsesvilkår:

Stillingen er på 37 timer om ugen med tiltrædelse efter aftale.

Du ansættes i henhold til overenskomst for akademikere ansat i regioner m.v.

Interesseret?

Vil du vide mere om stillingen, kan du kontakte en af følgende:

  • Afsnitsleder og specialpsykolog Kirsten Stengaard Møller på 38645010
  • Ledende overlæge Clas Winding Christensen på 38644723

Søg stillingen ved at uploade ansøgning, CV og relevante uddannelsesdokumenter via linket her på siden.

Ansøgningsfristen er den 16. maj. Vi forventer at afholde samtaler i uge 20 og 21.

Vil du vide mere om arbejdspladsen?

Ambulatoriet er en del af Psykiatrisk Center Ballerup (PCB), som er et moderne hospital med ca. 750 ansatte og hovedfunktioner indenfor akut modtagelse, døgn-, dag- og ambulant behandling. Centret har specialfunktioner inden for behandling af PTSD, spiseforstyrrelser, traumatiserede flygtninge, rehabilitering og døvepsykiatri. Vi arbejder tæt sammen med Herlev Hospital omkring somatisk komplikation og komorbiditet bl.a. via udbygget tilsynsfunktion og undervisning. Vi har præ- og postgraduat uddannelse på alle niveauer.

Der er fri parkering på PC Ballerup samt en meget attraktiv kantineordning.

Vil du høre mere om vores værdier og ledelsesfokus, så se med her.

Læs og hør mere om på Psykiatrisk Center Ballerup på www.psykiatri-ballerup.dkeller om Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på "Job i Psykiatrien".

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Psykolog", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Ballerup.

Jobbet er oprettet på vores service den 4.5.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Psykolog
  • Ballerup
  • Torsdag den 16. maj 2024

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som psykologer i Ballerup

Herunder ser du udviklingen i udbudte psykolog i Ballerup over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal psykologer.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte psykologer i Ballerup over tid

Dato Alle jobs som psykologer
24. december 2024 7
23. december 2024 5
22. december 2024 5
21. december 2024 5
20. december 2024 5
19. december 2024 5
18. december 2024 5
17. december 2024 4
16. december 2024 5
15. december 2024 5
14. december 2024 5
13. december 2024 4
12. december 2024 6
11. december 2024 6
10. december 2024 6
9. december 2024 6
8. december 2024 6
7. december 2024 6
6. december 2024 7
5. december 2024 4
4. december 2024 3
3. december 2024 3
2. december 2024 3
1. december 2024 3
30. november 2024 3
29. november 2024 3
28. november 2024 3
27. november 2024 3
26. november 2024 3
25. november 2024 3
24. november 2024 4